Spørgsmål og svar til dig, der er bisidder ved sygefraværssamtaler

Få en aftale med ledelsen om, at du bliver orienteret, når der afholdes en sygefraværssamtale. Det er vigtigt, at dine kolleger ved, at de kan bruge dig som bisidder, så de henvender sig til dig, inden de skal til en samtale.

Det vil være en god idé, at MED-udvalget/SU-udvalget, som en del af sygefraværspolitikken, aftaler, hvordan TR eller AMR skal involveres i sygefraværssamtaler.

Ledelsen har pligt til at oplyse den sygemeldte om, at han eller hun har ret til at få en bisidder med, men det er den sygemeldte, der bestemmer, om der skal en bisidder med, og hvem det skal være.

 

I forbindelse med en sygefraværssamtale må du kun fortælle det videre til kollegerne, som du har aftalt med den pågældende kollega og ledelsen. Vær derfor helt sikker på, at du har mandat til det, du siger.

 

Inden du skal til en sygefraværssamtale som bisidder, bør du finde frem til arbejdspladsens sygefraværspolitik og retningslinjer i forhold til sygefravær og læse den grundigt igennem.

Vær opmærksom på forskellen mellem retningslinjer og sygefraværspolitik. Retningslinjerne fortæller om frister og aftaler for sygefraværssamtalerne.

Sygefraværspolitikken handler om arbejdspladsens holdninger i forhold til at fastholde sygemeldte kolleger, og hvordan arbejdspladsen bruger samtalerne.

Hvis du ikke kender sygefraværspolitikken på din arbejdsplads, skal din leder oplyse dig om, hvor du kan finde den.

 

Kollegaen har altid ret til selv at bestemme, hvem han eller hun vil have med til samtalen. Fortæl kollegaen, hvilke konsekvenser der kan være ved ikke at have en bisidder med, og henvis eventuelt til de andre tillidsvalgte på arbejdspladsen, som jo også kan fungere som bisiddere.

Hvis kollegaen ikke har lyst til at have nogen med fra arbejdspladsen, er det muligt at bede en repræsentant fra FOA-afdelingen om at deltage.

 

Ja, det må du gerne. Men sørg for, at du ikke kommer til at fremstå som ”ledelsens mand/kvinde” i kontakten. Husk altid på, at du repræsenterer kollegaen. Det er derfor vigtigt, at samtalen opfattes som omsorg og ikke som kontrol.

Kender du kun kollegaen sporadisk, kan du overveje først at skrive til kollegaen med et tilbud om en opringning, hvor I kan have en indledende drøftelse af forløbet, og hvor du kan støtte kollegaen.

 

Ja, du kan godt sige nej til at være bisidder i samtalen. Det kan være, at du af forskellige årsager ikke er den, der repræsenterer kollegaen bedst. Måske er du inhabil, eller måske er det bedre at have en anden tillidsvalgt med. Det kan være en god idé at tjekke, om kollegaen er medlem af FOA, inden du stiller dig til rådighed som bisidder.

Det er vigtigt, at du fortæller kollegaen om årsagerne til, at du siger nej og evt. henviser vedkommende til en anden bisidder.

 

Rollen som bisidder er egentlig den samme, uanset om du er TR eller AMR. Det vigtigste er at repræsentere kollegaen på bedste vis. Det betyder blandt andet, at du skal lytte godt efter, hvad kollegaen siger, og hvor meget kollegaen selv har lyst til at sige til samtalen.

Samtidig er det vigtigt at få øje på, om fraværet skyldes arbejdsmiljøet. I den situation er det vigtigt at inddrage MED eller AMO og de andre tillidsvalgte på arbejdspladsen, og det skal overvejes, om sygdommen skal anmeldes som en arbejdsskade.

Vær sikker på, at alle er enige om, hvad I har aftalt på mødet og lav klare aftaler om, hvem, der gør hvad.

Hav altid fokus på, hvordan I bedst muligt kan fastholde kollegaen på arbejdspladsen, og hvis det er umuligt, at kollegaen får de bedste vilkår ved en fratræden.

Rollen som bisidder er egentlig den samme, uanset om du er TR eller AMR. Det vigtigste er at repræsentere kollegaen på bedste vis. Det betyder blandt andet, at du skal lytte godt efter, hvad kollegaen siger, og hvor meget kollegaen selv har lyst til at sige til samtalen.

Samtidig er det vigtigt at få øje på, om fraværet skyldes arbejdsmiljøet. I den situation er det vigtigt at inddrage MED eller AMO og de andre tillidsvalgte på arbejdspladsen, og det skal overvejes, om sygdommen skal anmeldes som en arbejdsskade.

Vær sikker på, at alle er enige om, hvad I har aftalt på mødet og lav klare aftaler om, hvem der gør hvad.

Hav altid fokus på, hvordan I bedst muligt kan fastholde kollegaen på arbejdspladsen, og hvis det er umuligt, at kollegaen får de bedste vilkår ved en fratræden.

 

Det er selvfølgelig vigtigt at have fokus på at repræsentere kollegaen bedst muligt.

Men det er mindst lige så vigtigt at have fokus på, om sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet.

