Alt for få kommunale medarbejdere deltager i den offentlige debat
Medarbejdere i kommunen har den samme frihed til at deltage i den offentlige debat som almindelige danskere. Alligevel er det meget få medarbejdere, som deltager i den offentlige debat. Det er et problem for medarbejderne, arbejdspladserne og samfundet.
Af: Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Tanja Nielsen, Sektorformand i FOA
Der er behov for flere faglige stemmer i debatten; medarbejdere som tør stille sig frem og ytre sig om forhold og regler, som, de mener, er kritisable eller bør ændres. Medarbejdere, som kan nuancere mediernes – til tider – ensidige dækning af ældreområdet og råbe beslutningstagerne op om fordele og ulemper ved regeringens seneste reformudspil; omkalfatringen af ældreområdet.
I Aarhus er beboere på plejehjem og modtagere af ældreplejen i ni ud af ti tilfælde tilfredse, men det er desværre langt fra den opfattelse, som den gængse aarhusianer har. Og der er brug for flere nuancer, hvis vi også i fremtiden skal kunne tiltrække dygtige medarbejdere og ledere til vores ældrepleje.
Vi må sætte fokus på tillid, åbenhed og læring, så medarbejderne føler sig trygge, når de udtrykker deres bekymringer og erfaringer.
Vi er klar over, at det kan være svært at tale om, hvad der ikke fungerer godt, især når det drejer sig om en kerneopgave med at tage vare på menneskers sundhed og omsorg. Ingen arbejdspladser slipper for fejl, sjusk og tåbeligheder, men kan vi undgå at lave de samme fejl to gange, så er vi langt.
Ofte har alarmklokkerne ringet adskillige gange
Både som rådmand og fagforening skal vi forpligte os til at skabe et trygt og åbent miljø, hvor vores medarbejdere kan bruge deres ytringsfrihed uden frygt for repressalier. Vi vil også arbejde på at etablere systemer, hvor rapportering af fejl og bekymringer bliver en naturlig del af vores daglige arbejde, og hvor der er konkrete mekanismer til at håndtere og lære af disse situationer.
I Aarhus vil mange ledere og medarbejdere blive tilbudt åbenhedstræning, så de klædes på og opnår en tryghed ved at udtale sig til pressen – og at de kender retningslinjerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det skal også understøtte, at forvaltningen kommunikerer retvisende og ærligt – og det kan vi kun, når vi kan fortælle frit fra leveren. Håbet i sidste ende er, at både medarbejdere, arbejdspladser og kommune bidrager konstruktivt til debatten og nuancering heri – også når det er svært.
Hvis vi kigger på de offentlige arbejdspladser, der rammes af møgsager, så kan det tage årevis at genetablere et sundt arbejdsmiljø; Ofte har alarmklokkerne ringet adskillige gange, men man får aldrig talt om møgsagen i det åbne, hverken internt eller eksternt, og den gyldne mulighed for at lære er udeblevet.
I en tid, hvor vores sundhedssystem står over for udfordringer som aldrig før, er det vigtigere end nogensinde, at vi samarbejder for at skabe et miljø med psykologisk tryghed. Samtidig risikerer samfundet at tabe som helhed, hvis de ansatte ikke kan udfordre og berige beslutningstagernes forståelse.
Bragt i Politiken, den 14. februar 2024