Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår

Det er først og fremmest FOA-grupper som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagoger i dagplejen, dagplejepædagoger, pædagoger, der arbejder med små børn eller udsatte borgere i dagtilbud, døgninstitutioner mv., der bliver omfattet af et ekstra lønløft.

Men når det handler om at deltage i vagtarbejdet uden for normal dagsarbejdstid, er der endnu flere af FOAs faggrupper, som nu også bliver tilgodeset. Det drejer sig bl.a. om omsorgs- og pædagogmedhjælpere på døgnområdet, ufaglærte på sosu-overenskomsten, pædagogiske assistenter i døgn, portører i regionerne og erhvervsuddannede serviceassistenter, husassistenter samt neurofysiologiassistenter på døgnområdet samt en andel af det ambulanceuddannede personale.

Det drejer sig også om de faggrupper, der har taget uddannelser, der ikke findes mere, som f.eks. sygehjælpere, plejehjemsassistenter og hjemmehjælpere.

Regeringen spillede ud med, at det var landets pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen og ikke så mange andre, der skulle have mulighed for at ekstra lønløft ved OK24. Regeringens begrundelse var, at det er disse faggrupper, som de offentlige arbejdsgivere mangler mest og derfor har størst brug for at kunne tiltrække og fastholde.

Undervejs i forhandlingerne er det så lykkedes at blive enige om at tage lidt flere faggrupper med, herunder jordemødre og en række andre FOA-faggrupper. Også dagplejepædagoger, pædagoger i dagplejen, omsorgs- og pædagogmedhjælpere på døgnområder, ufaglærte på sosu-overenskomsten, portører i regionerne og serviceassistenter kan på forskellig vis få del i lønløftet.

En stor del af forbedringerne – næsten alle – forventes at blive aftalt som led i overenskomstforhandlingerne i foråret (OK24), mens den fulde udmøntning af alle de aftalte midler sker i 2026 og frem.

Selve trepartsaftalen får ikke din løn til at stige. Men det gør de overenskomstforhandlinger, der starter lige efter nytår (OK24). Ved OK24 skal FOA forhandle med KL og Danske Regioner om et generelt varigt løft af lønniveauet for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ansat i kommunerne og regionerne.

En del af de ekstraordinære lønmidler skal udmøntes gennem et anciennitetstillæg til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i sundheds- og ældreplejen, som træder i kraft efter tidligst 4 års beskæftigelse i den kommunale eller regionale sundheds- og ældrepleje. De erfarne social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter får altså mere end de nyuddannede. Herudover er der afsat penge til at forbedre lønnen for dem, der går i vagt.

Hvor meget det vil give social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ansat i kommunerne og regionerne i samlet ekstra lønstigning vil derfor komme til at afhænge af, om man er erfaren eller nyuddannet og hvor mange vagter, man tager, og om vi taler i kommunerne eller i regionerne.

I runde tal forventer FOA, at det vil svare til ca. 1.600 kr. pr. måned for SOSU-assistenter og -hjælpere i grundløn og pension. Derudover kommer der vagttillægget, som vil være forskelligt. I gennemsnit vil man få op til ca. 600 kr. om måneden i kommunerne, og i regionerne vil det i gennemsnit svare til ca. 1400 kr. mere om måneden. Her skal man være opmærksom på at det er et gennemsnitstal – tager man få vagter vil det være et mindre beløb, tager man mange vagter vil det værre et større beløb.

Også på det pædagogiske område vil det ekstra lønløft afhænge af de konkrete forhandlinger og af, hvor mange vagter, man tager. FOA forventer, at det vil svare til ca. 1800 kr. i grundløn og pension og gennemsnitligt op til 700 kr. i vagttillæg.

Regeringen sagde på forhånd, at der ville være penge nok til, at ca. 200.000 offentligt ansatte pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen kunne få i gennemsnit 2.500 kroner. Det var for at italesætte sådan cirka, hvilken størrelsesorden den økonomiske ramme bag aftalen har.

