Sygedagpengereformen

Af Maria Melchiorsen, forbundssekretær

Reglerne for sygedagpenge særligt efter reformen i 2014, har en række uhensigtsmæssigheder for FOAs medlemmer. Det er fx et problem, at landets jobcentre i overensstemmelse med loven for ofte fokuserer på at bringe borgeren hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, på bekostning af en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der fokuseres for ofte på retten til sygedagpengeydelsen fremfor, hvilken realistisk plan der skal lægges, for at bringe medlemmet mere varigt tilbage på arbejdsmarkedet. Der investeres sjældent i omskoling fx i form af revalidering til arbejde på ordinære vilkår, eller bevilges fleksjob til sygemeldte med behov for væsentlig reduceret timetal og/eller arbejdsintensitet. Det betyder i praksis, at FOAs medlemmer kan risikere at miste deres sygedagpenge med en afgørelse fra kommunen om, at de kan finde et arbejde, hvor der skal udvises en lang række skånehensyn. Skånehensyn som ikke er realistiske på det danske arbejdsmarked i dag. Men disse medlemmer har ved ledighed ikke mulighed for at benytte deres arbejdsløshedsforsikring, da de enten ikke vurderes at stå til rådighed i a-kassen pga. et for snævert jobområde, som de kan varetage, eller fordi de ikke kan arbejde i det antal timer, som det kræves for at kunne få dagpenge (30/37 t/u). På den måde kan nogle medlemmer ende med at stå helt uden forsørgelse fra kommunen, hvis de fx har en ægtefælle, som er i arbejde og som dermed kan forsørge. Dette er ikke rimeligt, og slet ikke hvis det ved en anke, viser sig, at jobcenterets afgørelse var forkert.

Når sygedagpengeperioden som udgangspunkt er blevet afkortet fra 52 til 22 uger, er den sygemeldte ikke nødvendigvis tilstrækkeligt helbredsmæssig udredt, behandlet eller afklaret. Det betyder, at der ikke kan tages stilling til den sygemeldtes arbejdsevne på længere sigt, og så kan sygedagpengene ikke forlænges udover de 22 uger Kilde: Deloitte rapport ”evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt” okt. 2017 og ASTs praksisundersøgelse fra marts 2019.

Den korte sygedagpengeperiode skaber alt for ofte usikkerhed om forsørgelsesgrundlaget for den sygemeldte på et tidspunkt i sygemeldingen, hvor udredningsprocessen kan være i gang og den relevante behandling afventes eller lige er startet, og hvor prognosen måske stadig er lidt usikker. Det skaber unødig stress og utryghed i en periode, hvor den sygemeldte bør have de bedst mulige betingelser for at blive rask.

Ophør af sygedagpengene har også betydning for, hvor længe arbejdsgiver vælger at fastholde en sygemeldt medarbejder. Bliver sygedagpengene ikke forlænget efter 22 uger, og den syge i stedet overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på kontanthjælpssats, falder refusionen til arbejdsgiver. Det kan fremskynde en opsigelse af den sygemeldte. En indikation heraf er bl.a., at andelen af opsigelser pga. sygdom blandt FOAs medlemmer er steget voldsomt de sidste år (for kommunalt ansatte fra 52 procent i 2018 til 62 procent i 2021).

Efter FOAs mening har vi med de nuværende sygedagpengeregler fået et system, der undergraver trygheden for mange sygemeldte. Det er ikke rimeligt.

• FOAs forslag til forbedringer 

  FOA har derfor sammen med en række andre organisationer og foreninger, som tilsammen repræsenterer min. 1,4 mio. følgende forslag til forbedringer:

  1. Øget fokus på varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

  2. Afgørelse om raskmelding efter sygedagpengelovens § 7 skal tage udgangspunkt i en grundig vurdering og med henvisning til konkrete job, som eksisterer på arbejdsmarkedet.

