Ferieboliger

Lej billige ferieboliger i Blåvand, Skagen, Prag, Fuengirola, Blokhus, Toscana, Malaga, Thueyts, Haarby på Fyn, Grenaa (husbåd) eller Øster Hurup.

Som medlem af FOA 1 har du mulighed for at holde ferie i Blåvand, Prag eller Malaga til særdeles fordelagtige priser gennem Interesseforeningen.

Bemærk, at følgende betingelser skal være opfyldt for at komme i betragtning til en feriebolig:

  • Du er medlem af FOA 1
  • Du har forsikring i TJM Forsikring

Blåvand

Huset i Blåvand er et dejligt sommerhus beliggende på en stor naturgrund op til et fredet område tæt på Blåvand Fyr og utroligt smukke omgivelser ca. 1 km fra stranden, som er blandt de allerbedste badestrande i Danmark.

Skagen

Huset i Skagen er et moderne og stilfuldt Skagenshus med beliggenhed i Gl. Skagen og med 10 minutters gang til solnedgangspladsen i Højen. Huset er i to plan og er nydeligt indrettet bl.a. tre soveværelser og to badeværelser, det ene heraf med Spa og brusekabine. Til huset hører også et anneks med 2 mindre soveværelser og huset har en lukket terrasse mod syd/vest. Oplev Danmarks nordligste punkt, Skagen, hvor kunst, natur og feriestemning forenes i ét.

Prag

I Prag kan du bo i en moderne og stilfuld designerlejlighed tæt på jernbanestation og med 15 minutters gang til gågaderne i Prag. Lejligheden har terrasse, og der hører to garagepladser med i lejemålet.

Fuengirola

Velkommen til Fuengirola – byen med den smukke 7 km lange sandstrand – stranden som gør badebyen populær blandt børnefamilier. Et populært udflugtsmål er også BIOPARC Fuengirola, en zoologisk have med dyr og fugle i deres naturlige habitater. Men derudover byder Fuengirola på et hav af lækre tapasbarer, restauranter, shoppingcentre og modeforretninger, som gør byen attraktiv for enhver, der elsker en dejlig Middelhavsferie på Costa del Sol.

Blokhus

Blokhus er en charmerende turist- og badeby i Vendsyssel beliggende ved Skagerak. I Blokhus finder du nogle af de bedste og fineste strande med fint hvidt sand. Udover de flotte strande, er Blokhus en levende by året rundt med butikker og restauranter. Fårup Sommerland ligger kun 6 km væk, i Skulpturparken kan du opleve fantastisk kultur, eller du kan nyde farverige blomster i Haven i Hune.

Toscana

Velkommen til Toscana – i hjertet af Toscana og 5 km fra Leonardo da Vinci’s fødeby finder du Villa Mela 3.

Tæt på lufthavnen i både Pisa og Firenze, indkøbsmuligheder i Vinci og Empoli er huset beliggende midt i den toscanske idyl og med mulighed for at besøge de mange forskellige seværdigheder og attraktioner i området – hele året.

 

Læs mere om eller book hus/lejlighed i Blåvand, Skagen, Prag, Fuengirola, Toscana og Blokhus her

Malaga

I Malaga kan du bo i en stor, moderne lejlighed, som er placeret mellem Calle Pacifico og den nye strandpromenade Paseo Martimo Antonio Banderas. Så stranden er helt bogstaveligt kun et stenkast derfra.

Thueyts

Huset i Thueyts ligger i Rue de la Fontaine lige over for byens slot, Chateau Blou. I stenen over feriehusets dør står årstallet 1591 indgraveret. Når man træder ind ad døren, bliver man med det samme ført tilbage til middelalderen, huset er renoveret med respekt for dens historie. Øverst oppe kan man slappe af på tagterrassen mens man nyder områdets vine og delikatesser. Thueyts ligger i et næsten eventyragtigt bjerglandskab, og man får overvældende naturoplevelser uanset om man vil vandre, klatre, sejle i kano, cykle eller køre i bil. Se en video af huset i Thueyts her. 

Haarby

Sommerhuset ligger i Løgismose ved Haarby mellem Assens og Fåborg tæt på skov og strand med en betagende udsigt over Helnæsbugten. Huset har alle moderne bekvemmeligheder og har plads til 6 liggende gæster.

Med vandreruten Lillebæltstien og Løgismosestrand Camping et stenkast derfra, er der masser af aktiviteter både for voksne og børn lige indenfor rækkevidde. I Haarby er der desuden gode indkøbsmuligheder og en populær café. 

Grenaa

Hvis du vil opleve at bo lidt anderledes i din ferie, så kan du leje FOAs husbåd i Grenaa. Husbåden er placeret i Grenaa Marina, på bro nr. 7, i øjeblikket er der 3 hvide husbåde, vores er den yderst placeret.

 

Træd ind på husbåden og mærk hvordan skulderene sænker sig, og du er klar til at slappe af tæt på naturens kræfter. På dækket kan du stå og nyde solnedgangen, og du kan vågne op til lyden af bølgeskvulp. Husbåden er rummelig, den har seks sovepladser, lækre køkkenfaciliteter, opholdsrum og udsigtsplatform på taget.

Nyhed:

Øster Hurup

Nyere havnehus beliggende i Øster Hurup Havn.

Huset ligger få meter fra vandet og har fantastisk udsigt til strand og vand. 

Huset indeholder 4 soveværelser og har plads til 8 sovende gæster. Der er stor stue, med fjernsyn og Playstation 5 med enkelte spil. Køkken med alle faciliteter til en nem og enkel ferie. 2 badeværelser, det ene med vaskemaskine og tøretumbler.

 

Læs mere om eller book Hus/lejlighed i Malaga, Thueyts, Haarby, Grenaa og Øster Hurup her.