Valg af forbundssekretær - FOAs Ordinære kongres 2004

Jeg er 53 år, gift med Leo med bopæl i Odense. Vi har sønnen Jacob på 29 år. Siden 1984, hvor jeg blev valgt første gang, har jeg pendlet frem og tilbage hver uge. 

Jeg blev fagligt aktiv og valgt som sikkerhedsrepræsentant for husassistenterne i et storkøkken i 1979. Fra 1982-84 var jeg næstformand i HAF Odense. Fra 1984-92 blev jeg valgt som miljøsekretær i HAF.

I FOA blev jeg valgt som forbundssekretær i 1993 med det politiske ansvar for bl.a. arbejdsmiljø, personalepolitik, medbestemmelse, arbejdsskader- og sociale sager mv. Jeg repræsenterer FOA i bl.a. Branchearbejdsmiljørådet for Social og sundhed, Arbejdsmiljørådet, Erhvervssygdomsudvalget, LOs hovedbestyrelse, i DKKs ledelse og KTOs bestyrelse.

Siden 1996 har jeg deltaget i det personalepolitiske samarbejde i KTO og er medlem af Personalepolitisk Forum.
Jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse

• Det vil jeg arbejde for
  Jeg er meget optaget af, at vores medlemmer har trygge, gode og spændende arbejdspladser. Arbejdsmiljøindsatsen og udvikling af en god personalepolitik skal hænge bedre sammen. Medlemmerne skal have mere indflydelse på deres egne arbejdsvilkår og der skal være plads til forskelligheder. FOA skal være sikkerhedsnettet, trygheden hvis man bliver syg, arbejdsskadet eller udsat for krænkende og uacceptable forhold. Vi fører mange sager for medlemmer, der er kommet til skade. Det skal vi fortsætte med. Især i de kommende år skal vi have fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
  
  Den kommende kommunalreform vil betyde mange ændringer på stort set alle arbejdspladser. FOA skal være garanten for, at medlemmerne får trygge og gode vilkår både før, under og efter omlægningerne. De bedste erfaringer og lokalaftaler om f.eks. arbejdsmiljø- og personaleforhold skal vi synliggøre og medindflydelse skal sikres på alle niveauer, så der venter os en meget stor udfordring i det faglige arbejde de kommende år.
  
  FOA vil med kongressens beslutninger om prioritering af medlemmernes faglighed og tryghed være godt på vej til at vi sammen er godt rustet til de kommende års udfordringer
  

Jeg er 62 år, gift og har to dejlige døtre og et barnebarn. Bor i Allerød. Er uddannet statsautoriseret barneplejerske samt socialpædagogisk fortsættelsesseminarium.

Fra 1972-74 var jeg formand for LFS, fra 1975-84 forbundssekretær i DKA og fra 1984-92 næstformand i DKA.

Siden 1993 har jeg været forbundssekretær i FOA og er ansvarlig for det uddannelsespolitiske område og ligestillingspolitik - også internationalt. Repræsenterer desuden forbundet i SOSU-udvalget, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE)
samt Teknologirådet (TR). Ansvarlig for grunduddannelserne: SOSU, EUD og AMU samt videreuddannelser.

Jeg har gennem årene bl.a. beskæftiget mig med overenskomst, arbejdsmiljø, sundhedsfremme, lederindsatsen i FOA, forskning og teknologivurdering, samt ældreboligpolitik.

Jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse.

• Det vil jeg arbejde for
  Jeg er meget engageret i social- og sundhedsuddannelserne og i at udvikle flere muligheder for efteruddannelse. Nu skal vi med reformen på sosu-uddannelserne kæmpe hårdt for at bevare kvaliteten i uddannelserne. Noget som vores medlemmer fastholder er meget vigtigt. Samtidig skal medlemmerne, der uddanner sig, have den bedst mulige indtægtsdækning.
  
  Jeg har arbejdet intenst med at få udnyttet aftalen om kompetenceudvikling, vi har gennemført landsdækkende aktiviteter for ledere og tillidsrepræsentanter. Det er en stor opgave at få vores erfaringer og kritik med i forbindelse med de kommende OK-forhandlinger. Vi skal have kravene om kompetenceudviklingen i overenskomsterne. Det skal være en forpligtende del af aftalerne mellem os og arbejdsgiverne. Det vil også medvirke til at rekruttere og fastholde flere til de kommunale arbejdspladser. Efter- og videreuddannelse er helt afgørende for, at vores medlemmer kan klare sig godt i en foranderlig arbejdssituation - ikke mindst i de kommende år med en kommunalreform, der vil påvirke næsten alle arbejdsfunktioner.
  
  Jeg glæder mig til kongressen og til debatten om fremtidens FOA. Vi er i fuld gang med fornyelsen og med at sikre, at medlemmerne får en synlig organisation, der tager de nødvendige slagsmål med arbejdsgiverne og regeringen. Både forbund og afdelinger er godt på vej til at sikre en kvalificeret hjælp til medlemmerne, når de har behov for det. I FOA skal vi til stadighed arbejde for, at der står respekt om det arbejde, medlemmerne udfører og den faglighed som medlemmerne bl.a. har opnået gennem gode uddannelsesmuligheder.
  

Jeg er 54 år og gift med Marianne. Vi har to drenge, Mikkel og Lasse, der er 16 og 14 år. Jeg bor i Vejringe nær Stubbekøbing på Falster.

Jeg blev ansat i HT i 1975, og valgt til bestyrelsen i Trafikfunktionærernes Fagforening i 1978. I 1984 blev jeg valgt til næstformand 1984 og i 1985 til formand, dog med en periode fra 1997 til 2000 hvor jeg var HT chauffør.

Jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse.

• Det vil jeg arbejde for
  FOA skal matche arbejdsgivernes stigende centralisering og markedsgørelsen af vores arbejdspladser på baggrund af udlicitering, kontraktstyring og kommunalreformens konsekvenser. Men som demokratisk organisation, bestående af frivillige enkeltmedlemmer, er det ikke nok.
  
  Medlemmerne må aldrig kun opfatte fagbevægelsen, som værende én eller få "store mænd eller kvinder" der i TV bider skeer med arbejdsgiverne. De skal reelt føle det er deres organisation. Det efterhånden forslidte ord "ejerskab", er måske i denne sammenhæng meget præcist.
  
  FOA store projekt de kommende år, bliver at kunne rumme begge aspekter.
  
  Mange opfatter fagbevægelsen som en supertanker, og deres tillid til den er dalende. Tidsånden er én årsag, men det er også bevægelsens egen skyld.
  
  Mit udgangspunkt er arbejdspladsen, men i lige så høj grad FOAs afdelinger. Det er især hér vores fælles indsats skal blive bedre. Vi lever i en "global landsby", og internationalt arbejde, politisk pres på lovgivning m.m. i EU og DK er nødvendigt. Men i sidste ende er det vores styrke indenfor faget og på arbejdspladserne, der skaber medlemmerne en tro på, at fagbevægelsen kan løse de problemer de har, og giver rum og tro på bredere og større fællesskaber.
  
  Det handler derfor også om struktur. At sikre nærhed og faglighed, og ikke forsætte pyramidebyggeriet.
  
  Med oplæggene til kongressen er FOA på rette vej.

Jeg er 41 år og bor i Taastrup sammen med Charlotte, 35 år og vores tilsammen 4 børn.

Jeg er uddannet portør i 1981 og har arbejdet på de Københavnske hospitaler indtil jeg blev fuldtidsvalgt i april 1995.

Jeg har siden da været sektorformand og sektoransvarlig for vores Social- og Sundhedssektor og siden maj 2002 har jeg været afdelingsformand i FOA afd. 1.

Jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse.

• Det vil jeg arbejde for
  Jeg mener vores forbund har en rigtig spændende udvikling foran sig og jeg vil gerne være med til at trække det i den rigtige retning.
  
  Lidt om hvad jeg tror på, populært sagt mine værdier
  Faglige organisationer er til for medlemmernes skyld. Medlemmerne betaler en anseelig sum penge til fagforeningen hver måned. Som faglig valgt er det vores forpligtigelse at forvalte disse penge ansvarligt og sørge for at medlemmerne får mest mulig valuta for pengene.

  Faglige organisationer bygger på demokrati. Det er vores opgave som faglig valgte at sørge for at så mange som muligt deltager i demokratiet. Det er oplagt, at vi er dem der forsøger at forny demokratiet, ved eksempelvis at bruge teknologien på nye måder. Beslutninger i de faglige organisationer bør altid tages så tæt på medlemmerne som muligt.

  Solidariteten glemmes for ofte i den travle hverdag. Solidaritet er ved at udvikle sig til noget man alene har med sine ligestillede, men den vigtigste solidaritet er den man udviser overfor dem der er svagere end en selv.

  Som faglig valgt har man et privilegeret job. Man er med til at træffe spændende beslutninger på kollegaernes vegne, fordi de har vist en tillid, man bliver typisk godt betalt for det og så skylder man dem også den respekt, at arbejde hårdt og ærligt for deres sag.
  
  Det er ting jeg vil medtage, hvis I vælger mig.

Jeg er 54 år.

Jeg har været pedel ved Sønderborg Gymnasium i 25 år. Efter sammenlægningen med Husligt Arbejderforbund i 1992 var jeg tillidsrepræsentant for amtspedellerne i Sønderjylland og næstformand i Teknik og servicesektoren i Sønderborg.

Siden 1998 har jeg været afdelingsformand i FOA Sønderborg.

LO sektionsformand i LO Sønderborg, afsluttende med en vel gennemført fusion med nabosektionen LO BGS i 2003.

I november 2004 afslutter jeg Diplom-erhvervsorganisationsleder uddannelsen.

Jeg er aktiv i Socialdemokratiet.

Jeg har stor erfaring med projektarbejde, og har siddet/sidder i styregrupper der har vakt landsdækkende opmærksomhed, bl.a. arbejdstidsprojektet i Sønderjyllands Amt.

Jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse.

• Det vil jeg arbejde for

  Jeg er kandidat til Forbundssekretær, fordi jeg har et stort ønske om at deltage i de mange udfordringer FOA står over for de kommende år. Bl.a. den forventede fusion med PMF og kommunesammenlægningerne, der vil få store konsekvenser for forbundet og lokalafdelingerne.
  FOA er inde i en betydelig forandringsproces, hvor de erfaringer jeg har tilegnet mig, dels som afdelingsformand, dels gennem den store fusionsproces de 4 Sønderjyske FOA afdelinger har været igennem de sidste par år, gør mig til en god medspiller på landsplan.
  
  Som forbundssekretær vil jeg være et solidt talerør for lokalafdelingerne, ikke mindst for lokalafdelingerne i provinsen.
  
  Jeg har som afdelingsformand og aktiv Socialdemokrat, oparbejdet mange kontakter i Socialdemokratiet, kontakter der rækker langt ind i Folketinget, og som jeg vil kunne drage stor nytte af som forbundssekretær.