Pædagogisk assistent uddannelse fejrer 25 års jubilæum.

DU nu indstille din arbejdsplads til at modtage KAGEMAND på den officielle og landsdækkende fejringsdag d. 9. september 2022

 

Denne dag fejrer og hylder vi i FOA de pædagogiske assistenter i hele Nordjylland, ved at udtrække én arbejdsplads i hver af de Nordjyske kommuner. Den heldige arbejdsplads modtager den 9. september kagemand til både børn og personale (dog max 4 kagemænd pr. arbejdsplads). Den heldige arbejdsplads, aftaler selv de nærmere detaljer omkring fejringen med den lokale FOA afdeling. Da vi forventer pressens opmærksom denne dag, skal I være indforstået med, at lokale medier kan være interesseret i at kigge forbi hos Jer. Du må derfor gerne orientere din leder.


Vil DU indstille DIN arbejdsplads til at modtage kagemand? Så skal du senest den 1. september 2022, sende en besked til sektorformand René Johansen på rejo@foa.dk  

Umiddelbart herefter udtrækker din FOA afdeling den heldige arbejdsplads og du modtager direkte besked. Har du ikke hørt noget senest den 5. september, er din arbejdsplads desværre ikke blandt de heldige. 

Se yderligere i den praktiske information. Du er også velkommen til at kontakte din lokale sektorformand på telefon 4243 0053 eller mail rejo@foa.dk, hvis der er spørgsmål. 

Praktisk information

Når du indstiller din arbejdsplads til fejringen af pædagogisk assistentuddannelse, skal du sende en mail til den adresse, der er nævnt i brevet. I din mail må du meget gerne oplyse følgende:

Dit eget navn samt det telefonnummer vi kan kontakte dig på, hvis din arbejdsplads bliver udtrukket som den heldige.
Navnet på din arbejdsplads
Hvilken type arbejdsplads er der tale om? Daginstitution, skole, dagpleje, døgntilbud/botilbud eller lignende. 
Hvor stor er din arbejdsplads (antal børn samt personaler)
Oplys gerne navnet på din nærmeste leder

Din indstilling skal være os i hænde senest den 1. september 2022. 

Er din arbejdsplads blandt de heldige modtagere af kagemænd, får du besked senest mandag den 5. september. Har du ikke hørt noget er din arbejdsplads desværre ikke blevet valgt. 

Er det din arbejdsplads der er den heldige 😊 Så skal du/I forvente følgende:

I bliver kontaktet af den lokale FOA afdeling for nærmere information og aftale i forhold til aflevering af kagemænd (antal, tid og sted den 9. september). 
En arbejdsplads kan modtage maksimalt 4 kagemænd. Er der tale om dagpleje/en dagplejegruppe, skal I have mulighed for at samles et sted den 9. september. 
I skal forvente, at der kan være et ønske fra den lokale presse til at kigge forbi den 9. september. Sker dét, adviseres I selvfølgelig i forvejen via den lokale FOA afdeling. Oplys derfor gerne navnet på din nærmeste leder. 
Vi vil gerne tage et par billeder, når kagemændene afleveres til Jer. Disse bruges i vores omtale af fejringen i FOA nyhedsbrev, fagblad og på FOA´s Facebookside. Det er derfor en god idé, at I er opmærksomme på om der er samtykke fra forældrene til et foto. Det behøver ikke være af alle børn, men gerne nogle stykker.