Som pengene er fordelt i trepartsaftalen, vil der være nogen, der vil opnå større lønstigninger end andre. Nogle faggrupper har udsigt til at få mere end andre, og dem, der både skal have ekstra lønløft og mere for at tage skæve vagter, vil få mere end dem, der ikke tager skæve vagter.

Nej. Trepartsaftalen er netop lavet for at undgå det. I en tid, hvor inflationen har været høj og udhulet reallønnen, er det vigtigt, at parterne ved OK24 kan aftale en acceptabel lønudvikling for alle faggrupper.

Netop derfor er det nødvendigt, at der kommer ekstra penge til at give de ekstra lønløft ved siden af en ordentlig lønudvikling for alle faggrupper.

I alt er der afsat en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 3 mia. kr. i 2026 og frem. Men pengene er afsat ’efter tilbageløb’, som det hedder på finansministerielt sprog.

På mere letforståeligt medarbejdersprog betyder det, at der er afsat 6,8 mia. kr., men at en del af de ekstra lønkroner kommer tilbage i de offentlige kasser i form af skatter, moms og andre afgifter.

Det er aftalt, at de enkelte kommuner i 2024, 2027 og 2030 vil give alle allerede deltidsansatte på de pågældende områder, som anmoder om det og som ikke er ansat i en tidsbegrænset stilling, et tilbud om at komme på fuldtid. Tilbuddet skal gives senest seks måneder efter anmodningen. Kommunerne kan imødekomme et ønske om at arbejde på fuldtid ved at tilbyde en anden fuldtidsstilling i kommunen eller ved at tilbyde supplerende timer til vedkommendes nuværende deltidsansættelse. I begge situationer vil dette kunne betyde, at medarbejderen skifter arbejdssted eller eventuelt tilknyttes flere arbejdssteder, ligesom der vil kunne ske ændringer i forhold til arbejdstidens placering.

På Danske Regioners områder vil alle regionale stillinger opslås på fuldtid, samt at alle ansatte har ret til at blive ansat på fuldtid.

Herudover skal FOA og de andre parter ved OK24 aftale, at der på områder med mangel på arbejdskraft (en høj deltidsfrekvens og rekrutteringsudfordringer) etableres mulighed for at give et fuldtidstillæg til ansatte, der arbejder fuld tid, såfremt det vurderes relevant og kan begrundes objektivt. Tiltaget skal øge incitamentet til, at velfærdsmedarbejderne på områder med mangel på arbejdskraft arbejder fuldtid. På områder, hvor der fx er udfordringer med tilrettelæggelse af arbejdstid og vagt, vil flere på fuldtid (37 timer) understøtte forudsigelighed i vagtplanlægningen.

Nej, selvfølgelig ikke. Trepartsaftalen handler slet ikke om at tvinge nogen på fuldtid. Eller om fjerne mulighederne for at aftale deltid. Trepartsaftalen handler om at gøre fuldtid mere attraktivt og om at give bedre muligheder til dem, der gerne vil op i tid eller på fuldtid. De ekstra lønløft ved OK24 vil gøre fortjenesten ved at gå op på fuld tid større.

Omvendt vil det ’koste’ mere at gå ned i tid og dermed blive mindre økonomisk attraktivt. Hertil kommer, at der ved OK24 skal aftales mulighed for at give et fuldtidstillæg til ansatte, der arbejder fuld tid, såfremt det vurderes relevant. Endelig lægger trepartsaftalen op til, at vagtarbejdet bliver mere økonomisk attraktivt, så det lettere kan deles ud på flere eller give lyst til at tage flere vagter.

Nej, selvfølgelig ikke. Det er fortsat op til den enkelte arbejdstager og arbejdsgiver at aftale, om en ansættelse skal være på fuldtid eller deltid. Det rokker trepartsaftalen ikke ved, og det kommer overenskomstforhandlingerne i 2024 heller ikke til.

