• Læs op
• Udskriv

At det er rammerne, den er gal med, fremgår af en undersøgelse blandt FOA-medlemmer, som er ansat i ældreplejen. Af dem siger hver anden, at de går på arbejde og føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke føler, de kan give den nødvendige hjælp til borgerne.

Konkret står vores medlemmer ofte i situationer, hvor der er dårlig tid til håndtering og udlevering af medicin, nødkald, støttestrømper, vasketøj og dokumentation. Ældreminister Mette Kierkgaard (M) foreslår som løsning på problemerne, at fremtidens ældrepleje skal finansieres via borgernes egne plejeopsparinger. Men det løser ikke det grundlæggende problem, at vi her og nu mangler kolleger og har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt faglært personale. I stedet for at tale om plejeopsparinger, som uvægerligt vil skabe et A-hold og B-hold blandt borgerne, skal vi rette fokus mod rekruttering, faste teams i plejen og hvordan vi sikrer dækning af kommunernes nedskæringer.

Ideen om en opsparingsordning understreger det egentlige problem - at der er for få ressourcer til mere komplekse borgere, og desuden fjernes fokus fra den værste udfordring: manglen på arbejdskraft. Et problem, der vokser hver dag. Og skal kun de velhavende, som har tjent penge nok, sikres en værdig ældrepleje?

Vores medlemmer oplever konkret, hvordan afmagt er en del af hverdagen, da de arbejder i et system, der er presset på både ressourcer, tid og kolleger. Det fortæller tre social- og sundhedsassistenter åbent om på Facebook, hvor de bliver spurgt: I hvilke situationer kan du føle dig utilstrækkelig på arbejdet?

»Når jeg er eneste social- og sundhedsassistent til 67 borgere,« lyder en af de første kommentarer. En anden beskriver følelsen sådan her: »Jeg er alene social- og sundhedsassistent til 72 beboere på et plejehjem [...] Det arbejdsmiljø, der bydes i denne sektor, er helt ude i hampen.« En tredje skriver, om hvordan hun på et sygehus, hvor seks patienter ligger på gangen, må vælge, hvem hun giver ilt først.

Vi skal tage nødråbet fra de pressede ansatte alvorligt. Vi risikerer, at de forlader faget, fordi de ikke kan udholde følelsen af utilstrækkelighed, ligesom det ikke lokker nye til faget, hvis man skal gå hjem med ondt i maven. Vi står allerede nu i en sårbar situation med personalemangel.

Vi kan ikke udrydde utilstrækkeligheden med et enkelt greb. Vi skal være nysgerrige på, om den underliggende struktur, der skal understøtte medarbejderne, er god nok. Men kan vi sikre, at faglighed, nærværende ledelse, indflydelse og supervision er til stede, er vi nået rigtigt langt.

Derfor opfordrer vi kraftigt lederne til at tage arbejdsmiljøet og arbejdsrammerne alvorligt. Sammen skal vi gøre det attraktivt at søge vores fag. Det er en absolut nødvendighed.

Bragt i Berlingske, den 3. juli 2023