Kampagne for arbejdsmiljøet

Fra den 21. oktober og tre uger frem har FOA fokus på arbejdsmiljøet med en stor kampagne, der via medierne, radiospots, plakater og på de sociale medier vil fortælle omverden at vi kæmper for et godt arbejdsmiljø sammen med over 7.000 arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter og 38 lokale FOA-afdelinger.

Kampagnen sætter desuden fokus på, at hvis skaden er sket, så hjælper FOA sine medlemmer med de bedste eksperter indenfor behandling af arbejdsskader. Derfor kan et medlemskab gøre hele forskellen.

Til kampagnen bliver der udarbejdet en række ”visitkort” med forskellige temaer: Vold, stress, kemi (vådt arbejde), fysisk arbejdsmiljø, mobning og sexchikane. Din AMR kan hente kortene i afdelingen til uddeling på arbejdspladsen.

Du kan hjælpe os med at dele kampagnens opslag på de sociale medier – dem finder du både på  foa.dk og på FOA og  FOA Nordsjællands facebooksider.