  3. Ventetid på behandling, diagnosticering mv. skal ikke tælle med i sygedagpengeperioden, men regnes som ’død’ periode.

  4. Sygedagpengelovens § 27 bør forbedres, bl.a. ved at:

  a. Forlængelsesbestemmelserne skal fortolkes rummeligt fremfor som

  undtagelsesbestemmelser.

  b. Der skal altid vælges den forlængelsesbestemmelse, som stiller borgeren bedst.

  c. Forlængelsesbestemmelserne skal bl.a. udvides, så de rummer, at den sygemeldte

  1) afventer afklaring af arbejdsevne gennem behandlingstilbud,

  2) har ansøgt om seniorpension,

  3) har behov for restitution og behandling efter alvorlig sygdom.

  5. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb bør ændre navn og flyttes til sygedagpengeloven.

  6. Lægesamarbejde skal styrkes- og lægeudtalelser skal præciseres og målrettes.

  7. Sygeopfølgningssamtaler skal kunne tilpasses og målrettes den sygemeldtes individuelle situation.

  8. Adgangen til sygedagpenge for løstansatte og vikarer skal afbureaukratiseres.

   

  Læs mere om forslagene og se de andre organisationer og foreninger her:

  Hent "Forslag til ændringer i sygedagpengeretten"

  I "FOAs socialpolitiske Vision - en hvidbog" kan du også læse mere om FOAs holdninger og forslag til forbedringer til sygedagpengereglerne og den øvrige beskæftigelsesrettede socialpolitiske indsats:

  Hent "FOAs Socialpolitiske Vision - en hvidbog"

  
  

   

Opfyldes kriterierne for at få forlænget sygedagpengene ikke, overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse – en ydelse der ligger på kontanthjælpsniveau. Ordningen blev lavet med sygedagpengereformen i 2014 for at sikre et tilbud og en ydelse til sygemeldte, som ikke længere har ret til sygedagpenge fordi de ikke opfylder en af de 7 forlængelsesbestemmelser.  Formålet er godt da ingen er tjent med at være uden forsørgelse, men desværre betyder det også at mange deriblandt FOAs medlemmer ender langvarigt på en meget lav forsørgelse, og nogle gange er det svært at se perspektivet for en forbedring, hvis det er svært at få arbejdsevnen genetableret.

Forud for sygedagpengereformens ikrafttræden var der en forventning om, at jobafklaringsforløbene ville have en gennemsnitlig varighed på seks måneder. Tal fra Jobindsats viser dog, at 58 procent af alle afsluttede forløb i 2018 havde haft en varighed på mere end seks måneder. FOAs erfaring er, at for mange sygemeldte medlemmer omfattet af ordningen bliver parkeret i sådanne forløb i flere år uden nævneværdigt indhold eller mål, mens de må nøjes med et lavt forsørgelsesgrundlag. Derudover kan sygemeldte, der har været i jobafklaringsforløb i mere end to år ikke benytte deres arbejdsløshedsforsikring, når de igen er blevet raske pga. referenceperioden og beskæftigelseskravet.

• FOA vil derfor arbejde for:
  • at sygemeldte i jobafklaringsforløb i højere grad får relevante og meningsfyldte indsatser, der sikrer en effektiv vej til beskæftigelse eller afklaring af arbejdsevnen.

  • at ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb ændrer navn til fx jobafklaringsforløb og at bestemmelserne flyttes over til sygedagpengeloven. At være i et jobafklaringsforløb kræver, at man er uarbejdsdygtig efter sygedagpengeloven, derfor er det mest logisk at reglerne om jobafklaring placeres i samme lovgivning. Det forbedrer også vilkårene for modregning i ydelsen og perioden vil kunne tælle med i ancinnitetsopgørelsen, hvis man ønsker at søge tidlig pension. Det vil også betyde, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb kan blive sidestillet med sygedagpenge, så også langtidssygemeldte i jobafklaringsforløb kan benyttes deres arbejdsløshedsforsikring efter endt sygdom.

