Få dagpenge på baggrund af arbejde

For at få ret til dagpenge på baggrund af arbejde, er der et krav til, hvor meget du har tjent, eller hvor mange timer du har arbejdet. Hvilke krav, du skal opfylde, er afhængig af din situation. Du skal også have været medlem af en a-kasse i mindst 1 år.

Spørgsmål og svar

Skal jeg optjene dagpengeret på baggrund af indtægt eller timer?

Første gang du søger om dagpenge, skal du have haft en samlet lønindtægt af en vis størrelse for at kunne få dagpenge. Det kalder vi ’indkomstkravet’. Du skal også opfylde et indkomstkrav, hvis du tidligere har været ledig, men din gamle dagpengeret enten er brugt op eller er forældet.

Har du en gyldig dagpengeret – eller har du opbrugt din gamle dagpengeret, men har sparet timer op på din beskæftigelseskonto – skal du opfylde et krav om arbejdstimer for at få en ny dagpengeperiode. Det vi kalder ’beskæftigelseskravet’.

Sådan opfylder du indkomstkravet

Sådan opfylder du beskæftigelseskravet


Så længe kan du få dagpenge

Når du har optjent ret til dagpenge på baggrund af arbejde, kan du få dagpenge i 2 år.

Da vi udbetaler dagpenge i timer, bliver din dagpengeperiode også opgjort i timer. Som fuldtidsforsikret medlem svarer 2 års dagpenge til, at du kan få dagpenge i 3.848 timer, og du kan få udbetalt op til 160,33 timer om måneden. Er du deltidsforsikret, kan du få dagpenge i 3.120 timer, og du kan få udbetalt op til 130 timer om måneden.

Du kan bruge dine dagpengetimer inden for en periode på 3 år. Denne tidsramme kalder vi ’referenceperioden’. Når de 3 år er gået, kan du ikke længere gøre brug af dine dagpengetimer. Heller ikke selv om du ikke har brugt alle timerne op.

Referenceperioden kan dog forlænges med perioder, hvor du har: 

  • modtaget sygedagpenge fra kommunen (ud over de første 6 uger)
  • modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark
  • modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven
  • modtaget plejevederlag efter serviceloven.


Arbejde kan forlænge din dagpengeperiode
Hvis du får arbejde, efter din dagpengeperiode er startet, kan du bruge arbejdstimerne til at optjene en ny dagpengeperiode.

Læs om at optjene en ny dagpengeperiode

Hvis du ikke har haft nok arbejde til at få en ny dagpengeperiode, når din 2-årige dagpengeperiode udløber, kan du bruge arbejdstimerne til at forlænge din dagpengepengeperiode med op til 1 år. 

Hver arbejdstime, du har haft siden din dagpengeperiode startede, giver dig mulighed for at forlænge dagpengeperioden med 2 timer. Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan opnå ret til dagpenge af arbejdstimerne én gang. Bruger du arbejdstimerne til at forlænge din dagpengeperiode med, kan du derfor ikke også bruge timerne til at optjene en helt ny dagpengeperiode. 

Så meget kan jeg få i dagpenge

Vi beregner din dagpengesats ud fra et gennemsnit af den løn, som du fik, umiddelbart før du blev ledig og din 2-årige dagpengeperiode startede. Dine dagpenge kan maksimalt udgøre 90 % af den lønindtægt, som du havde, inden du blev ledig.

Der er et maksimum for, hvor meget dagpengesatsen kan være. Det afhænger af længden af din medlemsperiode og mængden af arbejde.

Hvis du har været medlem af a-kassen i de sidste 4 år og haft arbejde i tilstrækkeligt omfang
Hvis du har været medlem af en a-kasse i sidste 4 år, inden din dagpengeperiode starter, og du samtidig har haft arbejde i tilstrækkeligt opfang (se afsnittet ’Sådan opgør vi, om du kan få dagpenge med beskæftigelsestillæg” nederst) kan du få op til dagpenge 23.449 kr. pr. måned i de første 3 måneder af din dagpengeperiode (2023). Er du deltidsforsikret vil du kunne få op til 15.632 kr. pr. måned. Disse dagpengesatser kalder vi dagpenge med beskæftigelsestillæg. Når du har brugt 3 måneder af din dagpengeperiode, vil din dagpengesats blive sat ned til 19.728 kr. pr. måned (2023). Er du deltidsforsikret, bliver satsen sat ned til 13.152 kr. pr. måned (2023). Disse satser kalder vi dagpenge uden beskæftigelsestillæg. Du vil få udbetalt dagpenge med denne sats i resten af din dagpengeperiode.

