Lighed i lønnen

Lønkampagne

FOAs kampagne ”Mere lighed løfter os alle” kører for fuld kraft i øjeblikket med både biograf- og radioreklamer og en masse materiale på sociale medier.

Mange af FOAs budskaber omkring lighed i løn, uddannelse, pension og sundhed er samlet på denne side

Vi vil rigtig gerne have jeres hjælp til at dele alt det som vi lægger ud på både FOAs facebookside og FOA Nordsjællands facebookside. På den måde får omverdenen også øje på de gode budskaber som kampagnen peger på.

Vi vil også meget gerne have, at I sammen med de øvrige FOA-tillidsvalgte på jeres arbejdsplads(er) eller netværk får talt om, hvordan I kan lave aktiviteter ifm. lønkampagnen.

Det kunne være fx være ved at hænge vedhæftede ”lokumsavis” op på toilettet (se vedlagte eksempel og tilret med evt. andre budskaber og jeres kontaktinfo) eller brug disse quizspørgsmål til at skabe dialog om lighed i samfundet, og tal om hvordan I på lige jeres arbejdsplads kan lave nogle aktiviteter, hvor I sammen og måske også med jeres ledelser taler om, hvordan I gerne vil løftes på fx løn, uddannelse osv. Og ikke mindst hvad det vil give af kvalitetsløft for både jer og arbejdspladsen, hvis I fx i højere grad fik tilbudt kompetenceudvikling af forskellig art.

Vi kommer også gerne rundt med kampagneskiltet og lave lokale foto-kampagner, hvor I får taget et billede og lavet et lokalt ”Mere lighed løfter os alle” kampagnebillede, som I og vi kan bruge til at vise, hvad I gerne vil have løftet hos jer.

Skriv til os med alle de gode idéer I har til at bruge kampagnen aktivt hos jer – I kan skrive til Signe sibl@foa.dk og Karen kagu@foa.dk og så kan vi sikkert i fællesskab finde på nogle gode aktiviteter.