Elever quizzede om biografbilletter

Quiz, biografbilletter, popcorn og sodavand til elever på SOSU Nord´s skoleafdeling i Hjørring

FOA Frederikshavn og FOA Vendsyssel besøger hver 14. dag SOSU Nords afdeling i Hjørring. Her går bl.a. elever der er i gang med at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

Dagens besøg, var dog ikke "bare" et kom og spørg FOA om... Men også et besøg, hvor eleverne fik mulighed for at quizze sig til forskellige gevinster. 

Dagens besøgende var Helle Kurup, der er ansat som regional elevkonsulent, Kenneth Heisel, der er ansat som faglig sekretær i FOA Frederikshavn, samt sektorformand René Johansen fra FOA Frederikshavn. De tre er alle enige om, at de havde et "ikke mindre end fantastisk skolebesøg", hvor de mødte glade, engagerede og interesserede elever. 

Foran skolen havde Helle sørget for at ”pynte” diverse tilfældige cykler med FOA-saddelovertræk, og på fliserne lige foran indgangen, havde "nogle" skrevet MED STORE lyserøde bogstaver, at FOA quizzede i kantinen.

Inde på ”FOA pladsen” i kantinen, var der dækket et fint bord, med FOA dug og en masse elvmateriale. Fx overenskomst for elever, gode medlemstilbud, medicinsk ordbog og meget andet - nå ja, og så var der medbragt rigeligt med kuglepenne, og flere kilo bolcher.

Men det bedste var nu quizzen!
Ikke mindre end 84 elever var forbi, hvor de udfyldte en quiz med fire faglige spørgsmål, og kl. 12.30 var det to glade vinder-elever, der kunne konstatere, at de havde vundet hver 2 biografbilletter MED popcorn og sodavand til en valgfri film.

Derudover havde vi den skønneste grønne kæmpe-store plys-terning med. Slog eleverne en etter eller en sekser, var der trøstepræmier fra kurven. Fx saddel-overtræk, plastre, nøgleringe eller skønne ”badedyr”.

Vi quizzer snart igen....
Lige nu arbejder vi på, at der i løbet af april eller maj måned, atter quizzes og laves sjov på skolen. Vi har nemlig 2 x 2 koncertbilletter til Rock i Frederikshavn, vi gerne vil af med. Sammen med hver rockbillet, medfølger der også et gavekort på kr. 400,- til koncertens hovedsponsor Diadora. Alle elev-medlemmer adviseres dagen før vi quizzer via SMS, så alle har mulighed for at være med (kræver at vi har mobilnummeret registreret i vores medlemssystem).