Nej, din arbejdsgiver kan ikke tvinge dig til at gå på fuld tid – hverken før eller efter trepartsaftalen. Du bestemmer selv, om du vil sige ja til at komme på fuld tid.

Arbejdsgiverne kan bestemme, at de vil opslå stillinger på fuld tid. Med trepartsaftalen forpligter arbejdsgiverne sig til at skabe de bedst mulige rammer for, at velfærdsmedarbejderne kan arbejde på fuldtid, herunder at have som politisk målsætning, at alle ledige stillinger i kommuner og regioner i udgangspunktet slås op som fuldtidsstillinger, og at deltidsansatte, som anmoder om det og ikke er ansat i en tidsbegrænset stilling, får tilbud om fuld tid.

Men i sidste ende bestemmer arbejdsgiverne fortsat selv, om de vil sige ja til et ønske om deltidsansættelse fra en jobansøger, selv om jobbet eventuelt har været slået op på fuld tid, og en fuldtidsansat vil fortsat kunne indgå frivillig aftale med sin arbejdsgiver om at overgå til deltidsansættelse.

Ja. Trepartsaftalen lægger op til, at social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter i den kommunale sundheds- og ældrepleje skal have en ekstra lønstigning. Det gælder selvfølgelig også deltidsansatte. Men deltidslønnen vil i sagens natur ikke stige så meget som en fuldtidsløn.

Ja den indsats fortsætter på det kommunale område, og der igangsættes fuldtidsprojekt på det regionale område. Det afsættes der penge til.

Flere undersøgelser peger i retning af, at flere unge vil vælge en SOSU-uddannelse, hvis der er udsigt til en bedre løn som færdiguddannet. Trepartsaftalen lægger op til et generelt varigt løft af lønniveauet, og det synes at kunne blive et effektivt redskab til at få flere unge til at vælge en SOSU-uddannelse i fremtiden.

Der vil efter alt at dømme være nogen, der vil ende med at trække sig lidt senere fra arbejdsmarkedet, fordi indkomsten ved at fortsætte i jobbet nu er blevet lidt bedre, uanset og det er på fuld tid eller deltid.

I dag forlader den gennemsnitlige social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ansat i kommunerne og regionerne arbejdsmarkedet mere end to år før folkepensionsalderen. Det er ikke gratis. Det koster i den løn, man går glip af.

Samtidig koster det i form af en noget lavere arbejdsmarkedspension (PenSam-pension) resten af livet. Den månedlige arbejdsmarkedspension vil typisk blive 17-18 pct. lavere. Et ekstra lønløft vil gøre det lidt mere attraktivt for nogen at udsætte tilbagetrækningstidspunktet. Og økonomi spiller en rolle for mange, når de overvejer, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet. Ikke mindst når man som FOAs medlemsgrupper ikke har den største pensionsopsparing. 

Hvis du får en bedre løn, øger det din økonomiske gevinst ved at arbejde. Det giver mere at arbejde flere timer. Samtidig gør en forbedret aflønning det relativt dyrere at vælge mere ’fritid’ og større ’frihed fra arbejdsbelastninger’ ved at gå på deltid.

En bedre aflønning vil ikke fjerne, men måske mindske mange arbejdstageres præferencer for at gå på deltid og tilsvarende få flere til at ønske et fuldtidsjob. Det vil så kunne føre til, at flere vil søge et fuldtidsjob eller gøre mere for at få flere timer eller fuld tid.

Medarbejdernes præferencer for fuldtid må også forventes at stige ved at der etableres mulighed for at give et fuldtidstillæg til ansatte, der arbejder fuld tid.

Overenskomstparterne er enige om at se på arbejdstidsreglerne ved overenskomstforhandlingerne i 2024. Det skal ske med henblik på at styrke tilskyndelsen for lønmodtagerne til fuldtid uden samtidig at svække arbejdsgivers incitamenter til fuldtidsansættelser.

