Særligt for tillidsvalgte


Ansatte på offentlig overenskomst

Lønstrukturkomité baner vejen for trepart om løn

I forbindelse med Lønstrukturkomitéens afrapportering sendte FOA tidligere på dagen denne pressemeddelelse ud. Som tillidsrepræsentant kan det være en god idé at sætte sig ind i FOAs syn på rapporten, og nedenstående pressemeddelelse indeholder de punkter, FOA mener, er værd at fokusere på.

Af: Jacob Kabel

Ny rapport om løn til offentligt ansatte giver bolden op til efterårets trepart om to afgørende ting: Retfærdig løn til de traditionelle lavtløns- og kvindefag og løsning på rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. ”Tendensen er ret klar,” siger forbundsformanden i FOA og peger på sammenhæng mellem andel af kvinder og lav løn blandt offentlige faggrupper.

Rapporten er propfyldt med komplicerede analyser om løndannelse i den offentlige sektor. Men tendensen, der beskrives i Lønstrukturkomitéens omfattende rapport, er faktisk ret klar.

Det mener forbundsformanden i FOA, der repræsenterer 170.000 medarbejdere i kommuner og regioner og har deltaget i arbejdet som en arbejdsmarkedets repræsentanter.

”Faggrupper med en høj andel af kvinder, hvor langt størstedelen af jobmulighederne ligger i den offentlige sektor, har lavere faktisk løn end andre ansatte med tilsvarende erfaring, ansvar og uddannelse mv. Det er den korte udgave, og det indrammer en række af FOAs faggrupper,” siger Mona Striib.

FOA-grupper fylder på lavtløns-side

Som udgangspunkt for komitéens analyser af lønnen for en række udvalgte faggrupper på det offentlige område, har komitéen valgt at gøre brug af en statistisk model, der illustrerer betydningen af ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse i forhold til forskellene i løn på tværs af personalegrupper.

Det suppleres med en række analyser med henblik på at belyse andre forhold, som potentielt kan hænge sammen med forskelle i lønningerne.

”FOAs faggrupper tegner sig for halvdelen af de 22 faggrupper, der ifølge rapporten har en faktisk løn, der er lavere end andre med tilsvarende erfaring, ansvar og uddannelse mv.,” siger Mona Striib.

Det gælder fx pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter, dagplejere, serviceassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, socialpædagoger, tekniske servicemedarbejdere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og sygehusportører

Genetillæg kan skævvride billedet

”Jeg vil gerne udtrykke respekt for det arbejde, rapporten er produktet af, og som FOA har deltaget i. Spørgsmålet om lønstruktur og løndannelse er uhyre komplekst, og rapporten er derfor også et udtryk for, at man i komitéens sekretariat har foretaget en række valg og fravalg.”

”Et af disse valg handler om betydningen af at medregne genetillæg. Jeg er glad for, at rapporten nævner problemet, men ærgerlig over, at man skal helt om i komitéens baggrundsrapport for at forstå, hvor meget dette valg risikerer at rykke på opfattelsen af en ret og rimelig løn for de faggrupper, der arbejder på skæve tider af døgnet, og derfor har en række tillæg for at arbejde aften, nat, weekender og helligdage,” siger Mona Striib.

Forbundsformanden påpeger, at man i baggrundsrapporten fx kan se, hvordan en stor faggruppe som social- og sundhedsassistenterne går fra at have en mindre positiv afvigelse til at have en negativ afvigelse, når der renses for de genetillæg, der kompenserer dem for at arbejde på skæve tider af døgnet.

”Det er på ingen måde rimeligt, at man sammenligner en times arbejde klokken 14 om eftermiddagen med fx at stå som eneste nattevagt klokken 02 en lørdag aften, når børnene ligger hjemme og sover,” siger Mona Striib.

Sosu’er i suppedasen

Da den tidligere regering i efteråret 2021 nedsatte Lønstrukturkomitéen, fik den også til opgave at undersøge rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor på kort og lang sigt. Også her peger rapporten på en række af FOAs faggrupper.

Blandt andet var det i 2021 særligt svært at rekruttere social- og sundhedsassistenter. Kigger man fremad peger komitéen i sin rapport på, at der for både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere kan forventes en ”forværringen af rekrutteringssituationen frem mod 2030”.

”Det er en trist rekord, der bliver værre, hvis der ikke sker noget. Samtidig skal man holde sig for øje, at der også findes rekrutteringsudfordringer andre steder i den offentlige sektor. Der er en stor, fælles opgave i at sikre dygtige medarbejdere til at passe vores ældre, børn, og syge,” siger Mona Striib.

Løn forhandles af parterne

Lønstrukturkomitéens fremlægger med sin rapport et idekatalog til parternes kommende drøftelser og overenskomstforhandlinger. De 15 ideer er ikke anbefalinger, og det understreges i rapporten, at der ikke er enighed i komitéens rækker omkring ”hensigtsmæssigheden” af samtlige ideer.

”Jeg er glad for, at komitéen flere gange understreger, at det er parterne, der forhandler løn og har ansvaret for løndannelsen. I FOA ser vi frem til at drøfte en række af deres ideer nærmere med vores modparter,” siger Mona Striib.

”Når komitéen fx foreslår bedre og større brug af lokal løndannelse som middel til at rette op på lønskævhederne, er jeg ikke nødvendigvis enig. Hvis det kun bliver mere og ikke bedre lokal løndannelse, er der stor risiko for, at vi får større og ikke mindre lønskævheder.”

”Hvis vi for eksempel ser på FOAs faggrupper – hvoraf mange med rapporten i hånden får argumenter for at kræve mere i løn – så springer det i øjnene, at samme grupper gang på gang bliver snydt, når der uddeles lokalløn,” siger Mona Striib.

Klar til trepart

Lønstrukturkomitéens rapport vil indgå i grundlaget for de kommende trepartsforhandlingerne om løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Her skal parterne forhandle om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024, stigende tre milliarder kroner i 2030.

”Bolden er givet op. I FOA ser vi frem til at deltage i forhandlingerne og diskussionerne. Med lønstrukturkomitéens rapport er der skabt et grundlag at diskutere ud fra. Det er netop sådan, vi bør se resultaterne. Ikke som helleristninger i en stentavle, men som indspark i en vigtig samfundsudfordring, der grundlæggende handler om to vigtige ting: Nemlig at sikre retfærdig løn til de traditionelle lavtløns- og kvindefag og at sikre, at vi i fremtiden har kompetencer og empatiske medarbejdere til at passe vores ældre, børn, syge og svage,” siger Mona Striib.