FOA får medhold i sag om masseafskedigelser

En sag som har været længe undervejs, og som viser at det kan betale sig at holde fast og kæmpe.

FOA Nordsjælland er glade for, at politiet har taget denne sag alvorligt og vurderet at loven var overtrådt, da Helsingør kommune i 2017 indledte en masseafskedigelse på skoleområdet.

FOA er især glad for at Helsingør kommune som offentlig myndighed, bliver gjort ansvarlig, når de ikke overholder dansk lovgivning.

Helsingør kommune beskriver at de berørte medarbejdere ikke blev stillet ringere. Det er et synspunkt som Helsingør kommune selvfølgelig har lov til at have, men stadigvæk har medlemmerne en følelse af, at kommunen ikke har handlet korrekt. FOA er glad for at Helsingør kommune har ændret deres praksis i håndtering af denne type sager.

FOA valgte at indgive politianmeldelsen på baggrund af sagens karakter, og BUPL har bakket op om vores politianmeldelse.

Bødens størrelse på kr. 10.000 kan man altid diskutere - er den er fair og retfærdig, men det vigtigste er, at det er stadfæstet, at loven ikke er blevet overholdt.