Regeringen hiver løntæppet væk under mennesker i fleksjob

Først troede vi, at der måtte være tale om en fejl. En menneskelig en af slagsen. Vi håber fortsat, at det sådan set bare er en fejl, som snart bliver rettet.

Men regeringen lægger simpelthen op til, at de mennesker, der arbejder via fleksjobordningen – en af de grupper, som kæmper allermest for en plads på arbejdsmarkedet – ikke længere kan regne med ordnede forhold, hvis de arbejder i en virksomhed uden overenskomst. I dag er det ellers sådan, at man kan regne med en fast bund under løn- og arbejdsvilkår, uanset om virksomheden har overenskomst eller ej. Og sådan har det været med støttet arbejde siden Staunings tid.

Det er et meget negativt nybrud, når regeringen med et fingerknips foretager en lovændring, som både slår bunden ud af det grundlæggende princip i ordningen og samtidig åbner døren for social dumping.
Det er både uforståeligt og urimeligt at åbne for, at arbejdsgivere uden overenskomst kan fravige den relevante sammenlignelige overenskomst - sådan som der lægges op til i lovforslaget.

Udover at være til stor skade for den enkelte lønmodtager i ordningen – typisk mennesker med et handicap - så kan arbejdsgivere med overenskomst også risikere, at konkurrenter med mindre respekt for ordentlig løn forvrider konkurrencen ved at udnytte fleksjobvisiterede til en lav løn.

Den foreslåede lovændring vil stille borgere på fleksjobordningen uden nogen reel beskyttelse. De har i forvejen meget få jobåbninger, der er hård konkurrence om at få de fleksjobs, der er, og det kan få konsekvenser i beskæftigelsessystemet, hvis de siger nej til job, selvom lønnen ligger langt under et overenskomstmæssigt niveau. Det vil kun skabe et endnu mere ubalanceret magtforhold mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

En lovændring vil de facto være en blåstempling af, at mennesker med en nedsat arbejdsevne - som altså rigtig gerne vil være en aktiv del af arbejdsstyrken i vores samfund - skal lade sig nøje med at få lavere løn og ringere vilkår.

Fleksjobordningen har alle dage været en hjørnesten i vores sociale velfærdssystem. Som ordningen er nu, har de omkring 95.000 mennesker i fleksjob en værdifuld mulighed for stadig at være en del af vores fællesskab og bidrage, selvom de ikke kan gøre det på fuld tid eller fuld kraft af den ene eller anden årsag.

Vi bør huske på, at fleksjobordningen ikke blot er en udgift – det er en investering i mennesker og i vores samfund, hvor vi vægter solidaritet og retfærdighed højt. Ligesom det i særdeleshed også handler om at sikre et inkluderende arbejdsmarked, hvor det er afgørende, at vi står sammen for at beskytte en vigtig del af vores arbejdsstyrke i vores samfund. Hermed en opfordring til, at regeringen trækker lovforslaget og så en gang for alle fastslår, at overenskomster også fremover skal gælde de, der arbejder via fleksjobordningen.