Mens du er på efterløn

Hvad skal trækkes fra?
Alle pensionsordninger skal trækkes fra i din efterløn. Også dem, der slet ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden. Nogle få skal dog ikke trækkes fra, fx svageligheds- og tilskadekomstpension, ATP og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.

Hvor meget skal trækkes fra?
Pensioner trækkes fra ud fra den værdi, de har ved efterlønsalderen. Det gælder dog ikke arbejdsmarkedspensioner, som du får udbetalt løbende (dvs. hver måned) i efterlønsperioden. En sådan pension skal trækkes fra ud fra det faktisk udbetalte beløb før skat.

Hvor stor en del af din pension, der trækkes fra, er afhængig af din alder:

Læs mere om, hvordan dine pensioner skal trækkes fra


Beregn selv din efterløn mm.
På PensionsInfo kan du selv beregne, hvad du kan få i pension, efterløn, folkepension mv. Du kan også se, hvad din pension vil give i tilfælde af mistet erhvervsevne, kritisk sygdom og død.

Alle dine pensioner indberettes til PensionsInfo. Det gælder dog ikke pension fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og regionale og kommunale tjenestemandspensioner. Har du sådanne pensioner, skal du selv at sætte dem ind på PensionsInfo. Du kan få oplysning om din regionale/kommunale tjenestemandspension ved at kontakte lønkontoret. Størrelsen på din LD-pension kan du se på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemme ved at logge dig ind med dit NemID.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte din lokale a-kasse for at få vejledning.


PensionsInfos hjemmeside

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside

Lønarbejde trækkes fra i efterlønnen, uanset hvornår på døgnet det udføres, og det trækkes normalt fra time for time.

Er din timeløn lav, kan du under visse betingelser få et lempeligt fradrag, så vi trækker færre timer, end du får løn for.

Læs mere om lempeligt fradrag

Læs pjecen 'Efterløn og skattefri præmie'

Er din arbejdstid ukontrollabel?
Hvis din arbejdsgiver har oplyst til SKATs indkomstregister, at din arbejdstid er ukontrollabel, så omregner vi din løn til et antal timer. Det gør vi ved at dividere din lønindtægt med a-kassens omregningssats. Omregningssatsen er 241,73 i 2019.

Hvis du i forbindelse med den konkrete opgave har haft nødvendige skattefradragsberettigede udgifter, skal de trækkes fra din løn, før vi beregner det antal timer, der skal trækkes fra din efterløn.

Skal frivilligt arbejde trækkes fra?
Normalt skal ulønnet arbejde også trækkes fra i efterlønnen, men der er mange undtagelser. Du har i visse tilfælde mulighed for at udføre det uden at blive trukket for timerne.

Læs mere om frivilligt, ulønnet arbejde

Din arbejdsgiver har pligt til at betale G-dage, når du er på efterløn, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt G-dage. Hvis din arbejdsgiver udbetaler G-dage, kan du ikke få efterløn på disse dage. Hvis du ikke får G-dagene udbetalt, kan du i stedet få efterløn for de dage, hvor du skulle have haft G-dage.

Læs mere om betingelserne for at få G-dage

Feriegodtgørelse og ferie med løn skal modregnes i efterlønnen med de dage/timer, de dækker. Fradraget sker på det tidspunkt, du holder ferie, og timerne tæller med til en eventuel skattefri præmie.

Feriegodtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, skal også trækkes fra, men timerne tæller ikke med til skattefri præmie.

Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er mindre end efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

Læs mere om feriepenge og efterløn  

Meget andet end almindeligt lønarbejde skal også trækkes fra din efterløn. Det gælder bl.a. altid for feriegodtgørelse og arbejde som selv- eller medbygger, men gælder kun i visse tilfælde for fx hverv og borgerlige ombud. Læs mere nedenfor.

Selv- eller medbygger
Hvis du deltager i byggearbejde (herunder ombygning) af dit eget hjem, sommerhus eller lignende, er du selv- eller medbygger. De timer, du bruger på det, skal trækkes fra efterlønnen. Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde har ikke indflydelse på din efterløn.

Hverv og borgerlige ombud
Hvis du får skattepligtige indtægter ved et privat eller offentligt hverv eller borgerligt ombud, skal det normalt trækkes fra i efterlønnen ved hjælp af omregningssatsen, som i 2018 er 235,60 pr. time. Det gælder dog ikke for mindre skattefrie indtægter, som skal dække dine udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport og mad.

Et privat hverv kan fx være medlem af frivilligt brandværn, menighedsråd, skolebestyrelser, bestyrelser i aktieselskaber, boligforeninger, vandværk, vindmøllelaug mv. Man har et offentligt hverv/borgerligt ombud, når man eksempelvis er tilforordnet ved valg, lægdommer, medlem af byråd, Folketinget mv.

Hvis du får efterløn som fuldtidsforsikret, får du efterløn for op til 160,33 timer pr. måned. Hvis du har arbejde i efterlønsperioden, skal arbejdstimerne modregnes i din efterløn. Har du f.eks. 60 arbejdstimer i en måned, vil du få udbetalt efterløn for 100,33 timer i den måned. Dog gælder der en såkaldt mindsteudbetalingsregel. Den betyder, at du kun kan få supplerende efterløn i en måned, hvis der er minimum 14,8 timers efterløn til udbetaling i måneden. Hvis du har arbejde eller andre indtægter for mere end 145,53 timer, kan du ikke få efterløn for den måned.

Er du deltidsforsikret, får du supplerende efterløn for op til 130 timer pr. måned. Som deltidsforsikret skal der være mindst 12 timers efterløn til udbetaling i en måned, for at du kan få efterløn i den måned.

Er din timeløn lav, kan du under visse betingelser få et lempeligt fradrag, så vi trækker færre timer, end du får løn for. Vær opmærksom på, at der gælder et særligt timeloft, så længe du har ikke har opbrugt det lempede fradrag.

Læs mere om lempeligt fradrag

Du kan normalt ikke få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz. Du kan dog stadig få efterløn, hvis du er udsendt af en dansk arbejdsgiver.

Men du kan både bo, opholde dig i eller arbejde i et andet EØS-land, på Grønland, Færøerne eller i Schweiz. Dog skal du i nogle tilfælde sende særlige efterlønskort og dokumentation ind.

Læs om de særlige regler der gælder, hvis du skal bo, arbejde eller opholde dig i udlandet

Du skal selv oplyse om arbejde, indtægter, ferie, ophold i udlandet mv. på det efterlønskort, som du skal sende til os hver måned.

Har du arbejde, skal du oplyse det rigtige timetal på dine efterlønskort. Og det er ikke nogen let sag, hvis du får løn for et andet antal timer, end du arbejder. Få altid hjælp fra os, hvis du er det mindste i tvivl. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Din arbejdsgiver indberetter din løn og arbejdstimer til SKATs indkomstregister. Vi har pligt til hver måned at kontrollere, om disse oplysninger stemmer med det, du selv har oplyst.