Penge i sylteglas med etikette med ordet "Efterløn"

Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Din efterløn er afhængig af den indtægt, du har, inden du går på efterløn.

Din efterlønssats bliver beregnet som et gennemsnit af din løn i de 12 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt, inden for de seneste 24 måneder, før du skal på efterløn eller have dit efterlønsbevis. Har du haft måneder med merarbejde eller ekstra tillæg, kan det altså hjælpe dig til en højere sats.

Hvis du ikke har haft 12 måneder med indtægt
Måske har du ikke haft 12 måneder med indtægt i de seneste 24 måneder, før du skal på efterløn eller have dit bevis. Er det tilfældet, beregner vi din sats som et gennemsnit af alle måneder med indtægt i 24-måneders-perioden.

Har du ikke haft indtægt i de seneste 2 år, beregner vi din sats ud fra alle måneder, hvor du har haft indtægt i de seneste 3 år. Altså inden for en periode på 36 måneder i stedet for en 24 måneders periode.

Hvis du har haft fravær fra arbejdsmarkedet
Har du haft fravær fra arbejdsmarkedet, kan vi i nogle tilfælde forlænge beregningsperioden. Vi kan fx forlænge beregningsperioden, hvis du har været syg og har modtaget sygedagpenge, eller hvis du har haft plejeorlov.

Særligt for dig, der tidligere har været ledig
Er eller har du været ledig, kan det være, at vi skal beregne din efterløn på baggrund af den gennemsnitlige månedsløn, som du havde, før du blev ledig. Vi skal nemlig bruge den gennemsnitlige månedsløn, fra du meldte dig ledig, hvis du ikke efterfølgende har haft arbejde nok til en ny dagpengeret. Hvis du i mellemtiden har haft arbejde nok til at have optjent en ny dagpengeret, skal vi beregne en ny gennemsnitlig månedsløn.

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du er født

Født før 1956

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år, fra du fik dit efterlønsbevis.

Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 3.120 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 2.496 timer.

Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats.

Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.

Se satserne, og hvor meget du som minimum skal tjene for at kunne opnå disse satser. Har din gennemsnitlige løn været lavere, kan du få 90 % af din gennemsnitlige månedsløn. Husk, at satsen er før fradrag for dine pensioner.

Se satserne

Født 1. januar 1956 til 30. juni 1956

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen, for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst 1½ år, fra du fik dit efterlønsbevis.

Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 2.340 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 1.872 timer.

Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats.

Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.

Se satserne, og hvor meget du som minimum skal tjene for at kunne opnå disse satser. Har din gennemsnitlige løn været lavere, kan du få 90 % af din gennemsnitlige månedsløn. Husk, at satsen er før fradrag for dine pensioner.

Se satserne

Født 1. juli 1956 til 31. december 1958

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen, for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst 1 år, fra du fik dit efterlønsbevis. Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 1.560 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 1.248 timer.

Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats.

Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.

Se satserne, og hvor meget du som minimum skal tjene for at kunne opnå disse satser. Har din gennemsnitlige løn været lavere, kan du få 90 % af din gennemsnitlige månedsløn. Husk, at satsen er før fradrag for dine pensioner.

Se satserne

Født 1. januar 1959 til 30. juni 1959

Din efterlønssats afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du skal nemlig opfylde udskydelsesreglen, for at kunne få den højeste sats (100 %-satsen). Den opfylder du ved at udskyde overgangen til efterløn i mindst ½ år, fra du fik dit efterlønsbevis. Derudover skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 780 timer, efter du fik dit bevis. Er du deltidsforsikret, skal du have arbejdet mindst 624 timer.

Hvis du går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, kan du maksimalt få 91 % af den højeste efterlønssats.

Uanset hvornår du går på efterløn, kan din efterlønssats maksimalt udgøre 90 % af din tidligere indkomst.

Se satserne, og hvor meget du som minimum skal tjene for at kunne opnå disse satser. Har din gennemsnitlige løn været lavere, kan du få 90 % af din gennemsnitlige månedsløn. Husk, at satsen er før fradrag for dine pensioner.

Se satserne

Født 1. juli 1959 eller senere

Din sats udgør 90 % af din tidligere lønindtægt. Der er dog et loft for, hvor høj satsen kan være.

Hvis du er fuldtidsforsikret, er den højeste efterlønssats 18.633 kr. pr. måned (2018) før fradrag for dine pensioner. For at opnå denne sats, skal din gennemsnitlige månedsløn have været mindst 22.504 kr. pr. måned (2018) inden overgangen til efterlønnen.

Er du deltidsforsikret, er den højeste sats 12.422 kr. pr. måned (2018) før fradrag for pensioner. Din gennemsnitlige månedsløn skal have været mindst 15.002 kr. pr. måned (2018), inden du går på efterløn, for at du kan få den højeste sats.