Reformerne tryner folk uden arbejde

Reformerne har i de seneste år regnet ned over de danskere, der har svært ved at få et job og forsørge sig selv. Selv om hensigten med reformerne har været at få flere i arbejde, har reformerne samlet set har skabt større afstand mellem rig og fattig i Danmark. Det mente flertallet af eksperterne og tilhørerne, der havde søgt ly for sommerregnen i FOAs telt på Folkemødet på Bornholm.

FOAs formand Dennis Kristensen og næstformand Mona Striib mente begge, at reformerne har skabt større ulighed i samfundet.

"Reformerne tager højde for dem, der er på arbejdsmarkedet - og ikke for dem, der allerede er uden for," sagde formanden.

"Selv om hensigten bag nogle af reformerne har været gode nok, så har de ikke kunnet fungere ordentligt i praksis. Det gælder bl.a. de såkaldte ressourceforløb, hvor 8000 mennesker i dag står i en uafklaret situation," fortalte næstformanden.

Kærestepar rammes - andre går fri

Mona Striib blev bakket op af formanden for Danske Socialchefer Ole Pass:

"Der er tale om lovsjusk. Sådan er det, når reformerne skal implementeres på rekordtid. Et eksempel er den gensidige forsørgelsespligt. Hvorfor er det lige kæresteparrene, der skal rammes, og ikke eksempelvis søskende eller forældre-børn, der bor sammen."

Læs også: Syg pædagogmedhjælper sat ned i kontanthjælp.

Direktør i Cepos Martin Ågerup ville derimod gerne forsvare reformerne.

"Når 800.000 danskere, der burde være i job, står uden for arbejdsmarkedet, så er det et strukturelt problem. Det kræver reformer - og der skal være flere af dem," mente han.

Vigtigt at skabe arbejdspladser

Det socialdemokratiske folketingsmedlem og arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen gjorde et ihærdigt forsøg på at tale reformene op.

"Reformerne handler jo om at få det enkelte menneske i gang igen. Der skal være hænder til de arbejdspladser, det er så vigtigt at skabe," fremførte han.

Det udsagn udløste en drillende kommentar fra Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt:

"Jeg kan høre, at det gør ondt på Leif Lahn at skulle forsvare de reformer, han som den eneste ægte arbejder i regeringen ikke selv går ind for. Jeg kan sige helt ærligt, at jeg støtter reformerne."

Fakta om reformerne

Dagpengereformen blev indført i januar 2013 og har medført, at 33.900 danskere har mistet deres dagpengeret. Af de ledige, som har mistet dagpengene, står 6000 i dag helt uden indtægt. I den sidstnævnte gruppe er de modne, mændene og dem med kort eller ingen uddannelse i overtal. Efterlønsreformen trådte i kraft i januar 2012 og betyder bl.a., at der bliver længere til pensionen. Dem, der er født efter 1970, skal vente, til de er 70 år eller derover.

Førtidspensionsreformen så dagens lys i januar 2013 og medfører, at færre kan opnå førtidspension. I 2012 fik 13.180 personer tilkendt førtidspension. I 2013 skønnes tallet et være 6.010.

Kontanthjælpsreformen blev indført i januar i år og betyder, at unge under 30 år på kontanthjælp modtager 70.284 kroner om året og dermed ryger under fattigdomsgrænsen.

Sygedagpengereformen indføres i juli i år og medfører, at 14.700 personer om året går fra sygedagpenge til jobafklaringsydelse og således mister 4.000-7.000 kroner om måneden.

Kilde: FOA, Ugebrevet A4 og Jobindsats.dk

Se infografikker over reformernes konsekvenser