Nyttejob er en syltekrukke

Nyttejob er ikke andet end ren dovenskab. Dovenskab fra politikernes side. Det er et useriøst tiltag, der ikke får borgerne tættere på et job og mangler forståelse af arbejdsmarkedets behov.

Af: Søren Heisel, forbundssekretær, 3F og Helena Mikkelsen, forbundssekretær, FOA

Når politikerne i denne tid udveksler notater med embedsapparatet om et nyt forslag til at sende borgere med integrationsbehov i nyttejob, hvis de er på offentlig ydelse, er det et udtryk for en håbløs måde at skabe værdi - både for de mennesker, det berører, og for samfundet.

Vi er helt med på tankegangen og hensigten bag regeringens forslag om 37-timers arbejdspligt. Problemet med nyttejob er bare, at det ikke bringer borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Det opkvalificerer ikke borgerne eller klæder dem på til arbejdsmarkedet. Det er i bedste fald bare opbevaring. Nyttejob er som en syltekrukke. Der er ingen fremtid i et nyttejob. Derudover risikerer man at tage job fra allerede beskæftigede. Det er meget svært at finde opgaver, der ikke allerede bliver varetaget, og hvad nytte har nyttejob, hvis det skubber beskæftigede ud i ledighed?

I stedet burde vi investere i de mennesker, som politikerne mener skal i nyttejob. En del af borgerne i målgruppen for nyttejob har både evnerne og lysten til at blive faglærte. I øjeblikket eksisterer der ikke nok muligheder for, at borgere med svage danskkundskaber kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor foreslår vi, at de i stedet skal have muligheden for en erhvervsuddannelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse, som giver dem den nødvendige danskundervisning og sprogunderstøttelse. For de borgere, hvor en faglært uddannelse ikke er aktuel endnu, skal det være muligt at tage en arbejdsmarkedsuddannelse, der kombinerer specifik faglig kvalificering og sprogundervisning/træning.

Den store fordel ved at opkvalificere borgere via en erhvervsuddannelse eller AMU med sprogunderstøttelse er, at borgerne meget hurtigere kommer tættere på et reelt job. Det skaber ikke blot værdi for den enkelte ledige, men også for arbejdsmarkedet. Politikerne burde derfor bruge tid på at skabe ordentlige kvalificerende rammer for de ledige borgere og ikke bare give dem en gammel karklud og bede dem vaske lygtepæle. Lad os nu for alvor tage integrationsindsatsen seriøst, for hvis beskæftigelsesgraden for ikkevestlige indvandrere bliver den samme som personer med dansk herkomst, vil det give et arbejdsudbud på ca. 55.000 personer.

Bragt i Jyllands-Posten, den 6. april 2023