• Læs op
• Udskriv

Det kan være forbundet med en vis risiko at åbne sin avis om morgenen. Jeg var for eksempel ved at få et mindre slagtilfælde, da jeg søndag slog op i Avisen Danmark, og så historien om, at Dansk Industri nu vil afskaffe den offentlige praktiske hjælp i hjemmet. I stedet skal der indføres et fradrag, så opgaverne kan overgå til private virksomheder og pårørende.

Jeg kan godt se, at Dansk Industri, som interesseorganisation, har til formål at skrabe så mange penge og arbejdspladser som muligt ind til deres medlemmer. Dvs. den private sektors arbejdsgivere. Men jeg synes alligevel, at de skylder at sætte sig bare en lille smule ind i den virkelighed, de vælter ind i med deres forslag.

De ældre mennesker, der i dag får praktisk hjælp og pleje fra dedikerede sosu-assistenter og -hjælpere derhjemme eller i plejeboliger, er ikke en slags al inklusive turister, der sidder og bladrer i et katalog, og overvejer, hvilken hjælp de skal have, og hvem der mon kan levere den. Der er tale om syge og ofte skrøbelige mennesker, som slås med en række komplekse problemer.

DI har helt åbenlyst ikke forstået, hvor stor en opgave der ligger i at yde praktisk bistand hos ældre. Det handler om tidlig opsporing af sygdomme og forebyggende indsats. Det kræver faglig viden. Et nært kendskab til borgeren kombineret med en stærk faglig ballast giver medarbejderne mulighed for at følge borgerens liv – især når der er noget i livet, der ændrer sig, så kan man se den lille bitte forandring – og det betyder, at vi kan gribe ind meget før, og måske endda undgår en indlæggelse.

Når Hanne fra hjemmeplejen har været på besøg hos Jens på 87, og hjulpet ham med medicinen og det praktiske for at få dagene til at fungere, skal hun kunne genkende de tegn på problemer, der kan opstå og straks kunne reagere. Den opgave kan pårørende ikke udfylde. Og det skal de da heller ikke. De skal stå for nærvær, kontakt og primær omsorg og kunne stole på, at andre har deres ryg, når det gælder den praktiske hjælpe og den nødvendige pleje.

Det, den ældre har brug for, er stabilitet. Ikke en dagligdag, hvor den ene fremmede person efter den anden fra forskellige firmaer pisker ud og ind af den ældres hjem. Vi skal se på den ældre som et helt menneske, ikke som et bunke forskellige opgaver, man kan udlicitere og tjene penge på, mens kommunens uddannede medarbejdere prøver, trods alt, at holde fast i så meget faglighed, at den ældres sundhed ikke kommer i klemme.

DI har forstået én ting rigtigt. Vi har brug for en reform af ældreplejen i Danmark. En reform der sætter mennesket i centrum. Ikke udspekulerede måder at give private virksomheder mulighed for at tjene penge. Det er en fælles opgave at understøtte ældre medborgere, som bliver syge og svage. Understøtte dem i at have en værdig ældredom. DI’s forslag går i den stik modsatte retning.

Bragt i Avisen Danmark, den 29. august 2023