Rose Evelyn Ludvigsen

Rose fratrådt som afdelingsformand

Medlemmerne af FOA Frederikshavn skal atter vælge ny afdelingsformand!

Rose Evelyn Ludvigsen fratræder sin valgte post som afdelingsformand. De implicerede parter har aftalt følgende fælles udmelding:

"På et ekstraordinært afdelingsbestyrelsesmøde den 19. december 2014, opfordrede en enig afdelingsbestyrelse, formand for FOA Frederikshavn Rose Evelyn Ludvigsen, til at trække sig fra posten. Rose har, efter aftalt betænkningstid, valgt et følge opfordringen fra en enig afdelingsbestyrelse. Rose fratræder derfor som afdelingsformand for FOA Frederikshavn pr. 31. januar 2015".

Valg af ny formand
På den ordinære afdelingsgeneralforsamling i marts måned 2015, skal medlemmerne nu vælge ny afdelingsformand. Nærmere herom følger senere, i forbindelse med udsendelse af indkaldelse og dagsorden (se mere i FAGET nr. 1/2015).

Konstituering
Afdelingsnæstformand Louise Krüger Nielsen forventes konstitueret i formandsstillingen, på et ordinært afdelingsbestyrelsesmøde fredag d. 30. januar 2015. Kontaktinformation på Louise findes i boksen til højre. Ser du nyheden via mobil eller tablet, findes boksen nederst på siden.




Lagt på den 19.01.2015