Overenskomstparterne forpligter sig til at udarbejde løsninger, der øger arbejdstiden over normperioden uden at tilskynde arbejdsgiverne til deltidsansættelse.

Trepartsaftalen siger ikke noget om, hvem der skal tage forskellige vagter. Og heller ikke noget om, hvor mange vagter de skal tage. Det er nu som før en ledelsesopgave at fordele vagtbyrden inden for de rammer, der er sat i overenskomster, arbejdsmiljøregler mv. Med god inddragelse af medarbejderne.

Nej. Trepartsaftalen ændrer ikke ved din arbejdsgivers muligheder har for at pålægge dig vagt- og weekendarbejde. Trepartsaftalen afsætter derimod ekstra midler til, at overenskomstparterne ved OK24 kan gøre det mere økonomisk attraktivt for på sygehusene og på døgnområdet i den kommunale sundheds- og ældrepleje, der varetager plejeopgaver, at arbejde om natten, aftenen og i weekenden.

Ja, det gør der. Det er blevet en af fagbevægelsens modydelser. Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 skal der aftales mulighed for forlængede vagter for medarbejdere på døgnområdet, der varetager plejeopgaver i den kommunale sundheds- og ældrepleje, således at den øvre grænse for vagtlængden forøges til 12 timer i hverdagen og i weekenden.

Lokale aftaler om nedsættelse af hviletiden til 8 timer skal efter OK24 udbredes mere for at medvirke til mere lokal fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Det skal ske ved, at overenskomstparterne udarbejder inspirationsmateriale til de lokale parter. 

Ja. FOA har været med til at sikre, at det ikke alene er de grupper, som regeringen oprindeligt havde udset sig, der nu ender med at få del i de penge, der vil blive givet til dem, der deltager i vagtarbejdet uden for normal dagsarbejdstid.

Det er kun rimeligt, at de faggrupper, der arbejder på de samme arbejdstidsaftaler og deltager i vagtarbejdet, også oplever et løft på deres tillæg. Vagttillægget dækker bredere og omfatter flere faggrupper.

Ja. De forskellige lønstigninger og tillæg kan lægges oveni hinanden – og de vil alle sammen ligge udover de almindelige lønstigninger, der måtte blive aftalt ved OK24.

Ja. Trepartsaftalen afsætter ekstra penge, der skal bruges til bedre aflønning af arbejde på ubekvemme tidspunkter. Men trepartsaftalen tager ikke stilling til, hvor meget man skal kunne tjene ved at arbejde aften/nat, i weekender og på helligdage. Det skal aftales ved OK24, og hvad der kommer ud af disse forhandlinger, må vi vente til selve overenskomstforhandlingerne for at få at vide.

Her har fagbevægelsen måttet gå med til visse ændringer. Det ekstra lønløft har ikke været nogen helt gratis omgang. Arbejdsgiverne har længe ønsket at lade senioraftalerne indeksere, så aldersgrænsen følger med den generelle pensionsalder op. Det betyder, at når pensionsalderen stiger, så træder senioraftalerne senere i kraft.

Der skal aftales nye principper for seniorordningerne for kommunale og regionale social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. De kommunalt ansatte SOSU-medarbejdere, der i dag opnår ret til seniordage i det kalenderår, de fylder 58 år, har ret til 10 år med seniordage, inden de når folkepensionsalderen.

Aldersgrænsen for seniordagenes ikrafttræden fra 2026 ændres fra at være 58 år til at være 10 år før folkepensionsalderen. Da folkepensionsalderen sættes op til 69 år i 2035, er det aftalt, at man fra 2026 skal være 59 år for at opnå ret til seniordage.

Herudover skal der aftales et princip om at seniordage som udgangspunkt udbetales. Dog således, at man som medarbejder stadig har mulighed for at vælge seniordage fremfor udbetaling.