Så hvis du deltager som bisidder ved en sygefraværssamtale, er det vigtigt, at du holder fokus på fastholdelse og forebyggelse og samtidig får involveret de rigtige personer efterfølgende – forudsat, at den sygemeldte kollega ønsker fastholdelse.

Hvis sygefraværet er arbejdsrelateret, er det vigtigt at få startet en ordentlig proces op om forbedring af arbejdsmiljøet.

 

En sygefraværssamtale handler om, hvordan og hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til sit arbejde. Den handler ikke om opsigelse.

For ansatte på offentlig overenskomst gælder det, at hvis lederen begynder at tale om opsigelse, skal du som TR eller AMR med det samme dreje samtalen tilbage på arbejdsfastholdelse. Du kan også bede om, at der bliver indkaldt til et nyt møde med en tydelig dagsorden, hvis lederen insisterer.

For ansatte på privat overenskomst behøver lederen ikke at varsle en opsigelse. Der kan derfor til sygefraværssamtalen opstå en situation, hvor lederen beslutter sig for at opsige den sygemeldte kollega.

Det kan derfor være en god idé, at du inden mødet (efter aftale med den sygemeldte kollega) drøfter samtalen med ledelsen og afstemmer forventningerne, så du kan forberede kollegaen bedst muligt på samtalens forventede forløb og resultat.

 

Du må gerne sige noget under samtalen! Husk, at du repræsenterer kollegaen, så det du siger, skal altid være i overensstemmelse med det, I har aftalt.

 

En mulighed er at bede om at afholde samtalen hjemme hos den sygemeldte, hvis han eller hun har lyst til det. Samtalen kan også afholdes telefonisk med en bisidder på medhør.

 

Når en kollega er syg, skal han eller hun indkaldes til sygefraværssamtale med sin leder. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Det står i sygedagpengeloven.

Samtalen handler om, hvordan og hvornår kollegaen kan vende tilbage til arbejdet. Kollegaen har ret til at have en bisidder med til samtalen. Som privat ansat er du ikke omfattet af de samme regler som offentligt ansatte. Privatansatte bør også tage en bisidder med ved samtalen. Hvis arbejdsgiver nægter dette, bør du straks kontakte din lokale FOA-afdeling.

 

Der findes ingen regler om, hvor langt varsel den sygemeldte kollega skal have. Hvis lederen giver meget korte frister, kan det blive sværere for den sygemeldte at få en bisidder med. Derfor skal du forsøge at få en snak med din leder om, hvordan det skal foregå. Du kan eventuelt arbejde på at få skrevet en frist ind i arbejdspladsens retningslinjer.

 

Ledelsen må gerne indkalde dig til samtalen, men ikke som bisidder for din kollega. For det er den sygemeldte, der beslutter, om der skal en bisidder med, og hvem det skal være. Derfor er det vigtigt, at du løbende oplyser dine kolleger om, at du kan komme med som bisidder, hvis de bliver indkaldt til en sygefraværssamtale.

 

Som udgangspunkt har den sygemeldte pligt til at møde op til sygefraværssamtalen. Er fremmøde ikke muligt, kan mødet holdes telefonisk med bisidderen på medhør. Hvis den sygemeldte kollega heller ikke ser sig i stand til det, skal den sygemeldte kollega sikre sig, at der er lægelig dokumentation for, at han eller hun ikke kan deltage i samtalen – hverken ved fremmøde eller telefonisk.

 

Det kan sagtens være en AMR-opgave at deltage som bisidder i sygefraværssamtaler. Din kollega har ret til at have en bisidder med til fraværssamtaler, og det kan både være dig som AMR eller TR.

Som AMR har du en særlig rolle med at tænke arbejdsmiljøet ind i forhold til sygefravær. Det er derfor vigtigt, at du bliver involveret, hvis der er mistanke om, at sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet. Hvis det er tilfældet, skal du og/eller TR sørge for at aktivere jeres MED eller AMO.

Det er også vigtigt at skrive en skadesanmeldelse, eller at få kollegaen til at kontakte egen læge for at få denne til at anmelde fraværet som en erhvervssygdom. Du kan søge råd og vejledning i din FOA-afdeling om dette.

 

Hvis du skal løfte en kollegas arbejdsmiljø, må du i første omgang afklare forholdene omkring arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads gennem APV, evt. trivselsmålinger, sygefraværsstatistikker, referat af MUS eller andet.

Dernæst er det en god idé at samarbejde med de andre tillidsvalgte og ledelsen på arbejdspladsen om at igangsætte en arbejdsmiljøindsats.

 

Det kan være rigtig svært at vurdere, om sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet, men et godt udgangspunkt er at undersøge jeres APV, evt. trivselsmålinger, sygefraværsstatistikker, referat af MUS og andet, der kan sige noget om årsagerne til sygefraværet på arbejdspladsen.

Samtidig kan du også i fortrolighed spørge kollegerne, hvad de tænker. Lav eventuelt en miniundersøgelse blandt dine kolleger for at afklare, om grunden til jeres sygefravær skal findes i arbejdsmiljøet.