Mens du er på efterløn

Hvad skal modregnes?
Både privattegnede pensioner og pensioner, som stammer fra et ansættelsesforhold, skal trækkes i din efterløn. Du skal også modregnes for de pensioner, der slet ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden.

Nogle få pensioner skal dog ikke trækkes fra, fx svageligheds- og tilskadekomstpension, ATP og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.

Hvor meget skal modregnes i min efterløn?
Pensioner modregnes i efterlønnen, ud fra den værdi de har ved efterlønsalderen. Det gælder dog ikke arbejdsmarkedspensioner, som du får udbetalt løbende (dvs. hver måned) i efterlønsperioden. En sådan pension skal trækkes fra ud fra det faktisk udbetalte beløb før skat.

Hvor stor en del af din pension, der trækkes fra, er afhængig af, hvornår du er født:

Læs mere om, hvordan dine pensioner skal modregnes

Få et overblik over dine pensioner
På PensionsInfo.dk kan du få et overblik over, hvilke pensionsordninger du har. Du kan også se, hvornår pensionen kan udbetales fra, og hvor meget du kan forvente at få udbetalt.

De fleste pensionsordninger fremgår af PensionsInfo.dk. Der er dog nogle få pensioner, der ikke bliver indberettet til PensionsInfo.dk, fx visse tjenestemandspensioner.

Beregn selv din efterløn
På STAR.dk kan du selv beregne, hvor meget du cirka vil kunne få i efterløn. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte din lokale a-kasse for at få vejledning.

Lønarbejde fradrages efterlønnen, uanset hvornår på døgnet arbejdet udføres, og det trækkes normalt fra time for time.

Er din timeløn lav, kan du under visse betingelser få et lempeligt fradrag, så vi trækker færre timer, end du får løn for.

Læs mere om lempeligt fradrag

Er din arbejdstid ukontrollabel?
Hvis din arbejdsgiver har oplyst til SKATs indkomstregister, at din arbejdstid er ukontrollabel, så omregner vi din løn til et antal timer. Det gør vi ved at dividere din lønindtægt med a-kassens omregningssats. Omregningssatsen er 259,80 i 2022.

Hvis du i forbindelse med den konkrete opgave har haft nødvendige skattefradragsberettigede udgifter, skal de trækkes fra din løn, før vi beregner det antal timer, der skal modregnes i din efterløn.

Skal frivilligt arbejde modregnes i efterlønnen?
Normalt skal ulønnet arbejde også modregnes efterlønnen, men der er mange undtagelser. Du har i visse tilfælde mulighed for at udføre det uden at blive trukket for timerne.

Læs mere om frivilligt, ulønnet arbejde

Din arbejdsgiver har pligt til at betale G-dage, når du er på efterløn, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt G-dage. Hvis din arbejdsgiver udbetaler G-dage, kan du ikke få efterløn på disse dage. Hvis du ikke får G-dagene udbetalt, kan du i stedet få efterløn for de dage, hvor du skulle have haft G-dage.

Læs mere om betingelserne for at få G-dage

Feriegodtgørelse og ferie med løn skal modregnes i efterlønnen med de dage/timer, de dækker. Fradraget sker på det tidspunkt, du holder ferie.

Feriegodtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, skal også fradrages i efterlønnen.

Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er mindre end efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

Læs mere om feriepenge og efterløn  

Meget andet end almindeligt lønarbejde skal også modregnes i din efterløn. Det gælder bl.a. altid for feriegodtgørelse og arbejde som selv- eller medbygger. Visse former for hverv og borgerlige ombud skal også fradrages.

Selv- eller medbygger
Hvis du deltager i byggearbejde (herunder ombygning) af dit eget hjem, sommerhus eller lignende, er du selv- eller medbygger. De timer, du bruger på det, skal trækkes i efterlønnen. Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde har ikke indflydelse på din efterløn.

Hverv og borgerlige ombud
Hvis du får skattepligtige indtægter ved et privat eller offentligt hverv eller borgerligt ombud, skal det normalt modregnes i efterlønnen ved hjælp af omregningssatsen, som i 2022 er 259,80 pr. time. Det gælder dog ikke for mindre skattefrie indtægter, som skal dække dine udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport og mad.

Et privat hverv kan fx være medlem af frivilligt brandværn, menighedsråd, skolebestyrelser, bestyrelser i aktieselskaber, boligforeninger, vandværk, vindmøllelaug mv. Man har et offentligt hverv/borgerligt ombud, når man eksempelvis er tilforordnet ved valg, lægdommer, medlem af byråd, Folketinget mv.

Hvis du får efterløn som fuldtidsforsikret, får du efterløn for op til 160,33 timer pr. måned. Hvis du har arbejde i efterlønsperioden, skal arbejdstimerne modregnes i din efterløn. Har du fx 60 arbejdstimer i en måned, vil du få udbetalt efterløn for 100,33 timer i den måned. Dog gælder der en såkaldt mindsteudbetalingsregel. Den betyder, at du kun kan få supplerende efterløn i en måned, hvis der er minimum 14,8 timers efterløn til udbetaling i måneden. Hvis du har arbejde eller andre indtægter for mere end 145,53 timer, kan du ikke få efterløn for den måned.

Er du deltidsforsikret, får du supplerende efterløn for op til 130 timer pr. måned. Som deltidsforsikret skal der være mindst 12 timers efterløn til udbetaling i en måned, for at du kan få efterløn i den måned.

Er din timeløn lav, kan du under visse betingelser få et lempeligt fradrag, så vi trækker færre timer, end du får løn for. Vær opmærksom på, at der gælder et særligt timeloft, så længe du har ikke har opbrugt det lempede fradrag.

Læs mere om lempeligt fradrag

Du kan normalt ikke få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz. Du kan dog stadig få efterløn, hvis du er udsendt af en dansk arbejdsgiver.

Men du kan både bo, opholde dig i eller arbejde i et andet EØS-land, på Grønland, Færøerne eller i Schweiz. Dog skal du i nogle tilfælde sende særlige efterlønskort og dokumentation ind.

Læs om de særlige regler der gælder, hvis du skal bo, arbejde eller opholde dig i udlandet

Du skal selv oplyse om arbejde, indtægter, ferie, ophold i udlandet mv. på det efterlønskort, som du skal sende til os hver måned.

Har du arbejde, skal du oplyse det rigtige timetal på dine efterlønskort. Og det er ikke nogen let sag, hvis du får løn for et andet antal timer, end du arbejder. Spørg os, hvis du er det mindste i tvivl.

Din arbejdsgiver indberetter din løn og arbejdstimer til SKATs indkomstregister. Vi har pligt til hver måned at kontrollere, om disse oplysninger stemmer med det, du selv har oplyst.

Er du tilmeldt ½-årserklæring, sender du ikke et efterlønskort én gang om måneden. For at vi kan udbetale det korrekte beløb i efterløn til dig, er det derfor vigtigt, at du kontakter os med det samme, hvis der er forhold, der ændrer sig. Det kan fx være, hvis du får feriegodtgørelse udbetalt, du begynder at få udbetalt en arbejdsmarkedspension løbende, eller hvis pensionsbeløbet reguleres.