Uklare krav og modstridende krav
Særligt for tillidsvalgte

Ny vejledning fra Arbejdstilsynet om uklare og modstridende krav

Oplever I uklare og modstridende krav i arbejdet? Så er der hjælp at hente i den nye AT-vejledning, som giver bud på, hvordan I kan forebygge stress som følge af uklare og modstridende krav.

Uklare og modstridende krav i arbejdet kan indebære en risiko for jeres helbred og kan medføre stress. Derfor er det vigtigt, at der er klare forventninger til jeres arbejde, og de opgaver I skal løse. I den nye vejledning fra Arbejdstilsynet får I hjælp til at forebygge stress som følge af bl.a. uklare og modstridende krav i arbejdet.

En fælles løbende indsats

Det er i sidste ende arbejdsgivers forpligtelse og ansvar at tilrettelægge arbejdet, så der er klarhed omkring forventningerne til opgaveløsningen. Men det er uden tvivl en fordel, hvis leder, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationen samarbejder om at forebygge stress. Et godt samarbejde, en tæt dialog og en fælles løbende indsats er afgørende.

Dette kan I læse mere om på Arbejdstilsynets kampagneside og i vejledningen, hvor I får gode råd til hvad både arbejdsgiver og medarbejdere kan gøre for at bidrage til forebyggelsesarbejdet.

På kampagnesiden kan I - udover at hente den nye vejledning og få gode råd til både arbejdsgiver og medarbejdere - se kampagnevideoen, finde værktøjer og viden fra Brancheorganisationerne for Arbejdsmiljø (BFA) og blive klogere på de mulige konsekvenser for arbejdet og de berørte medarbejdere, hvis I oplever uklare og modstridende krav i arbejdet.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside og hent vejledningen