• Læs op
• Udskriv

Regeringen har fremlagt sin plan for fremtidens ældrepleje. De politiske forhandlinger er i gang, og udgangspunktet er ikke så tosset. Vi håber og tror på det bedste. For os er det om ikke kulminationen, men et højdepunkt på en lang og lærerig rejse.

Hvis man lytter til de politiske kommentatorer, er ældrereformen noget Mette annoncerede i en nytårstale, og så skete der ikke noget i flere år, før der lige pludselig blev fremlagt en gruelig masse forslag i januar i år. Sådan er det ikke. Sådan er historiefortællingen, men sådan er virkeligheden ikke. 

Intet kommer af sig selv, alting har en begyndelse, og for os startede det på en baggrund vi aldrig glemmer. Det begyndte – i hvert fald i denne omgang – med dokumentaren om 90-årige Else og en fuldkommen uacceptable behandling, hun var udsat for. Det var hårdt at opleve, svært at forklare og umuligt at forsvare, Men det mindede os også om den gamle talemåde om ”det skal være skidt for at det kan blive godt.” Måske var her chancen for trods alt at få noget godt ud af en ulykkelig situation. Frem for en udskamning af medarbejderne, ledere og politikere var her en mulighed for at være med til at sætte en ny retning for ældreplejen i Danmark.

Fra FOAs side vidste vi godt, hvilken retning vi ønskede at gå: En ældrepleje med borgerne og deres behov som omdrejningspunkt. En ældrepleje, som understøtter den ældres værdighed, så vi i fællesskab kan skabe et godt liv for alle borgere. Sammen med gode kræfter i blandt andre Ældresagen og KL var vi med til at formulere en drøm om den ældrepleje. 

Den drøm havde som udgangspunkt sætningen ”vi ses i morgen”. Den lille hilsen er et fint billede på, hvad vi ønsker for fremtidens ældrepleje: Kontinuitet, tryghed, og at de ældre ikke skal opleve deres hjem som en banegård fyldt med fremmede folk og forskellige faggrupper. 

Når en Hanne Jensen fra hjemmeplejen har været på besøg hos Jens Petersen på 87 og hjulpet ham med medicinen og det praktiske for at få dagene til at fungere, så skal de kunne sige ”vi ses i morgen” langt oftere, end det sker i dag. Når Gerda Hansen på demensafsnittet på plejehjemmet skal få dagen til at fungere, mødes hun af medarbejdere med de rette kompetencer. Når den pårørende har brug for at blive hørt, er der rum og tid til det.

For at nå derhen har vi peget på en hel række ting, der skal ændres og forbedres i ældreplejen. Det handler om små selvstyrende tværfaglige teams, om nær visitation, plads til faglig ledelse, mindre kontrol og en ny økonomisk styring. Det var vores vision.

Vi har mødt opgiven, hånlige grin, hovedrysten og meget mere – men vi holdt fast, for vi vidste, at det var vejen at gå.

Den oprindelige vision er vokset og udviklet i løbet af et regeringsskifte, to ældretopmøder, tre fagministre, et godt og grundigt udvalgsarbejde, og alverdens andre snubletråde. 

Igennem de sidste fire år har mange gode kræfter arbejdet med at sætte en ny retning for ældreområdet. Og det arbejde har allerede sat sig konkrete spor i mange kommuner rundt om i landet. Medarbejdere og ledere i ældreplejen har modigt kastet sig ud i at afprøve tankerne i virkeligheden, og til overflod viser alle evalueringer af kommunernes og medarbejdernes indsats, at det virker, og at retningen er rigtig.

Og nu står vi her. Der ligger et forslag, en retning mod en ny ældrepleje.

Er det perfekt. Nej, og det har vi også sagt tydeligt. Der er plads til forbedring på en række områder. Vi skal have styr på samspillet mellem service- og sundhedslov, der er knaster i den økonomiske styring, og det står ikke lysende klart, hvad regeringen har tænkt med deres nye type plejehjem. Der kan være en frygt for, at måden regeringen tænker frihed på, kan lægge op til etableringen af et A- og B-hold: Hvad hjælper frisættelse, hvis det kun gælder for de mest friske eller mest velhavende af vores ældre.

Nu skal forslaget behandles. Nu skal landspolitikerne på banen. Vi håber, at de lytter. Også til de mange forslag til forbedringer vi har. Og derefter kommer det store arbejde med at virkeliggøre planerne ude i kommunerne og lokalt i ældreplejen.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis, den 28. februar 2024