• Læs op
• Udskriv

Ældreminister Mette Kierkgaard fortalte i søndagens udgave af Avisen Danmark, at Moderaterne mener, at fremtidens ældrepleje skal finansieres af en grundlæggende plejeopsparing, a la den vi kender fra arbejdsmarkedspensionerne. Det vil være en solidarisk finansiering af velfærdssamfundet på lang sigt, mener ministeren. 

Vi vil gerne slå fast, at vi allerede har en solidarisk model for finansiering af velfærdssamfundet - og den hedder SKAT. En opsparingsordning i lighed med arbejdsmarkedspensionen vil aldrig blive solidarisk. Tværtimod. Arbejdsmarkedspensioner giver høj pension til dem, der indbetaler meget og lidt til dem, der indbetaler lidt. Det ville med andre ord betyde god ældrepleje til dem med høj indbetaling, og dårligere til dem med lav indbetaling.

Statistikken tyder samtidig på, at pensionister med høj indkomst (som pensionister) bruge mindre pleje, f.eks. hjemmehjælp, måske fordi de har et bedre helbred. En opsparingsbaseret model tager ca. 60 år at blive fuldt implementeret. Det vil sige, at den ville kunne få virkning fra 2083. Men det helt store problem med ældreplejen vil ske i perioden 2025-50, hvor de helt store årgange når de 80+, hvor plejebehovet begynder at stige, mens gruppen af små yngre generationer træder ind på arbejdsmarkedet. Selv om pensionsalderen stiger, vil det være en udfordring at flytte tilstrækkelig arbejdskraft til plejesektoren. Det problem løser øget opsparing ikke.

Efter 2050 begynder det igen at gå den rette vej. Så problemet vil være løst, inden ministerens forslag vil være implementeret. Allerede i dag bidrager ældre selv til ældreplejen: Der betales husleje på plejehjem. Der betales for den mad, man spiser både på plejehjem og i hjemmeplejen. Der er betaling for forskellige aktiviteter, herunder fodpleje mv. Der er kun et minimalt rådighedsbeløb tilovers, når der er betalt for pleje og omsorg. En opsparingsordning vil være et væsentligt skridt væk fra den solidariske velfærdsstat.

Udgifterne til en plejehjemsplads på omkring 450.000 kr. pr. år kan aldrig dækkes af en normal opsparing. Udgiften til pleje og omsorg vil være individuel og svinge efter behov - det opsparede beløb kan hurtigt blive brugt. Hvis ordningen bliver, at man først skal bruge sin egen opsparing, før man kan få offentlig forsørgelse, vil det begrænse lysten til opsparing. En opsparingsordning vil gøre op med udligningen mellem rige og fattige, som vi kender det i dag. Og den vil klart tilgodese velhavere. Hvis det er en solidarisk ordning, man ønsker, så har vi altså allerede en glimrende i dag.

Til gengæld fjerner debatten om en opsparingsordning fokus på det allerstørste problem, nemlig at der mangler arbejdskraft. Og det problem vokser for hver dag, der går. Det, Danmark har brug for, er at sikre rekruttering og faste teams i plejen, dækning af kommunernes nedskæringer og kvalitetspakker til ældre patienter, som både FOA og Ældre Sagen har fremlagt gode bud på. Og der er penge nok. Seniorerne kommer selv med dem på grund af senere tilbagetrækning. Alene i år lægges der mere end 20 mia. kr. ekstra i statskassen. Et beløb det stiger til 30 mia. kr. om seks år. Nogle af de penge skal ud i ældreplejen, og vi skal i fællesskab finde 20.000 flere medarbejdere for at sikre en værdig pleje.

Bragt i Avisen Danmark, den 21. juni 2023