Disse ændringer gælder vel at mærke kun for de grupper, der med trepartsaftalen opnår et lønløft enten på grundlønnen eller i form af anciennitetstrin. De FOA-grupper, der alene får ekstra penge for at gå i vagt, bliver ikke berørt.

Det skal kun de personalegrupper, der kan se frem til et ekstra generelt lønløft. De grupper, hvor der gives et ekstra løft af grundlønnen eller i form af anciennitetstrin, får ændret seniordagsaftale for alle, der er født i 1967 eller senere.

De grupper, som kun får flere penge, når de går i vagt, er ikke omfattet af denne modydelse.

Det har været et vigtigt princip for FOA og den øvrige fagbevægelse, at der kun kan blive tale om vilkårsændringer for dem, der kan få del i et ekstra lønløft.

Nej – det som gælder i dag fortsat være gældende. Der skal fortsat laves aftaler om nedsat hviletid lokalt. 

Det som vi forpligter os til nu, er at være med til at udbrede, at der laves lokale aftaler om nedsat hviletid ude på arbejdspladserne. Vi ved at det allerede den dag i dag bruges mange steder, med forskellige formål.   

Det kan være en god ide fordi, det kan være med til at sikre en god balance og fleksibilitet i planlægningen af arbejdstid. Et eks. er at en medarbejder har været i aftenvagt fra 15 – 23 og der er brug for at medarbejderen kan møde igen næste dag kl. 7. Dette kræver en aftale om nedsat hviletid, da medarbejderen ellers først ville kunne møde kl. 10, jf. bekendtgørelse om hviletid og fridøgn.  Ved indgåelse af aftaler er det vigtigt at se på behovet, formålet og arbejdsmiljø.

Hvorfor først FEA fra 37 timer?

FEA vagter er vagter hvor den ansatte frivilligt melder sig til at tage ekstra timer, men til en højere timeløn. Det har derfor godt kunnet have en modsat effekt til fuld tid/op i tid, da man har kunnet tjene mere på en FEA vagt end ved at skulle arbejde flere timer fast. 

Overenskomstparterne er enige om at øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt. I forlængelse heraf forpligter overenskomstparterne sig i kommuner og regioner fra og med næstkommende overenskomstforhandling efter 2024 at øge brugen af bæredygtig og fleksibel løndannelse, herunder lokalløn, rekrutteringspuljer og organisationspuljer.

Men trepartsaftalen lægger samtidig op til, at overenskomstparterne i den kommende overenskomstperiode skal undersøge, hvordan lokalløn eventuelt kan bruges bedre bl.a. til at sikre den fornødne rekruttering og fastholdelse af de ønskede medarbejdere. 

Aftaleparterne er enige om, at der udmøntes 1 mia. kr. fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår i de næstkommende overenskomstforhandlinger efter 2024 til bæredygtig og fleksibel løndannelse. Hovedparten af disse midler udmøntes decentralt som lokalløn med henblik på at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen lokalt. Heraf udmøntes 0,65 mia. kr. i kommunerne og 0,35 mia. kr. i regionerne. 

Der er bestemt ikke noget i vejen med alle dem, der tager en SOSU-uddannelse lidt senere i livet. De er både dygtige og nødvendige som medarbejdere. Men de SOSU-uddannede, der tiltrækkes til faget tidligt i arbejdslivet, lægger ekstra mange arbejdstimer i sundheds- og ældrepleje hen over arbejdslivet. Flere end dem, der tiltrækkes til faget senere i arbejdslivet. Derfor bidrager det ekstra til at løse rekrutteringsudfordringerne at tiltrække unge til SOSU-fagene.

I dag har de, der starter på social- og sundhedsassistentuddannelsen inden de fylder 30 år, i gennemsnit og med udgangspunkt i den nuværende gennemsnitlige tilbagetrækningsalder potentiale til at arbejde i faget i gennemsnit 39 år efter afslutning af uddannelsen, mens de, der starter på social- og sundhedsassistentuddannelsen efter at de er fyldt 35 år, har tilsvarende potentiale til at arbejde i faget i gennemsnit 17 år efter afslutning af uddannelsen.

