Særligt for tillidsvalgte

Bettina Johanssen Soto var én af de tre TR'ere, som var med i FOAs forhandlingsudvalg, da overenskomsterne på det private arbejdsmarked blev forhandlet på plads.
Foto: Malte Kristiansen

TR forhandlede OK23: Kom med Bettina ind i maskinrummet

OK23 blev stemt igennem med et massivt ja, men hvordan blev de forskellige overenskomster egentlig forhandlet hjem? Og hvilken rolle spillede tillidsrepræsentanterne i forhandlingsudvalget? Det kan du blive klogere på her.

Af: Jacob Kabel

De færreste af os kommer til at opleve en overenskomstfornyelse så tæt på, som Bettina Johanssen Soto for nyligt gjorde.

Hun var én af tre tillidsrepræsentanter i FOAs forhandlingsudvalg, da der i de foregående måneder blev forhandlet OK23 på det private arbejdsmarked. Og hun fortryder ikke de mange timer, hun har skullet tilbringe i selskab med andre gode FOA-folk.

”Nogle af mine kolleger har nok tænkt, at det der med overenskomster er noget, som dem ovre i København bestemmer,” siger hun og fortæller, at hendes rolle i forhandlingerne har givet anledning til mange gode snakke med især hendes yngre kolleger, der måske ikke lige havde helt styr på, hvad en overenskomst egentlig er for noget.

Udvalget favner bredt

Ja, forhandlingerne foregik i København, men i FOAs forhandlingsudvalg var hele Danmark repræsenteret. Bettina selv er fra Sønderborg, mens en anden tillidsrepræsentant i udvalget, Alex Pedersen, er fra Nordjylland. For blot at nævne et par eksempler.

Forhandlingsudvalget er stort og rummer samlet set en bred palet af kompetencer og erfaringer. I spidsen står næstformand Thomas Enghausen, mens sektorformænd deltager i forhandlingerne på deres relevante områder. Dertil kommer konsulenter, valgte fra afdelingerne og tillidsrepræsentanter, der skal være en slags ’stemmer fra virkeligheden.’

”Vores syn på tingene var ikke altid det samme som dem ovre fra forbundshuset. Nogle gange er der jo bare stor forskel på, hvordan tingene ser ud i teorien og i praksis, og der synes jeg virkelig, vi har kunnet bidrage,” siger Bettina Johanssen Soto og understreger, at hun følte sig på lige fod med de andre i udvalget.

De værdsatte stemmer

At Bettina og de andre TR’er har bidraget på lige fod med resten af udvalget, er Jonathan Simmel Olsen enig i. Han er én af de konsulenter fra FOAs overenskomstafdeling, der har deltaget i forhandlingerne:

”Det var meget tydeligt på Jakob (Bang, forhandlingsdirektør i FOA, red.) og politikerne, at det betyder noget, hvad TR’erne byder ind med,” siger han.
Han bed mærke i, at TR’erne ved OK23 spillede mere ind end ved tidligere forhandlinger:

”Vi har fundet en god dynamik, og jeg tror, det kommer med deres rutine. Flere af dem har været med før.”

Det gælder dog ikke for Bettina Johannsen Soto, der var med for første gang.

”Folk spørger, om ikke det var kedeligt, men nej, det var superspændende at opleve det store arbejde, der ligger bag en overenskomstfornyelse,” siger hun og tilføjer, at hun var imponeret over de professionelle forhandlere i FOAs udvalg.

Hun under gerne andre tillidsrepræsentanter at opleve det, hun selv har oplevet. Men hvis hun skulle blive prikket på skulderen, når OK25 nærmer sig, er hun ikke i tvivl:

”Hvis ikke der er andre, der har lyst om to år, så stiller jeg gerne op igen,” siger hun.

Trin for trin – sådan foregår FOAs forhandlinger:

  • Forud for forhandlingerne indsamler FOA krav fra medlemmer og tillidsrepræsentanter

  • I starten af januar (omtrent samtidig med den officielle start på de rammesættende overenskomstforhandlinger på industriens område) starter forhandlingerne med et fællesmøde med arbejdsgiverne. Her samles begge parters store forhandlingsudvalg, hvilket betyder, at FOAs TR’er er med, ligesom arbejdsgiverne har et par virksomhedsejere med.

    Thomas Enghausen, der er FOAs hovedforhandler, starter med at fortælle, hvordan FOA ser på den samtid, der er bagtæppet for forhandlingerne. Ved OK23 handlede det blandt andet om inflation og rekrutteringskrise.
    Derefter redegør arbejdsgiverne for, hvordan de ser situationen, og her er vinklen ofte anderledes, da der tales om ’usikre tider’, og at kommunerne betaler for lidt.

    Slutteligt udveksler man krav og ser, om der er noget, man har en fælles interesse i og derfor kan blive enige om. Så går man hver til sit med en aftale om igen at mødes, når de rammesættende forlig på industriens og transportens områder er faldet på plads.

  • Når de rammesættende forlig er landet, mødes man igen og gennemgår indholdet. Det handler altid om lønudviklingen, og i år handlede det også om fokus på TR-rollen og natarbejde, ligesom det blev noteret, at overenskomsten kun var to-årig.

    To fra hver part mødes så og gennemgår protokollaterne og vurderer, om det er noget, der skal implementeres i ’vores’ overenskomst. Løbende går de to tilbage til deres forhandlingsudvalg og redegør for, hvad man kan blive enige om, og på hvilke punkter, man er langt fra hinanden. Her klædes de på af udvalget og spørger blandt andet ind til TR’ernes syn på forskellige aspekter af forhandlingerne: Vil X være et fornuftigt tiltag i praksis? Eller ville kollegerne være glade for Y?

  • På denne måde mødes man én, to, tre eller mange gange og forhandler, og her kan alt bringes til bordet og være genstand for forhandlinger. Man lukker ikke delaftaler undervejs, men når man synes, man er tæt på at være enige om det samlede forlig, så aftaler man at forhandle ’uden bagkant’. Det vil sige, at man regner med at komme i mål med forhandlingerne og gerne bliver ved natten igennem, indtil der ligger et forlig, som begge parter kan acceptere.

  • Den samlede pakke af forlig, FOA forhandler igennem (på det private område er det lidt over 20 i alt) gennemgås derefter i FOAs hovedbestyrelse, hvor der stemmes om, hvorvidt man som forbund skal anbefale sine medlemmer at stemme ja eller nej. Med stemmerne 37 mod syv anbefalede man denne gang et ja.

  • Til slut sendes forligene så til urafstemning blandt medlemmerne. OK23 blev stemt igennem med et overvældende flertal, og overenskomstfornyelsen er dermed på plads.

Det er desuden værd at notere sig, at store dele af FOAs overenskomster på det private område er en direkte afsmitning fra de rammesættende overenskomster på industriens- og transportens områder. Særlige krav fra FOA eller modparten forberedes ofte på embedsmandsniveau længe inden selve forhandlingerne.

Hvis det er krav, der ”koster” noget – altså ikke er noget, parterne umiddelbart har en ligeværdig interesse i – er det først til selve OK-forhandlingerne, man tager fat på det og finder ud af, hvilke indrømmelser der skal gives til modparten.