Det pædagogiske grundlag er de pædagogiske begreber, principper og værdier, som I skal bruge i jeres arbejde med styrket pædagogisk læreplan.
Det pædagogiske grundlag er en del af ”Master for en styrket pædagogisk læreplan”. Det pædagogiske grundlag er de centrale pædagogiske begreber, principper og værdier, som I skal bruge, når I planlægger og udvikler det pædagogiske arbejde.
Et fælles pædagogisk grundlag handler om en fælles forståelse af det gode børneliv ud fra: børnesynet, dannelse, leg, børnefællesskaber, læring, læringsmiljøet, forældresamarbejdet og arbejdet med børn i udsatte positioner i dagplejen.
Du kan læse mere om hvert af temaerne i boksene nedenfor.
Følgende otte temaer er beskrevet i et fælles pædagogisk grundlag, som I skal bruge i jeres arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Her beskrives temaerne med særligt fokus på arbejdet med 0-2-årige børn.
De danske dagtilbud skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor nære og tillidsskabende voksne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.
Dagtilbuddene skal også værne om børns ret til at udvikle sig i forskelligt tempo.
Det børnesyn, børn skal møde i dagplejen er, at:
Arbejdet med børn i udsatte positioner er en del af det pædagogiske grundlag. Målgruppen er børn, der ved skolestart er i risiko for at mangle viden og færdigheder til at komme godt i gang med livet i skolen. Med udgangspunkt i barnets udfordringer, rettes det pædagogiske fokus på at give det mestringsoplevelser i lege eller aktiviteter, hvor dagplejeren har positive forventninger til barnet.
Dagplejeren skal være meget opmærksom og reagere på tegn i børnegruppen på mulig udsathed – har barnet ændret adfærd, udviklingsmønster eller viser tegn på mistrivsel? Dagplejeren skal vende enhver bekymring for et barn med dagplejepædagogen og forældrene.
Dagplejerens opgaver med børn i udsatte positioner er, at:
Sociale færdigheder er en forudsætning for at kunne trives i relationer med andre. Sociale færdigheder skal man lære, og man skal øve sig og eksperimentere med at fremprovokere forskellige reaktioner, der enten passer eller ikke passer til en bestemt situation. I dagplejen er der en fantastisk mulighed for, at 0-2-årige kan gøre sig sociale erfaringer, hvor man først er den lille, som får hjælp af de store børn, og til sidst er den store, de små spejler sig i. Dagplejen tilbyder en overskuelig børnegruppe, hvor der mulighed for, at børnene kan udvikle tætte relationer med de andre børn. I legestuen møder børnene en større børnegruppe, og har blandt andet mulighed for at lege med flere jævnaldrende børn.
Dagplejerens pædagogiske opgave med børns fællesskaber er, at
Dannelse er en erfarings- og læreproces, der ikke er bundet op på at skulle lære noget bestemt. Dannelse handler om, at værdier og viden forankres i barnets personlighed. Viden og værdier som barnet automatisk bruger, når det skal begå sig i verden. Dagplejeren skal støtte børns dannelse, ved at støtte børnene i at forholde sig prøvende og nysgerrigt til verden omkring sig, og ved at give børn erfaringer med at være en del af et velfungerende og mangfoldigt fællesskab.
Dagplejerens opgave med børns dannelse er, at:
Når samarbejdet mellem dagpleje og forældre fungerer godt, kommer det barnet til gode. Forældrene er de primære voksne i barnets liv, og har det primære ansvar for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Derfor skal forældrene inddrages aktivt i samarbejdet om børnene.
Dagplejeren skal være i dialog med forældrene om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Jo bedre forældre og dagpleje samarbejder, jo mere deles viden om barnet, der kan komme barnet til gode både hjemme og i dagplejen. Du skal som dagplejer tage initiativet til det gode forældresamarbejde, hvor forældrene oplever, at deres input og viden er værdifuld, relevant og nyttig for dit pædagogiske arbejde. Og hvor forældrene oplever, at din erfaringer og input er værdifulde for dem. Du skal tænke det sådan, at forældrene skal inviteres ind i et samarbejde.