Hverken ligeløn eller lavtlønsløft har været på dagsordenen i trepartsforhandlingerne. Treparten har ene og alene handlet om rekrutteringsudfordringerne.

Nej. Parterne i trepartsaftalen har kun haft fokus på en række personalegrupper, hvor der er store rekrutteringsproblemer. Selv om lavindkomstgrupperne har været særligt hårdt ramt af de store prisstigninger på mad og energi, der har ramt lavindkomstfamilierne ekstra hårdt, har regeringen ikke lagt op til at drøfte deres problemer under trepartsforhandlingerne.

Derfor skal deres særlige behov løses ved selve overenskomstforhandlingerne. Det gælder bl.a. nogle af de lavest lønnede ikke-uddannede grupper på FOAs område.

Nej. Trepartsaftalen har handlet om en række udvalgte personalegrupper: pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen. For alle grupperne gælder det, at der mange steder er store problemer med at få tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere.

Trepartsaftalen kan allerhøjest siges indirekte at have handlet om ligeløn. Den har handlet om en række  kvindedominerede personalegrupper, der indtil nu har fået for lidt i løn til, at der kan skaffes og fastholdes tilstrækkeligt mange medarbejdere. Ergo må der gøres noget ved uligelønnen for at sikre rekrutteringen.

Jo. Trepartsaftalen tager slet ikke stilling til, hvem der har fortjent mere i løn. Det gør overenskomstparterne, når de forhandler nye overenskomster i starten af 2024. FOA har f.eks. udtaget krav om lønstigninger for alle FOAs personalegrupper til OK24.

Trepartsaftalen giver FOA nogle ekstra penge at forhandle om til SOSU-personale, pædagoger, mv. De FOA-grupper, der ikke er nævnt i trepartsaftalen, kan ikke få ekstra store lønstigninger med midler fra den ekstraordinære lønramme. Men FOA både kan og vil ved OK24 forsøge at fange op på ting, der ikke kom igennem ved treparten.   

FOA har til hensigt at bruge den fælles forhandlingskraft til at forhandle bedre løn og arbejdsvilkår hjem for alle, uanset om de er nævnt i trepartsaftalen om løn og rekruttering eller ej.   

Samtidig skal det sikres, at ALLE offentligt ansatte i de kommende år oplever, at de får flere penge mellem hænderne ovenpå nogle hårde år med høj inflation. FOAs formand har på forhånd sagt, at hun har appetit på mindst en tocifret ramme, hvilket betyder lønstigninger på mindst 10 procent.  Og så er det vigtigt at understrege, at INGEN af FOAs medlemmer mister noget pga. trepartsaftalen.

FOA har accepteret, at vi kun kunne opnå et ekstra lønløft ved at acceptere visse modydelser. Sådan er det med barske armlægninger, hvor parterne skal være villige til at bøje sig mod hinanden.

Regeringen stillede på forhånd krav om såkaldte modydelser, som fagbevægelsen ikke helt har kunnet undgå. Men undervejs i forhandlingerne har fagbevægelsen haft succes med at undgå vilkårsændringer, der vedrører andre end dem, der får adgang til ekstra lønløft. 

Samtidig har fagbevægelsen undgået vilkårsændringer, der ville være negative for medarbejderne uden at bidrage til bedre rekruttering og flere på fuld tid. 

Men fagbevægelsen har måttet acceptere nogle vilkårsændringer, der kan bidrage til rekruttering og fastholdelse, men gør det på en måde, der ikke nødvendigvis vil være lige populære hos alle medarbejdere. Det har været prisen for de ekstra lønkroner.