Desværre føler en del af FOAs medlemmer sig mistænkeliggjort i jobcenterets sagsbehandling. For at undgå snyd og angiveligt for at overholde budgetterne, forvaltes reglerne nogle steder så restriktivt som muligt, at medlemmet ikke føler de får en velvillig hjælp i en periode med helbredsproblemer, men tværtimod at der sættes spørgsmålstegn ved om de egentlig er syge. I nogle tilfælde føler de sig modarbejdet, ydmyget og mistroet og de bliver mere syge end de som udgangspunkt var. Der er eksempler på medlemmer som sygemeldes med en fysisk skade, men som i kontakt med jobcenteret føjer en psykisk sygdom som fx stress, angst eller depression til diagnoselisten. Derved får en tilbagevenden til arbejdsmarkedet endnu sværere og længere udsigter.

Psykiatrifonden og SIND har i 2020 foretaget en undersøgelse af, hvilken betydning mødet med jobcenteret har for de sygemeldte. 1400 sygemeldte har deltaget, deriblandt en del af FOAs medlemmer. Undersøgelsen viser, at det psykiske helbred i høj grad belastes af kontakten med landets jobcentre. 67,9 pct. svarer, at jobcentrene belaster deres livskvalitet i nogen grad eller høj grad, mens knap hver fjerde har tanker om, at livet ikke er værd at leve pga. kontakten til jobcenteret. Halvdelen svarer, at der bliver set bort fra lægeudtalelser og at jobcenteret sætter aktiviteter i gang, der forværrer helbredet. 

Tina Bømler fra Aalborg Universitet har i bogen ’Når de syge skal arbejde’ fra 2019 med udgangspunkt i kvalitative interviews, beskrevet, hvordan mødet med jobcentrene opleves som ubehagelige af de sygemeldte borgere, at uvisheden om fremtiden og angsten for at miste sit forsørgelsesgrundlag påvirker hverdagslivet, at de sygemeldte, ikke føler sig hørt eller troet på og får en klientrolle, at jobcentrene ikke tror på de lægelige vurderinger mv.

Når FOA med konkrete medlemmer, deltager i sygefraværssamtaler på jobcentrene, oplever medlemmerne ofte, at det gør en stor forskel i forhold til, hvordan mødet afvikles. Medlemmerne oplever at der tales pænere til dem, at deres perspektiver og syn på sagen bliver bedre inddraget, og at der i højere grad træffes beslutninger om fremdrift i sagen i stedet for at sagen forhales og trækkes i langdrag. 

• FOA vil derfor:
  • Arbejde for en værdig sagsbehandling i alle sygemeldtes forløb. Det skal bl.a. ske ved at ændre den mistillid til sygemeldte, der ligger indbygget i bestemmelserne på området. 

FOA oplever også når medlemmer hjælpes i forbindelse med sygemeldinger, at jobcentrene ofte ikke tager de faglige bedømmelser for gode varer, selv om de kommer fra fagpersoner som læger, psykologer eller psykiatere. Der ses en tendens til at nogle jobcentre tager enkeltsætninger ud af sin helhed, som understøtter fx en raskmelding, eller at de trumfer eller tillægger lægeudtalelsen mindre vægt, med henvisning til at det er en socialfaglig vurdering. En anden tendens der ses i FOAs hjælp til sygemeldte medlemmer, er, at nogle jobcentre underbelyser sagerne, så den sygemeldtes arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt klarlagt til, at der kan foretages en korrekt bedømmelse. I stedet for at få uddybet sagen, benyttes underbelysningen til, at raskmelde FOAs medlemmer eller lade dem overgå til jobafklaringsforløb på en lav ydelse, og medlemmets muligheder for at genvinde arbejdsevnen og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet igen, forringes væsentligt.

Siddende regeringer har gennem de seneste perioder lovet en revision af reglerne, men intet er sket endnu, selv om FOA og andre interessenter gentagne gange har påpeget problemerne og fremsat forslag til løsninger. For FOA er det en central dagsorden at reglerne revideres så de langt bedre kan understøtte at perioder med sygemelding bliver så korte som muligt og der kan opnås en så stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet efter en sygemelding, at medlemmerne kan holde til at være stadigt længere på arbejdsmarkedet.