Dagplejerens opgaver i forbindelse med et involverende og aktivt forældresamarbejde er, at
Læring skal altså forstås bredt. Børn skal opleve kropslig, motorisk, social, følelsesmæssig og kognitiv læring og dannelse. Med andre ord, må børnene gerne lære at tælle til 10 eller 100, men de skal også lære, at livet er sjovt, når man er nysgerrig, kan slå kolbøtter, og når man ved, hvordan man er en god ven. Og vi skal, i vores iver for at lære børn mest muligt, huske at lægge mærke til, hvilken læring børnene selv efterspørger: Hvad er de optaget af, og hvad er de ikke optaget af samt hvorfor?
Børn lærer af børn, og de lærer også af os. Har de opdaget, at vi ikke kan lide fisk eller helst ikke er ude i regnvejr? Er vi opmærksomme på, hvor vi begrænser børns læring? At arbejde med børns læring kræver, at vi hele tiden er meget opmærksomme på, hvordan vi støtter dem i deres udvikling. Vi er blevet gode til at sidde på vores hænder, når børn skal lære selv at komme i flyverdragten eller lære at pille et æg. Men hjælper vi dem på andre tidspunkter, hvor de ville lære mere af at få lov til at øve sig i at kunne selv? Kunne børnene have hjulpet hinanden i stedet?
Dagplejerens opgave med børns læring er, at:
Læringsmiljø er et nøgleord i det pædagogiske grundlag. Når ordet ‘læringsmiljø’ fylder så meget i det pædagogiske grundlag, peger det på en udvikling i den måde lovgivningen forholder sig til den pædagogiske opgave på: Fra at have fokus på børnegruppens trivsel og læring, er der zoomet ud, og vi er nu også optaget af de voksnes rolle i barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Læringsmiljøet er de værdier, som vi bygger det pædagogiske arbejde på, og de tanker vi gør os, om hvad børnene skal have ud af legen, vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og spontane aktiviteter.
Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns læring og trivsel og dermed ikke bare nogle få timer med pædagogiske aktiviteter om formiddagen. Det pædagogiske læringsmiljø er hele dagen og rammen for leg og rutinesituationer som bleskift og måltider, vokseninitierede aktiviteter m.v. Et godt læringsmiljø kræver et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer. Et læringsmiljø kan opstå spontant omkring en regnorm. Med andre ord, er læringsmiljøet ikke et fysisk rum.
Dagplejeren skaber et læringsmiljø for børnene. De spørgsmål, der skal stilles i dagplejen er derfor: Hvad gør dagplejeren, som skaber et godt læringsmiljø for barnet? Hvordan understøtter dagplejepædagogen, at det læringsmiljø hele tiden tilpasses børnegruppens sammensætning? Og hvordan samarbejder dagplejer og dagplejepædagog om, at læringsmiljøet hele tiden er i udvikling?
Dagplejeren skaber læringsmiljøet ved at:
I den nye dagtilbudslov er legen som noget nyt skrevet ind i formålet med dagtilbud. Børns leg skal derfor have en central plads i dagplejen, og legens egenværdi skal anerkendes. Dette gøres ved, at dagplejeren i samarbejde med dagplejepædagogen skaber gode vilkår for leg, venskab og børnenes kultur og initiativer. Børnenes sociale og sproglige udvikling og læring sker i legen, hvor dagplejeren kan give plads til og inspirere til, forskellige typer af lege ude som inde.
Dagplejeren skal bidrage til, at alle børn kan opleve glæde, spænding og engagement gennem leg, både alene og sammen med andre. Uanset om legen er igangsat af børnene eller af dagplejeren selv, er dagplejerens opgave at være nærværende, observerende og støttende. At lege er noget man skal øve sig på for at blive rigtig god til det. En dagplejer, der følger med i børnenes leg, observerer legens roller og udvikling og kan træde støttende frem ved behov og på den måde styrke børnenes samspil.
Dagplejerens opgave i forbindelse med børns leg er, at
I Pjecen ”Sådan bruger du det pædagogiske grundlag” kan du læse mere om, hvordan du konkret kan arbejde med de otte temaer i det pædagogiske grundlag, blandt andet kan du få inspiration og viden fra en case.