Hvis du ikke har været medlem af a-kassen i de sidste 4 år eller ikke haft arbejde i tilstrækkeligt omfang

Hvis du ikke har var været medlem af a-kassen i mindst 4 år, eller hvis du ikke har haft arbejde i tilstrækkeligt (se afsnittet ’Sådan opgør vi, om du kan få dagpenge med beskæftigelsestillæg” nederst på siden), kan du højst få 19.728 kr. pr. måned i dagpenge (2023). Er du deltidsforsikret, er den højeste sats 13.152 kr. pr. måned (2023). Disse dagpengesatser kalder vi dagpenge uden beskæftigelsestillæg. Du vil udbetalt dagpenge med den samme sats i hele dagpengeperioden.

Dagpenge med beskæftigelsestillæg

         Forsikringsstatus    Højeste dagpengesats     Gennemsnitsløn*
  Fuldtidsforsikret 
  23.449 kr. 
  28.320 kr.
  Deltidsforsikret
  15.632 kr. 
  18.879 kr.

*Du skal i gennemsnit tjene dette for at få den højeste dagpengesats


Dagpenge uden beskæftigelsestillæg

         Forsikringsstatus    Højeste dagpengesats     Gennemsnitsløn* 
  Fuldtidsforsikret 
  19.728 kr. 
  23.371 kr.
  Deltidsforsikret
  13.152 kr.
  15.581 kr. 

​*Du skal i gennemsnit tjene dette for at få den højeste dagpengesats

Ovenstående dagpengesatser er for en hel måned. Hvis du fx har arbejde, holder ferie eller er syg i måneden, vil dette blive fradraget i dine dagpenge, og beløbet vil derfor være lavere.

Sådan beregner vi dagpengesatsen


Sådan opgør vi, om du kan få dagpenge med beskæftigelsestillæg

Du kan få en højere dagpengesats i de første 3 måneder af din dagpengeperiode, hvis du har været medlem at en a-kasse i de sidste 4 år og haft arbejde i et vist omfang, inden din dagpengeperiode starter. Den højere sats kalder vi dagpenge med beskæftigelsestillæg.

Vi skal opgøre, om du har haft tilstrækkeligt med arbejde til at få beskæftigelsestillægget forskelligt, alt efter om du har optjent dagpengeret på baggrund af indkomst eller timer. Det kan du læse om under 'Skal jeg optjene dagpengeret på baggrund af indtægt eller timer?'

  • Hvis dagpengeretten er optjent på baggrund af indkomst:  
    Hvis du har optjent dagpengeret på baggrund af din lønindtægt (også kaldet indkomstkravet), skal du også optjene ret til beskæftigelsestillægget på baggrund af din lønindtægt. 

    For at få dagpenge med beskæftigelsestillæg i de første 3 måneder af dagpengeperioden, skal du som fuldtidsforsikret medlem have tjent mindst 508.656 kr. inden for de sidste 3 år (2023). Vi kan højst medregne 21.194 kr. pr. måned (2023). Det vil sige, at selvom din løn fx har været 25.000 kr. pr. måned, kan vi højst medregne 21.194 kr. pr. måned. 
    Er du deltidsforsikret, skal du have tjent mindst 339.096 kr. inden for de sidste 3 år, og vi kan højst medregne 14.129 kr. pr. måned.

  • Hvis dagpengeretten er optjent på baggrund af arbejdstimer:  
    Hvis du har optjent dagpengeret på baggrund af dine arbejdstimer (også kaldet beskæftigelseskravet), skal du også optjene ret til beskæftigelsestillægget på baggrund af dine arbejdstimer. 

    Er du fuldtidsforsikret, skal du have haft mindst 3.848 timer inden for de sidste 3 år. Er du deltidsforsikret, skal du have haft mindst 3.120 timer inden for de sidste 3 år.

    Du skal dog være opmærksom på, at vi ikke må ”genbruge” arbejde. Arbejde, som vi tidligere har brugt til at give dig dagpenge med beskæftigelsestillæg, må vi derfor ikke bruge igen, når vi næste gang skal opgøre, om du har arbejdet nok til at få dagpenge med beskæftigelsestillæg.

    Derudover skal du også være opmærksom på, at din dagpengesats højst kan udgøre 90 % af din hidtidige løn. Din løn skal derfor have været høj nok til, at dagpengene kan udbetales med beskæftigelsestillæg.