Jannie forhandler lokalløn hjem til medlemmerne: Sådan gør hun

Af: Jacob Kabel

”Vi ligger, hvor vi skal,” siger Jannie Hagbo, fællestillidsrepræsentant på SOSU-området i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun forhandler lokalløn for omkring 1.000 social- og sundhedsansatte i kommunen, men hun har ikke lyst til gå i detaljer med de præcise resultater, hun opnår:

”Selvom vi lige nu ligger meget godt, så betyder det jo ikke, at vi kan hvile på laurbærrene, for der er stor personaleomsætning, og hver gang en kollega rejser, så falder vores lokallønsandel, hvis ikke vi er superskarpe på at beholde lokallønskronerne i systemet.”

Men måske er selve resultatet heller ikke det vigtige. Måske er det derimod Jannie Hagbos tilgang til lokallønsforhandlinger, der skal frem i lyset og tjene til inspiration. For det er ikke nogen hemmelighed, at FOA får en mindre andel af lokallønnen, end man i sin tid skød ind i systemet. Det skyldes blandt andet, at opgaven er stor og tung. Og selvom Jannie Hagbo gerne deler ud af sine erfaringer, er det ikke nødvendigvis noget, alle andre kan bruge:

”Man skal som tillidsvalgt finde sin egen vej ind i den slags forhandlinger, og det kan jo godt tage noget tid. Der er ikke andet for end at øve sig,” siger hun.

Accepterer ikke nul kroner

I Jannies kommune har tillidsrepræsentanterne (TR) bedt om, at det er fællestillidsrepræsentanterne (FTR), der forestår lokallønsforhandlingerne. De fleste TR’er har jo deres daglige gang ude på arbejdspladsen, og at skulle forhandle med en leder, man også skal kunne have et professionelt samarbejde med, kan være en udfordring.

”Jeg har jo ikke noget i klemme. Jeg rejser mig og går, når vi er færdige,” siger Jannie Hagbo og forklarer, at hun ikke accepterer udmeldingen om, at ’kassen er tom’, som man ellers hører fra tid til anden:

”Hvis arbejdsgiveren siger, at kassen er tom, så skriver jeg uenighedsreferat.”

Hun fortæller, at hun engang skrev det ene uenighedsreferat efter det andet, og det endte med en større hovedpine for kommunen. Og ifølge Jannie tænker kommunen sig nu om en ekstra gang, inden de møder op uden noget at forhandle om. Og som hun påpeger, så står der i aftalen om lokalløn (officielt hedder den ’Aftale om Ny Løn’), at arbejdsgiveren skal finde ’rimelige midler’. Det er naturligvis op til fortolkning, men Jannie Hagbo anser ikke nul kroner som værende ’rimelige midler’.

Nemmest ved nyansættelser

Det mest oplagte sted at forhandle lidt ekstra lokalløn hjem er ved nyansættelser, fortæller Jannie Hagbo. Her er parterne helt naturligt i dialog om den enkelte medarbejder, og det gør det nemt at fremhæve specielle kompetencer eller andet, der kan trække lønnen op.

”Jeg tager først dialogen med den nye kollega, så jeg bliver skarp på erfaring, kompetencer og så videre. Bagefter kan jeg så sige til arbejdsgiver, at ’hun kan dét og dét og dét, og det skal hun naturligvis honoreres for,” siger hun.

Når det handler om at forhandle for allerede ansatte kollegaer, er hun dybt afhængige af den lokale TR, der kender sin kollega og derfor kan gå i detaljen med, hvorfor vedkommende skal løftes i lokalløn.

Den lokale TR får æren

Når så Jannie Hagbo har forhandlet en lønstigning hjem til et eller flere medlemmer, underretter hun deres TR og lader vedkommende overbringe den gode nyhed.
”Jeg lader altid TR’en tage æren, for det giver synlighed ude på arbejdspladsen, og det er noget af det, vi kan rekruttere medlemmer på,” siger hun.

Og det er jo heller ikke alle kommunens SOSU-ansatte, der ved, hvem Jannie Hagbo er. Det gør de fleste af kommunens ledere på området dog:

”Der er nogen, der synes, at jeg er møgirriterende, og det må de sådan set gerne. Det er jo ikke dem, jeg er valgt af.”

Få mere inspiration og hjælp til forhandling af lokalløn

Podcast om lokalløn

Lyt også til FOA Fagbladets podcast om lokalløn og bliv klogere på, hvad lokalløn egentlig er for noget, og hvorfor det er vigtigt at tale om lokal løndannelse.