FOAs formand, Mona Striib, har på FH’s vegne været med til at forhandle aftalen, og hun har som FH-forhandler sagt ja til trepartsaftalen, fordi det efter lange og hårde sværdslag lykkedes at lande en trepartsaftale om et ekstra lønløft til den offentlige sektor på 6, 8 milliarder kroner. Det sker ikke hver dag.

Det er en kæmpe sejr, at der ved OK24 kan forhandles om ekstra, væsentlige lønstigninger til en række kvindedominerede faggrupper, der fortjener et særligt lønløft. Og samtidig er disse lønstigninger med til at gøre noget ved de store rekrutteringsproblemer, vi står foran på bl.a. SOSU-området.

Se FOAs pressemeddelelse her

Trepartsaftalen er en engangsforestilling. Men samtidig bygger trepartsaftalen på den realistiske erkendelse af, at trepartsaftalen ikke løser alle problemer. Parterne bag trepartsaftalen ser derfor et behov for at nytænke offentlige arbejdsmarked, hvis eventuelle fremtidige rekrutteringsudfordringer i dele af den offentlige sektor skal kunne løses af overenskomstparterne selv inden for den almindelige økonomiske ramme ved overenskomstforhandlingerne.

Trepartsaftalen lægger op til, at det bliver overenskomstparterne selv, der står for denne nytænkning uden direkte indblanding og hjælp fra regeringen. Derfor indeholder trepartsaftalen en melding til overenskomstparterne på det offentlige arbejdsmarked om at nytænke, hvordan de bedst afbalancerer hensyn til medarbejdernes lønudvikling med bredere samfundsøkonomiske hensyn til, at lønudviklingen også bidrager til, at sikre, at den offentlige sektor overalt i landet har de dygtige og kvalificerede medarbejdere, der er brug for.

Nej. Aftaleparterne i trepartsaftalen er enige om, at trepartsaftalens elementer ikke kan skilles ad fra hinanden. De forudsætter derfor, at samtlige delelementer indarbejdes i overenskomstforhandlingerne, herunder ikke mindst de forskellige parters forpligtelser og bidrag.

Nu går overenskomstforhandlingerne for alvor i gang. På baggrund af medlemmernes indsendte krav udtog FOA forbundets OK-krav den 12. oktober.

De overordnede krav er i november koordineret med de øvrige valggrupper i Forhandlingsfællesskabet. Det sker henblik på at udtage fælles overordnede krav på et repræsentantskabsmøde i forhandlingsfællesskabet d. 15. december, hvorefter kravene straks fremsendes til arbejdsgiverne, så de egentlige overenskomstforhandlinger om nye overenskomster kan gå i gang lige efter nytår.

For det første, at det bliver FOA og de andre parter ved OK-forhandlingerne, der kommer til at aftale den konkrete udmøntning af trepartsaftalen.   

For det andet, at FOA kommer til at forhandle både ’ordinære’ og ’ekstraordinære’ lønstigninger, mv. i én samlet forhandlingsproces, hvor FOA vil lægge op til en samlet aftale, der tager de ønskede hensyn til de forskellige faggrupper, uanset om det er faggrupper, der skal have ekstra lønløft via de særlige midler fra treparten eller ej.

For det tredje betyder det, at FOAs eget forhandlingsresultat vil blive omfattet af et samlet mæglingsforslag, der skal til samlet urafstemning blandt alle de offentligt ansattes organisationer. 

Jo. Trepartsaftalen prioriterer 60 mio. kr. i 2024, og 90 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 ud af den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår til at styrke arbejdsmiljøet og understøtte attraktive arbejdspladser i kommuner og regioner, herunder også understøtte opfølgningen på blandt andet Robusthedskommissionens anbefalinger vedr. karriereveje forankrede i det patient- og borgenære arbejde, bedre introforløb for nyuddannede og bedre muligheder for seniorer til at blive på arbejdsmarkedet.

Herudover kan arbejdet med flere på fuldtid understøttes.