Få hjælp til rollen og opgaven som arbejdsmiljørepræsentant (AMR), når I skal arbejde med at forebygge sexchikane på arbejdspladsen.
Seksuel chikane, sexchikane eller uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere, brugere mv, er en seksuel handling, som den, der bliver udsat for handlingen, ikke ønsker og derfor finder ubehagelig.
Der findes ikke nogen objektivt fastlagt grænse for, hvad der er acceptabel omgang mellem mennesker på arbejdspladsen. Opfattelsen er ofte forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Forskningen viser, at hvis man bliver udsat for sexchikane eller uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, er der risiko for at få alvorlige psykiske mén, at man trives dårligere, får mere sygefravær og i værste fald udvikler angst eller depression.
Når man taler om seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed, er det vigtigt at skelne mellem to former:
Når man taler om forebyggelse og håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere, patienter mv. skal man i forebyggelsen især have fokus på den faglige og professionelle håndtering af problemet.
Det er også vigtigt at skelne mellem bevidst og ubevidst seksuel adfærd, når man taler om uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere - især inden for omsorgsarbejde.
Uanset, om der er tale om bevidst eller ubevidst adfærd, kan det som medarbejder være svært at vide, hvordan man skal reagere, og hvordan man skal sætte grænser, hvis man står midt i en situation, hvor man bliver krænket, da en sådan situation ofte vil opstå helt uventet.
Derfor er det vigtigt at forebygge og tage hånd om problemet og få udarbejdet fælles retningslinjer for arbejdspladsen, så det ikke er den enkelte medarbejder, der skal stå alene og vurdere hvor grænserne går. Med andre ord skal uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere mv. anses som ethvert andet arbejdsmiljøproblem, som arbejdspladsen skal tage ansvar for og både forebygge og håndtere.
Når man taler om seksuel chikane fra en kollega eller leder, skal man især have fokus på samarbejdet på arbejdspladsen forbindelse med forebyggelse og håndteringen af problemet.
Hvis man udsættes for seksuelt krænkende handlinger fra en kollega eller leder, er det vigtigt at sige fra. Hvis den, der udøver chikanen, ikke er ude på at chikanere, vil krænkelsen stoppe her. Hvis den seksuelle chikane fortsætter, gælder de samme forholdsregler som ved andre former for mobning.
Der er stor forskel på, om den seksuelle chikane kommer fra en kollega eller en leder. Kommer den fra en leder, skal man stadig sige fra, og hvis det ikke stopper, skal der handles på det. Arbejdspladsen bør derfor have retningslinjer/principper, der beskriver, hvordan man som medarbejder og arbejdsplads håndterer sådan en situation. Hvis I ikke har sådanne retningslinjer/principper, så skal I have udarbejdet nogle.
Herudover er der meget der tyder på, at ledelseskvaliteten og den kultur, I har i øvrigt på arbejdspladsen, kan hænge sammen med forekomsten af seksuel chikane.
Helt overordnet er din rolle og opgave som AMR/TR at være med til at udmønte de retningslinjer omkring forebyggelse, identifikation og håndtering af seksuel chikane, der er besluttet enten i MED (det offentlige område) eller SU/AMO (det private område).
Alle offentlige arbejdspladser har pligt til at lave retningslinjer om identificering, forebyggelse og håndtering af stress, vold, mobning og chikane
De overordnede retningslinjer for kommunens eller regionens samlede indsats for identificering, forebyggelse og håndtering af seksuel chikane bliver aftalt i HovedMED. Det er også HovedMED, der skal beslutte i hvilket omfang, retningslinjerne skal fastsættes af det enkelte MED-udvalg, eller om de skal aftales centralt i HovedMED.
HovedMED skal også overvåge og revidere de vedtagne retningslinjer og sikre, at de er effektive i forhold til at forebygge evt. problemer med sexchikane samt håndtere sagerne, når de opstår. Afhængigt af hvad HovedMED beslutter, så aftaler de øvrige MED-udvalg retningslinjer for de enkelte arbejdspladsers samlede indsats for identificering, forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.
Hvis du selv sidder i MED, skal du være med til at sørge for, at I får sat udarbejdelse af retningslinjer omkring seksuel chikane på dagsordenen.
Hvis du ikke selv sidder i MED så henvend dig til den tillidsvalgte på arbejdspladsen, der gør og sørg derigennem for at få sat udarbejdelse af retningslinjer på dagsordenen.
Principperne for, hvordan I forebygger og håndterer seksuel chikane på jeres arbejdsplads, bliver besluttet SU/AMO.
Hvis du selv sidder med i SU eller AMO, skal du være med til at sikre, at der bliver udarbejdet principper for, identificering, forebyggelse og håndtering af sexchikane.
Hvis du ikke selv sidder i SU eller AMO, kan du henvende dig til den tillidsvalgte på arbejdspladsen, der gør og derigennem sørge for, at I får sat udarbejdelse af principper på dagsordenen.
På arbejdspladsen kan I sammen gøre en indsats for at undgå, at der opstår situationer med seksuel chikane. Og som tillidsvalgt kan du i samarbejde med ledelsen også være med til at arbejde for at forebygge sexchikane.
Materialer og guides til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane
Inspiration og værktøjer
Ring om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen
Guide til omsorgsarbejdet inden for social- og sundhed
Sexchikane
Aftaler for det offentlige område:
Trivselsaftalerne for hhv. kommuner, regioner og stat
Trivselsaftale Kommuner
Trivselsaftale Regioner
Forhandlingsfælleskabets vejledning til Trivselsaftalen
Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten Fælles for det offentlige og private område:
Mere om forebyggelse af seksuel chikane
Mere om håndtering af seksuel chikane – AMR’s rolle og opgaver
Se opgaver og værktøjer