Trivselsprisen til Mette H. Hansen fra Senhjerneskade Center Nord

Nu er det helt sikkert, kvinder kan sagtens holde på en hemmelighed, meget længe!

3. gang var lykkes gang da februar måneds trivselspris skulle overrækkes, for det var nemlig 3. gang der var indkaldt til samling omkring overrækkelse af trivselsprisen.

Modtageren af trivselsprisen Mette Helliz Hansen, der er TR for FOAs medlemmer på Senhjerneskade Center Nord var syg de første 2 gange forsøget med at overrække hende prisen - og det skal dertil siges, at Mette normalt aldrig er syg.

Mette var indstillet til trivselsprisen med følgende ord:

Mette skal have prisen på grund af hendes positive indstilling til tingende og hendes opsøgende arbejde i forhold til at få os til at møde op omkring det der foregår i og omkring FOA. Hun gør det altid med et glimt i øjet og derudover synes vi Mette er en super god kollega og sparringspartner.

Mette er altid er til rådighed  ligegyldigt hvornår man ringer - altid med et smil.

Vi har aldrig hørt hende snakke negativt om noget.

Mette Hansen er et helt fantastisk menneske. Hun er der altid - både som en god kollega social- og sundhedsasistent og tillidsrepræsentant.

Hun udviser ro, glæde, omsorg og hun er altid lyttende og tager ens spørgsmål og undren meget alvorligt. Mette svarer altid og hvis hun ikke har et svar skal hun nok finde ud af det.

Mette fortjener helt sikkert at blive påskønnet alt det gode hun gør for sine medmennesker.


Mette modtog trivselsprisen med stor overraskelse og blev tydeligt rørt og glad og fik sagt tak og uddelte en masse knus til sine kollegaer. Desuden fik Mette en stor blomsterkrukke med skønne forårsblomster af kollegerne, så det var ikke kun ude solen skinnede denne dag i marts, men inde på Senhjerneskade Center Nord var der masser af solende kollegaer, der med smil og glæde delte denne påskønnelse af Mette.

Søren Vestergaard Pedersen og Lilly Pedersen fra Trivsels og sundhedsfremmegruppen udtaler, at de igen føler at de har verdens bedste job, vi er budbringere for alle de dejlige kollegaer vi har og nyder at sætte dette i fokus med trivselsprisen.

FOA Frederikshavn ønsker TILLYKKE til Mette!!!

 

Lagt på den 15.03.2018