Har du tænkt over dine ønsker til en ny overenskomst?

I 2026 skal din overenskomst fornyes. Den fastsætter din løn, arbejdstid og øvrige vilkår på jobbet.
Indsamlingen af krav er i gang.

Forhandlingerne mellem FOA og arbejdsgiverne på det offentlige område går i gang til december.

Inden da har fagforeningen brug for at vide, hvad der er vigtigt for dig.

For eksempel:  

  • Hvad er vigtigst, når det gælder løn? Skal vi satse på at hæve de laveste lønninger? Hvad betyder mest for dig, når der forhandles lokale tillæg?
  • Hvad med arbejdstid? Ønsker du mere fleksibilitet eller bedre forhold for familier med børn? Skal du have mere indflydelse på vagtplanen?
  • Hvad vil gøre din arbejdsdag bedre? Hvad betyder noget for trivsel og arbejdsmiljø?
  • Hvad tænker du om uddannelse? Skal alle ufaglærte have mulighed for at tage en faglig uddannelse?
  • Skal flere penge gå til fritvalgskontoen – selvom det betyder færre penge til andre forbedringer?
  • Skal elever have højere løn? Og optjene pension?
  • Er der brug for bedre vilkår for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter?

Du kan læse mere om de enkelte temaer i FOAs debatoplæg, som kan downloades her.

Det videre forløb

Indsamlingen af ønsker fra FOA SOSUs medlemmer er i gang.

Du kan indtaste dine ønsker her. 

Hvis du deltager i Faglig Festival, kan du aflevere dine krav fysisk. 

Indsamlingen af ønsker slutter den 22. september kl. 12, hvorefter FOA SOSUs tillidsrepræsentanter mødes og prioriterer de forslag, der er kommet fra medlemmerne.

Derefter samler FOAs hovedbestyrelse kravene fra hele landet og beslutter, hvad vi skal gå videre med ved forhandlingsbordet.