Ulykker

En fysisk eller psykisk skade efter en hændelse eller påvirkning under arbejdet kan anerkendes som en ulykke, hvis hændelsen eller påvirkningen er årsag til skaden. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller vare højst 5 dage.

Hvis du tilfældigvis får en skade, mens du er på arbejde, skyldes skaden ikke nødvendigvis arbejdet. Det kunne for eksempel være, at du rejser dig fra en stol og får en diskusprolaps. I et sådant tilfælde vil der ikke være tale om en ulykke efter arbejdsskadeloven.

Eksempler på ulykker, som blev anerkendt:

Finger i maskine
Ib arbejdede ved en maskine på en fabrik. Ib fik venstre hånd ind i maskinen og fik en del af sin lillefinger på venstre hånd skåret af. Vi anerkendte skaden på fingeren som en ulykke.

Fibersprængning ved akavet løft
Poul var hjemmehjælper og skulle gøre rent hjemme hos en klient. Han skulle med én hånd løfte støvsugeren på cirka 7 kg ud fra et skab. Støvsugeren stod bagerst i skabet, så Poul måtte løfte den hen over nogle andre ting. Da Poul løftede støvsugeren ind mod kroppen, følte han et smæld i håndleddet; han havde fået en fibersprængning i underarmen. Vi anerkendte skaden som en ulykke, fordi der var årsagssammenhæng mellem det at løfte en støvsuger af den vægt under de forhold og Pouls fibersprængning i underarmen.

Ulykke opstået efter en dags flyttearbejde
Heidi var ansat som sekretær på et advokatkontor. Hun sad altid ved sit skrivebord og arbejdede. En dag bad hendes arbejdsgiver hende om at flytte over 100 sager ned til arkivet i kælderen. Hun brugte hele dagen på at flytte sagerne ned til arkivet. Da hun var færdig med arbejdet, havde hun fået ondt i ryggen. Vi anerkendte rygskaden som en ulykke, fordi der var årsagssammenhæng mellem skaden og den påvirkning, Heidi var udsat for i løbet af dagen.


Eksempler på hændelser, som ikke blev anerkendt:

Ondt i ryggen efter lettere løft
Lis stod ude i kontorets tekøkken. Hun havde gjort en bakke med kaffe og kopper klar til et møde. Bakken stod på bordet, og den vejede cirka 3 kg. Da hun løftede bakken fra bordet, følte hun et smæld i ryggen og fik ondt. Vi afviste skaden, fordi et løft af en sådan byrde under de forhold ikke kunne anses for at være årsag til rygskaden.

Vrid i ryggen
Pia var pædagog i en børnehave. En dag hørte hun et barn skrige højt bag ved sig. Hun vendte sig om for at se, hvad der var galt. Idet hun vendte sig, følte hun et knæk i ryggen og fik smerter. Skade blev afvist som en ulykke, fordi det, at Pia vender sig på den beskrevne måde, ikke i sig selv kan være grund til rygskaden. Der var derfor ikke årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen.

Greb ud efter kasse, og sene bristede
Leif var lagerarbejder. En dag faldt en kasse pludselig ned fra en hylde på lageret. Leif greb ud efter kassen, men fik ikke fat i den. Da han greb ud efter kassen, følte han et smæld i skulderen, og bicepssenen bristede. Vi anerkendte ikke skaden som en ulykke, fordi der ikke var årsagssammenhæng mellem det, at Leif greb ud efter kassen (uden at han fik fat i den), og det at senen bristede.

Undersøgelse af sagen
Før vi kan vurdere, om du har været udsat for en ulykke på dit arbejde, skal vi have:

  • Din arbejdsgivers underskrift på, at hændelsen eller påvirkningen har fundet sted samt eventuelt yderligere oplysninger
  • Oplysninger om din arbejdsgivers forsikringsselskab
  • En lægeerklæring, der beskriver den skade, som du har fået på grund af hændelsen eller påvirkningen

Vi vil eventuelt bede dig om at give os flere oplysninger om hændelsen eller påvirkningen.

Nogle gange vil vi spørge vores lægekonsulent, om der er årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen eller påvirkningen.

Vi undersøger ikke, om du eller din arbejdsgiver kunne have gjort noget for at undgå, at selve hændelsen skete.

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte

Lisbet Gregersen på tlf. 46 97 33 52