Fagforeningen FOA

FOA er en fagforening for dig, der f.eks. gør rent, laver mad, passer børn og plejer syge og ældre. FOA er den største fagforening på området med ca. 182.000 medlemmer. Nogle af FOAs medlemmer er uddannet i 1-2 år eller endnu længere. Andre har ingen uddannelse.

FOA aftaler arbejdsforholdene med arbejdsgiverne, fx din løn, arbejdstid, regler for fravær, børns sygedage, ferieregler mm.

Din lokale fagforening drager også omsorg for dit arbejdsliv. Det er her du kan henvende dig angående konkrete sager om fx arbejdsmiljø, arbejdstid, pension, overenskomster, efteruddannelse mm.

Find din afdeling

FOA arbejder er sammen med 16 andre fagforbund og er en del af LO. LO tager sig af fagbevægelsens fælles opgaver bl.a. over for regeringen.

LO arbejder bl.a. for bedre forhold i det danske samfund for de lavest lønnede. LO har ca. 1,1 millioner medlemmer. Derfor er du som FOA-medlem en del af et stærkt forhandlingsfællesskab.