• Læs op
• Udskriv

»Jeg har ondt i maven.«

Med klagende stemme forklarer 19-årige Mathias, der på grund af sit mulithandicap ikke selv kan bevæge sig, til nattevagten, hvorfor han er ked af det og har kaldt. Men i stedet for hjælp får han skældud, alt imens mavesmerterne breder sig til os, der iagttager situationen. Eller rettere, hører den udspille sig.

Klippet er nemlig fra en skjult lydoptagelse fra bostedet Odinsgården i Vojens og indgår i Operation X-programmet »Nødråb i natten«. En dokumentar, som afdækker flere grelle omsorgssvigt af borgere, der på grund af fysiske og mentale handicap har brug for hjælp til alt døgnet rundt.

»Så stopper du med det der. Jeg gider ikke mere,« svarer nattevagten Mathias. »Jeg skal til de andre, så stop. Nu! Du er ikke den eneste her. Du er ikke hjemme.«

Men det er han, Mathias. Det er i hans eget hjem, han bliver talt til på den måde. Mens han selv er i en varig og komplet hjælpeløs tilstand. Også fra botilbuddet Lynghuset i København er der optagelser. Her med kamera, som råt for usødet viser svigt i form af alt fra manglende bleskift til decideret negligering af en borgers selvskadende adfærd.

Et nødvendigt uddannelsesløft

I kølvandet på dokumentaren har flere parter peget på, at problemet er, at der er for mange ufaglærte og ansatte uden relevant uddannelse på specialområdet. Det er vi i FOA enige i.

Der skal ske et uddannelsesløft ved eksempelvis at uddanne dedikerede omsorgs- og pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter eller social- og sundhedsassistenter, så de ansatte kan støtte borgerne tværfagligt både fra en pædagogisk og en sundhedsfaglig vinkel og derigennem skabe indholdsrige liv og se det hele menneske frem for kun de handicap, den enkelte har.

Jo flere ansatte, der har stærke faglige kompetencer, jo vanskeligere har forråelsen ved at sive ind og til sidst gennemsyre kulturen på arbejdspladsen.

I dokumentaren er det bare ikke nødvendigvis uddannelsesniveauet blandt de ansatte, den er gal med. Faktisk er whistlebloweren Manje Hasso, som får TV 2 til at tage sagen op, hverken socialpædagog eller pædagogisk assistent. Det behøver man heller ikke at være for at have et ordentligt menneskesyn, og det er netop dét, der ikke længere er på de portrætterede arbejdspladser.

Den er helt gal med menneskesynet

Eksemplerne i udsendelsen er dybt ubehagelige og ekstremt grove tilfælde af svigt og overgreb. Klokkeklare tegn på en dyb forråelse, som hviler på et helt horribelt menneskesyn. Hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om borgerne overhovedet bliver set som mennesker længere. Det er et kolossalt ledelsessvigt.

I hvert fald i Lynghuset, hvor Manje Hasso arbejdede som omsorgsmedhjælper. Både hun og andre kolleger gjorde anskrig og fortalte ledelsen om svigt, fortæller hun til Operation X. Alligevel greb ledelsen ifølge tv-programmet ikke ind. Tværtimod bidrog den til forråelsen ved at dække over, at den pædagogiske handlingsplan for en borger, som skulle forhindre borgeren i at skade sig selv, slet ikke blev gennemført.

Også Socialtilsynet svigter grelt ved fuldkommen at overse, at den er helt gal med menneskesynet på bostedet, som tilsynet i stedet blåstempler. Det er udtryk for en respektløs ligegyldighed over for de selvsamme mennesker, hvis rettigheder tilsynet har til opgave at sikre. Også det er en form for forråelse.

Flere tegn på forråelse

Den dårlige nyhed er, at forråelsen ikke kun eksisterer på tv-skærmen og de konkrete steder, som her er blevet fremhævet. En ny undersøgelse, som FOA har gennemført blandt ansatte inden for specialområdet – i socialpsykiatrien og på kommunernes handicapområde – viser, at forråelse i forskellige former er ganske udbredt.

Helt konkret siger fire ud af ti, at de mindst en gang ugentligt oplever et eller flere tegn på forråelse. For eksempel at der i personalegruppen sker en latterliggørelse af en borger eller patient, at nye kolleger undrer sig over hårdheden og tonen i sproget, at der er en stigende brug af skældud eller straf fra personalet over for borgerne, eller at personalegruppen undgår bestemte borgere, fordi de har for travlt til at hjælpe dem.

Undersøgelsen viser også, at forråelsen trives bedst, der hvor arbejdspresset er størst. I hvert fald viser undersøgelsen en klar sammenhæng med bemandingen. Jo ringere bemanding, desto mere udbredt er tegnene på forråelse. For forråelsen opstår ud af afmagt. Den opstår, hvis man trods gode intentioner må indse, at rammerne for at gøre det godt bare ikke findes. Og det oplever alt for mange.

Derfor er der behov for gennemgribende ændringer af specialområdet. Derfor ser vi også frem til de drøftelser, som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har inviteret til. For vi skal forråelsen til livs.

 Bragt i Dagbladet Information den 6. november 2023.