Grafik med rød hånd med forbinding om pegefingeren og teksten "Ulighed koster" i håndfladen
FOA er i gang med indsatsen "Ulighed Koster" med blandt andet debatmøder, som alle er velkomne til.

Bliv klog på ulighed

FOA inviterer til offentlige møder om ulighed med politikere, eksperter og FOAs formand.

Uligheden rammer, når dagpenge forringes, og der spares på børn og ældre. Det vil FOA være med til at ændre, og FOA sætter derfor ulighed på dagsordenen med indsatsen ”Ulighed Koster”.

Som led i indsatsen afholder FOA her i foråret foråret en række debatmøder, som er åbne for alle.

På møderne vil direktør fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd Andersen eller Niels Ploug, der er direktør for afdelingen for personstatistik i Danmarks Statistik, fortælle om fakta om ulighed. FOAs formand Dennis Kristensen fortæller om FOAs holdninger til ulighed, og så er der politisk debat med lokale folketingsmedlemmer og -kandidater.

Alle er velkomne
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke et krav. Men hvis du allerede nu ved, at du kan komme, så tilmeld dig gerne hos din lokale FOA-afdeling, så afdelingerne får bedre overblik over, hvor mange, der vil deltage.

Møderne foregår fra klokken 19 til 21.15. Her er tid og sted:

  • Onsdag den 8. april i FOA Århus.
  • Onsdag den 22. april i FOA Randers.
  • Onsdag den 6. maj i FOA Holstebro.
  • Tirsdag den 12. maj i FOA Silkeborg–Skanderborg i Silkeborg.