• Læs op
• Udskriv

Sætningen svider næsten i øjnene. Så grim er den: »Er du kommet til Danmark for at kneppe?« Eller: »Kneppede du i junglen?«. Sproget ligger langt fra, hvordan jeg normalt selv taler. Alligevel skriver jeg sådan her. For de stærkt nedsættende og racistiske sætninger er desværre virkelige eksempler på, hvordan en dansk værtsmor kan finde på at tale til – eller snerre ad – sin au pair.

Andre au pairer bliver udsat for alenlange arbejdsskemaer med opgaver, der både overskrider de tilladte 30 timer om ugen og rækker langt ud over almindeligt husligt arbejde og børnepasning, som ligger inden for au pair-ordningen: Udmugning hos heste. Rengøring i Airbnb-udlejede boliger. Slibning og oliering af møbler. Give flaske til baby om natten. Nogle bliver snydt for de lommepenge, de har krav på, eller forhindret i at holde fri. Atter andre bliver ofre for seksuelle krænkelser eller decideret voldtægt.

Listen over udfordringer, som au pairer kan få med deres danske værtsfamilier, er lang. Og desværre ser vi en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra au pairer, som søger hjælp hos Au Pair Network, som FOA er en del af, fordi de har konflikter med dem, de bor hos.

Helt konkret er der over en 2-årig periode sket en fordobling fra 962 henvendelser i 2020 til 2.293 henvendelser i 2022. Det gælder, selv om antallet af au pairer i Danmark praktisk taget har stået stille med 682 au pairer i 2020 og 678 i 2022.

Skal vi ikke bare nedlægge ordningen, som de har gjort i Norge, vil mange så spørge. Og nej. Det skal vi ikke. Ikke uden i samme åndedrag at sætte noget andet i stedet. For det arbejde, au pairerne udfører i dag, vil blive ved med at blive efterspurgt. Der vil også være mennesker, der løser de arbejdsopgaver. Forskellen fra i dag vil være, at det så vil ske under fuldkommen ukontrollerede forhold – helt uden sikkerhed for dem, der udfører arbejdet. Konkret forventer vi i FOA at se en del østeuropæere, som frit kan rejse hertil og blive udnyttet som billig arbejdskraft. Det endda som del af en sort økonomi, som i forvejen er udbredt inden for rengøring og børnepasning.

Andre mener, at de hjælper au pairerne med den nuværende ordning, fordi de kan tjene mere her, end de kan i deres hjemlande. Man skal se det som en slags hjælp til fattige, må man forstå, for, ja, mange au pairer sender penge hjem til deres familier. Men hør, hvis det handler om at hjælpe dem, hvorfor så ikke betale dem ordentligt for deres arbejde – på lige fod, som ’au pair’ betyder, med dig og mig?

Det er helt nødvendigt med markante ændringer af ordningen.

For det første skal vi lave ordningen om til en regulær arbejdsmarkedsordning. Tiden er for længst forbi, hvor der var tale om kulturudveksling, og som en omfattende evaluering af ordningen fra 2019 slog fast, vælger familierne au pairer for at få arbejdskraft, og au pairerne kommer hertil for at tjene penge. Derfor skal au pairerne naturligvis også have løn for deres arbejde, og vi kan kigge på overenskomster for tilsvarende arbejde, som husassistenter eller pædagogmedhjælpere, for at finde et lønniveau, som matcher det danske arbejdsmarked.

Vi skal også af med det loft, der lyder, at au pairer højst må arbejde 30 timer om ugen. De skal have mulighed for fuldtid eller mere.

Au pairerne skal også selv være i besiddelse af deres arbejds- og opholdstilladelse. I dag er det værtsfamilierne, der har den, og derfor kan de også sende au pairerne hjem med kort varsel. Det er helt urimeligt – og i øvrigt baggrunden for, at man kan frygte, at langt flere au pairer er i klemme, end vi aner. Mange tør nemlig slet ikke sige familierne imod, fordi de frygter at blive sendt til deres hjemland.