• Læs op
• Udskriv

Da statsministeren i sin nytårstale bebudede en ældrelov, var der tre overskrifter, som skal indgå i loven: værdighed, selvbestemmelse og frit valg.

De fleste hjemmehjælpsmodtagere har mulighed for at vælge mellem privat og kommunal hjemmepleje. Det er ca. halvdelen af de ældre, der modtager praktisk hjælp, som vælger en privat leverandør, og omkring hver femte, når det gælder pleje.

Det frie valg mellem offentlige og private leverandører er kommet for at blive, men vi har ikke gjort det nemt for hverken kommuner, virksomheder eller ældre.

Det skal vi bruge den nye ældrelov til at gøre. Derfor har DE og Foa tre konkrete forslag:

• For det første skal alle leverandører kunne tilbyde praktisk hjælp, personlig pleje og sundhedsydelser. Det sikrer kontinuitet og så få forskellige mennesker i den ældres hjem som muligt. Fagpersonerne skal kunne løse mange forskellige opgaver inden for praktisk hjælp, personlig, pleje og hjemmesygepleje.
• For det andet skal vi væk fra at tælle timer og minutter. Derimod skal afregningen være så enkel og gennemskuelig som muligt og ske som takster pr. borger.
• Endelig har vi brug for et tættere samarbejde mellem kommune og privat leverandør. Samarbejdet skal ikke dreje sig om opgaver, der skal faktureres, men en opfølgning på mål og indsatser hos den ældre.

Med ældreloven samles de forskellige former for hjælp sandsynligvis. Og det kan komme til at betyde, at alle fritvalgs-leverandørerne skal kunne levere både sundheds- og serviceydelser på lige vilkår med kommunerne - både hvad angår indhold og økonomi.

I dag er der en række private leverandører, som kun leverer praktisk hjælp, men hvis besøgene hos de ældre skal være mere helhedsorienterede, og besøgene ikke deles op i sundheds-, plejeydelser og praktisk hjælp, så kræver det, at de private leverandører kan levere alle ydelser til de borgere, der har brug for mere end en slags hjælp.

Det stiller store krav til både den kommunale hjemmepleje og den private hjemmepleje. Det kræver, at man skal kunne tilbyde hele pakken, når medarbejderne kommer i den ældres hjem, men også hjemmesygepleje.

I fremtidens fritvalgsordninger skal det være nemt og lige til at vælge for den ældre, men også for firmaer og kommuner skal det blive langt mere simpelt. Det nuværende system er alt for bureaukratisk.

I dag skal hver enkelt kommune godkende leverandørerne, og kravene er forskellige fra kommune til kommune. Det er svært at navigere i for virksomheder, som arbejder i flere kommuner.

I fremtidens fritvalgsordning skal der være en central certificeringsordning i lighed med friplejehjem. Men det ændrer ikke på, at hver enkelt kommune bestemmer kvalitets- og serviceniveauet.

I fremtidens hjemmepleje skal der være et langt tættere samarbejde og dialog på daglig basis mellem kommunen og de private leverandører. Dialogen skal i langt højere grad handle om de ældres tilstand og udvikling, hvilke indsatser der kunne være hensigtsmæssige, og hvor fokus skal være i hjælpen til den enkelte.

I dag er der fokus på, om den private leverandør får den rigtige betaling. Vi må kunne bruge tiden bedre. Derfor er det vigtigt, at afregningsprincipperne ændres. De skal være simple, gennemskuelige og forudsigelige.

Fremfor afregninger på timer skal der være faste takster pr. ældre. Den samme afregning kan benyttes både i den kommunale hjemmepleje og den private.

Samtidig skal der føres uafhængig kontrol med beregningen af priserne, så samarbejdet mellem kommuner og private ikke kommer til at handle om pris og faktura, men derimod kvalitet og den enkelte borger.

Vi bidrager gerne til forandringer i ældreplejen, som skaber mindre bureaukrati og et mere ligetil frit valg.

Bragt i Jyllands-Posten, den 2. juli 2022