Der er en unik mulighed for at lukke løngabet netop nu
2023 kan og bør blive året, hvor vi tager et alvorligt opgør med den historisk betingede og dybt uretfærdige uligeløn på tværs af køn og fag.
Af: Pia Heidi Nielsen, sektorformand, FOA
Ordet håbefuld synes jeg passer godt i dag på kvindernes internationale kampdag. Eller endda igennem hele året 2023. Jeg har i hvert fald store forventninger til, at dette bliver året, hvor vi kommer til at se markante forandringer, så vi får rettet op på uligelønnen.
Et af årets store begivenheder bliver, når den såkaldte Lønstrukturkomités vigtige arbejde vil blive fremlagt. Komitéens opdrag er at afdække lønudviklingen i den offentlige sektor. Mere konkret skal den blandt andet afdække, hvordan forskellige fag er indplaceret lønmæssigt i forhold til hinanden, i forhold til det bagvedliggende uddannelsesniveau og i forhold til lønudviklingen for tilsvarende faggrupper i den private sektor. Og helt centralt skal komitéen se på konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked.
For »det er ikke nogen hemmelighed, at der er udfordringer med uligeløn i Danmark«, som på det tidspunkt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde i pressemeddelelsen om nedsættelsen af komitéen i efteråret 2021.
Et folketingsvalg satte komitéens arbejde i stå. Men når overenskomstforhandlingerne på det private område er afsluttet, kan vi få komitéens analyse. Overblikket skal vi bruge til at råde bod på en ulighed, som har rod i fordums tiders kvindesyn, men som stadig i dag afspejler sig på lønsedlen hos dem, der arbejder i de kvindedominerede fag. Fag, som i høj grad er lavtlønsfag.
Der er også god grund til at glæde sig over de 3 mia. kr., som SVM-regeringen har skrevet ind i regeringsgrundlaget. Den ekstraordinære ramme skal bruges til at sikre et løft af løn og arbejdsvilkår på det offentlige område - mere specifikt inden for fag, der oplever rekrutteringsproblemer. Og her taler vi i høj grad om de velfærds- og omsorgsfag, som traditionelt set har været kvindedominerede.
Desværre skal midlerne ifølge regeringsgrundlaget findes gennem tilsvarende besparelser på det administrative område i kommunerne, ved at flere arbejder fuldtid og mere decentral løn. Den vildfarelse skal vi have regeringen ud af, ellers er der risiko for, at offentligt ansatte selv kommer til at finansiere lønløftet.
Nu ved vi endnu ikke, om der bliver stemt ja eller nej til de forlig, som i denne tid bliver indgået ved overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Men jeg tør godt glæde mig over, at der i gennembrudsforliget på industriens område, som sætter tonen for de efterfølgende forlig, er lagt fire ugers ekstra barsel ind med fuld løn. De to af ugerne er til deling mellem forældrene. De øvrige to er til den anden forælder. Det vil give mere ligestilling på tværs af forældrene - uanset køn og identitet. Derfor vil det også gavne ligelønnen.
Der er altså flere gode tiltag i gang, som kan rykke gevaldigt på uligelønnen. Men der skal også markante tiltag og en konstant opmærksomhed til, for ligeløn kommer ikke af sig selv. Faktisk blev løngabet mellem mænds og kvinders løn for første gang i 15 år større i 2021. Det fremgår af den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
Helt konkret viser tallene, at hver gang en gennemsnitlig mand tjener 100 kr., tjener den gennemsnitlige kvinde kun 87,7 kr. Løngabet er derfor 12,3 pct., hvilket er 0,4 procentpoint højere end året før. Og nej, lønforskellen handler ikke om, at kvinder tager mere barsel eller arbejder deltid. Lønnen er opgjort efter, hvad de får for hver præsteret time - det vil sige det, man kalder den standardberegnede timefortjeneste.
Det er beskæmmende, at det stadig kan gå den gale vej. Derfor skal vi også finde flere veje til at sikre, at vi får udraderet lønforskellen. For eksempel bør vi ved fremtidige overenskomstaftaler tildele lønreguleringer i kroner og øre-beløb frem for i procenter. Ellers bliver vi ved med bare at forgylde de mest vellønnede, og ellers reproducerer vi bare år for år en del af det løngab, vi forsøger at afskaffe.
Det ville være skuffende. Og hvis ikke vi formår for alvor at rykke nu, hvor vi har en historisk stærk chance for at lukke løngabet, vil jeg blive rasende.
"Nej, lønforskellen handler ikke om, at kvinder tager mere barsel eller arbejder deltid. Lønnen er opgjort efter, hvad de får for hver præsteret time - det vil sige det, man kalder den standardberegnede timefortjeneste."
Hver gang en gennemsnitlig mand tjener 100 kr., tjener den gennemsnitlige kvinde kun 87,7 kr. Det er på tide, at vi får udraderet denne lønforskel, mener Pia Heidi Nielsen.
Bragt i Jyllands Posten, den 8. marts 2023