En flygtig idé endte med, at deres budskab blev råbt ud over hele sendefladen

Af: Jacob Kabel

De fleste FOA-medlemmer og tillidsvalgte har set og følt, hvordan velfærden presses mere og mere. For det betyder, at de skal løbe stærkere – nå flere opgaver på kortere tid. For borgerne betyder det, at hjælpen er skåret ind til benet. Nu er der kun tid og råd til det allermest nødvendige.

Det var konsekvenser som disse, der var på bordet på et møde i HovedMED i Greve Kommune i august i år. Punktet på dagsordenen handlede om kommunens budget, og der var bred enighed om, at citronen var presset så meget, at det krævede handling. Men hvad gør man så egentlig?

”Der var én, der foreslog, at man kunne skrive et brev til alle politikere på vegne af alle HovedMED i landet. Jeg sagde, ’det kommer ikke til at hjælpe noget’. Men vi satte gang i det alligevel,” fortæller Janne Jørgensen, der er FTR på dagplejeområdet i kommunen.

Søg assistance om nødvendigt

Hun selv og to andre satte gang i arbejdet og fik formuleret et brev, der blev rundsendt til landets øvrige HovedMED-udvalg i håb om, at de ville være medunderskrivere. Tilbagemeldingerne var generelt positive, og der var stor opbakning til at råbe op. Samtidig var der flere, der udtrykte ønske om at få brevet skrevet af en kommunikationsprofessionel.

”Vi tog kontakt til FOAs presseafdeling og spurgte om hjælp. Og vi har ikke lagt skjul på, at det har været derinde omkring. Der gik ikke længe, før vi havde et nyt brev, som vi rundsendte, og derfra væltede det bare ind med underskrifter,” siger Janne Jørgensen og fortæller, at der også kom fire-fem kritiske tilbagemeldinger, der sådan set var enige i budskabet, men af andre grunde ikke ønskede at være medunderskrivere.

Arbejdsdelingen

De tre initiativtageres plan var at få så mange medunderskrivere som muligt med på nødråbsbrevet og derefter sende det til alle folketingets medlemmer. Sideløbende var de i dialog med FOAs presseafdeling, der havde tilbudt hjælp til at få brevet omtalt i medierne.

Arbejdsfordelingen mellem initiativtagerne Janne Jørgensen, Tina Beck-Nilsson (Danmarks Lærerforening) og Therese Holgersen (tidligere TR på SOSU-området) var også ved at falde på plads:

Vi var tre initiativtagere. Tina Beck-Nilsson, der er DLF’er og viceborgmester i Kalundborg Kommune. Der ville være for meget kasketforvirring, hvis hun skulle være den, der stillede sig forrest og være talsperson.

”Jeg dur ikke til at stille mig op på talerstolen, så jeg tog mig af alt det administrative. Heldigvis er Therese supergod til at stille sig frem på den her måde, så det tog hun sig af. Hun havde da også lige nogle travle timer med interviews det ene, det andet og det tredje sted,” siger Janne Jørgensen.

Showtime!

Da omtrent tre fjerdedele af landets HovedMED’er havde underskrevet brevet, blev det sendt til folketingsmedlemmerne, og samtidig sendte FOAs presseafdeling det til et par udvalgte medier. Og som Janne Jørgensen siger, fik talspersonen Therese travlt.

TV2 var de første, der meldte sig på banen. Siden kom Danmarks Radio på, og da Ritzau også bragte historien, var den pludselig ude overalt i landet (Ritzau producerer nyheder, som andre medier kan bringe, og som specielt lokale medier benytter sig meget af, red.).

Den store opmærksomhed kom bag på Janne Jørgensen:

”Vi havde ikke umiddelbart nogen forventning om, hvad der ville komme ud af sådan et nødråbsbrev. Vi følte nok bare, at vi måtte prøve et eller andet,” siger hun og fortæller, at initiativet efterfølgende har modtaget ros fra mange sider.

Opfølgning

Janne Jørgensen fortæller, at de efterfølgende følte, at ’gryden skulle holdes i kog’.

”Der var én, der foreslog, at man kunne lave en demonstration ved folketingets åbning i oktober, og den sprang Jan Hoby fra LFS på. Han er virkelig god til at få sat skub i sådan noget.”

”Vi skulle så finde nogen, der ville tale til demonstrationen og tilfældigvis gik jeg ind ad døren til rådhuset på samme tid som vores borgmester, Pernille Beckmann. Jeg tænkte lynhurtigt, at det da var oplagt at spørge hende, og hun skulle ikke tænke længe over det, før hun sagde ja.”

Demonstrationen endte med at være én blandt mange ved folketingets åbning, men det slutter ikke her for Janne Jørgensen:

”Vi skal se, om vi kan holde gryden yderligere i kog fremover,” siger hun og giver et råd til andre, der føler, at de må råbe op med et budskab:

”Det handler bare om at kaste sig ud i det. Grib chancen. I vores tilfælde var bægeret nok flydt over, og vi fik jo virkelig vores budskab ud.”