Ansatte på offentlig overenskomst
Arbejdet med spareforslag
Et spareforslag betyder, at kommunen/regionen lægger op til at give en mindre bevilling i budgettet end sidste år. Eller de kræver, at der bliver leveret mere for pengene. Det gælder om at modvirke de uheldige konsekvenser af spareforslagene - for beskæftigelsen, for arbejdsmiljøet, og for kvalitet og service.
Et spareforslag kan fx være en lavere normering pr. barn i daginstitutionerne, billigere vareindkøb eller mindre tid til opgaverne i hjemmeplejen.
Det er bestemt ikke altid du kan undgå besparelser. Men du kan måske påvirke indholdet og processen.
Hvad er et spareforslag og hvordan bliver det gennemført
De fleste kommuner og regioner udarbejder hvert år spareforslag. Ofte samler de spareforslagene i et (spare)katalog, som politikerne kan vælge ud fra.
Der kan være stor forskel på spareforslagene. Nogle spareforslag kan være meget konkrete, og andre kan være helt ukonkrete (rammebesparelser).
Nogle forslag kan lægge op til at få mere for pengene, uden at bevillingen nødvendigvis bliver mindre (effektiviseringer). Andre kan være rene spareforslag, som alene lægger op til en mindre bevilling med de serviceforringelser, som det medfører.
Eksempler på spareforslag
- Billigere indkøb (ofte som en rammebesparelse på driftsbevillingerne)
- Dårligere rengøringsstandard i hjemmeplejen. For eksempel i form af en ny kvalitetsstandard for rengøring hver 3. uge i stedet for hver 2. uge.
- Kortere åbningstid i daginstitutionerne
- Sammenlægning af ledelsen på tværs af daginstitutioner i såkaldt "klyngeledelse".
- Fælles teknisk service og ejendomsdrift på tværs af institutionerne.
- Udlicitering af rengøring til private (rammebesparelse ud fra forventet besparelse)
- Hjemtagning af børn med særlige behov til egne institutioner.
- Tidlig indsats overfor børnefamilier med problemer for at undgå anbringelser.
- Energirenovering af skoler og idrætshaller (anlægsbevilling der medfører en mindre driftsbevilling efterfølgende).
Når spareforslaget er vedtaget i budgettet, vil der normalt blive truffet flere beslutninger som konsekvens af spareforslaget. Det kan fx være beslutninger om at reducere antallet af stillinger eller måske endda afskedige medarbejdere.
Der kan også være beslutninger undervejs, som KAN betyde ændringer i ansættelserne. For eksempel en beslutning om at gennemføre et udbud frem mod en udlicitering af fx rengøringen.
Spareforslag - hvem har ansvaret?
Man kan sige, at et spareforslag bliver gennemført med en kæde af beslutninger af flere forskellige ledere og politikere. Det er fordi de fleste kommuner og regioner arbejder med et ”rammebudget” – det man også kalder rammestyring.
Ved rammestyring er beslutninger om at bruge budgettet (bevillingen) lagt ud til den enkelte leder med et budgetansvar.
Men alle beslutninger bliver alligevel truffet på vegne af kommunens/regionens øverste (politiske) leder – borgmester eller regionsrådsformand. Alle konsekvenser af spareforslaget er derfor i sidste ende et politisk ansvar.
MED-udvalg kan komme med input og eventuelt forslag, men de kan ALDRIG være med til at træffe beslutninger og derfor ALDRIG have et ansvar for budgettet.