Status på de årlige lokallønsforhandlinger i 2021

FOA Nordsjælland har i 2021 arbejdet målrettet på at styrke de årlige lokallønsforhandlinger.

Morten Rohde Klitgaard har været tovholder på den styrkede indsats. Morten har systematisk indsamlet lønstatistik fra både kommunerne og regionen.

Herudover har vi prioriteret at komme ud til TR-netværkene, så vi sammen har forberedt forhandlingerne. Det er i løbet af året lykkedes os at komme ud til de fleste TR-netværk, og vi har sammen forhandlet lokalløn for langt de fleste faggrupper i både kommunerne og i regionen. 

 

Vi har fortsat en udfordring med lokallønsforhandlingerne på det pædagogiske døgnområde – det gælder både i kommunerne og i regionen.  

 

Samlet set er vi tilfredse med den udvikling, der har været på lokal løn i 2021, men vi er ikke helt i mål. I 2022 skal vi sikre, at vi i højere grad får det pædagogiske døgnområde med, og vi skal udvikle samarbejdet mellem TR-netværkene og FOA Nordsjælland.