Sommer og sjov i Fårup Sommerland

Fem nordjyske FOA afdelinger inviterede lørdag den 15. juni alle medlemmer i Fårup Sommerland, og det var som sædvanligt hyggeligt, underholdende og ikke mindst solrigt.

Der var masser af sol og FOA medlemmer med børn og familie, da de fem nordjyske FOA afdelinger fra Aalborg, Brønderslev, Mariagerfjord, Thisted-Morsø og Frederikshavn inviterede til masser af sjov i Fårup Sommerland.

2500 medlemmer tog i mod invitationen, og de fik billetterne til knap halv pris inkl. masser af underholdning og konkurrencer arrangeret af FOA. Der skulle blandt andet dystes med kængurustylte, med hulahopring og frisbee, og så skulle medlemmerne også svare på fem spørgsmål om FOA.

- Vi overvejer hvert år, om vi skal bruge kontingentkronerne på turen, og vi tror, at det er rigtigt. Det er både et fagligt input, men det er også en dag med masser af hygge og socialt samvær med familien og andre medlemmer, sagde formand for FOA Aalborg Kristian Gaardsøe.

Dagen bød også på dejlig buffet med masser af pizza, pasta, kød og kartofler, og efter frokosten var der præmieoverrækkelser til vinderne.