Prisernes himmelflugt. Kig på lønnen i bunden
Er det virkelig vores velfærdssamfund værdigt, at hårdtarbejdende danskere nærmest må gå fra hus og hjem, fordi priserne på gas, fødevarer og meget mere er på himmelflugt?
Af: Mona Striib, formand, FOA
FOA's medlemmer er ikke blandt landets bedst lønnede, og derfor rammer prisstigninger som dem, vi ser i øjeblikket, ekstra hårdt. Det økonomiske fundament, de lavtlønnede står på, er simpelthen for skrøbeligt, når det ikke alene handler om at spare på søndagsturen, biffen, ferierejsen eller at skrue en grad ned for varmen.
Tag for eksempel social- og sundhedsassistenten Marianne fra Sønderjylland, hvis varmeregning er fordoblet. Hun er begyndt at genbruge sit badevand for ikke at knække halsen økonomisk.
Eller tag serviceassistenten Pia, hvis gasregning er steget med 3550 kroner om måneden. Det er penge, der skal tages ud af et i forvejen sparsomt budget, der baserer sig på Pias løn og hendes mands sygedagpenge.
Eller hvad med nattevagten Irene, der er nødt til at tage vagter i sine friuger for at holde sig økonomisk oven vande? Eller dagplejeren, der skal holde boligen varm og sørge for sund og varieret kost til de børn, der passes der?
Det er blot fire eksempler på FOA-medlemmer, der, til trods for fast arbejde, er presset til det yderste. Det siger sig selv, at sådanne situationer er uholdbare.
Og det er uholdbart for mange flere end FOA's medlemmer. Vi deler udfordringen med mange lavtlønnede faggrupper. Også for mange folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er situationen så alvorlig, at det ikke er nok at skrue ned for varmen og spare på det meste.
Med fare for at male fanden på væggen, har vi desværre nok kun set toppen af isbjerget, og det er derfor både godt og nødvendigt, at regeringen og dens støttepartier i øjeblikket forhandler om endnu en varmehjælpspakke. Og den skal ud over rampen. For husholdningsbudgetterne hænger ikke sammen, og med udsigt til, at det ikke bare er et kortvarigt bump med en normalisering inden for kort tid, kan det ikke vente til august.
Alt kan ikke undskyldes med den ekstraordinære situation, som en coronakrise og krigen i Ukraine har bragt os i. For selv om ingen i Danmark kan drages til ansvar for de aktuelle prisstigninger, ligger vi lidt, som samfundet selv har redt.
Skiftende regeringer har i årevis forsømt at give den nødvendige og retfærdige lønmæssige anerkendelse af arbejdet med sundhed, pleje, omsorg og børnepasning. For alt andet lige så er grunden til, at nogle faggrupper rammes så hårdt af prisstigningerne, at de slet og ret ikke får en løn, der kan modstå en økonomisk krise.
Det er mig ubegribeligt, at de førnævnte - og for samfundet helt essentielle - fag fortsat halter lønmæssigt efter. Og det er uværdigt i vores ellers ret unikke velfærdssamfund.
Så hvis vi vil sikre os mod fremtidige inflationskriser, kunne vi starte med at tage et kig på lønnen i bunden.
Bragt i Avisen Danmark, den 30. marts 2022