• Læs op
• Udskriv

Landets ældre borgere har igennem lang tid mærket skiftende regeringers nedprioritering af ældreområdet. I nogle kommuner får man kun bad hver tredje uge i stedet for hver anden, og flere steder må den ældre selv anskaffe sig en robotstøvsuger, hvis der skal støvsuges. I øjeblikket lægges der kommunale budgetter for 2024, og mange steder i landet er der yderligere besparelser på ældreområdet i sigte.

Men det er ikke kun de ældre selv, der mærker, hvordan besparelserne kommer til udtryk i praksis. For de SOSU-ansatte, der arbejder på plejehjemmene og i hjemmeplejen, medfører de stadig strammere tidsplaner, der er en direkte konsekvens af nedskæringerne, at alt for mange føler, at de går på kompromis med deres faglighed. Og det rammer ekstra hårdt i arbejdet med mennesker. Arbejde, der stiller rigtig høje følelsesmæssige krav.

Hvert tredje FOA-medlem oplever i høj- eller meget høj grad sit arbejde som værende følelsesmæssigt belastende, og blandt de unge under 40 år gælder hele 45 pct. Det viste FOAs store arbejdsmiljøundersøgelse fra sidste efterår.

At et job er følelsesmæssigt belastende er der i sig selv ikke noget galt med – så længe medarbejderen får hjælp til at håndtere det. Men det er her, der er et stort forbedringspotentiale, vi er nødt til at tage fat på. Den nye vejledning fra Arbejdstilsynet er et godt udgangspunkt.

Desværre er nogle af de redskaber, der beskrives i vejledningen, også noget af det, der bliver nedprioriteret i en hverdag, hvor travlhed, knappe ressourcer og mangel på hænder presser både ledere og medarbejdere.

Men man skyder sig selv i foden, når man – af lyst eller nød – nedprioriterer medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. For det medfører blot stress og langtidssygemeldinger, når medarbejdere går for længe rundt uden faglig sparring og hjælp til at håndtere de svære følelser, der altid vil være, når man arbejder med mennesker.

Netop faglig sparring er ét af de vigtige værktøjer, der med fordel kan tages i brug i langt højere grad end i dag. Det giver nemlig medarbejderne langt bedre forudsætninger for at håndtere de situationer, hvor man føler sig utilstrækkelig eller føler, at man går på kompromis med fagligheden grundet knappe ressourcer.

Og så er det vigtigt at nævne, at presset i hverdagen ikke må betyde, at lederne går ind og detailstyrer. Tværtimod viser forskning, at indflydelse på egne opgaver, giver medarbejderne meget bedre forudsætninger for at håndtere travlheden og de svære følelser, arbejdet ellers medfører. Det er dog stadig rigtig vigtigt, at det er ledelsen og ikke den enkelte medarbejder, der forventningsafstemmer med de ældre og deres pårørende i forhold til service- og kvalitetsniveau.

Det er blot nogle af de værktøjer, der findes i Arbejdstilsynets vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som jeg gerne vil opfordre samtlige ledere i den borgernære velfærd til at studere grundigt. Der er brug for det.

Bragt i Danske kommuner, den 31. august 2023