• Læs op
• Udskriv

Så meget desto større er skuffelsen, nu da Ydelseskommissionen har fremført sine anbefalinger. For selv om kommissionen ifølge den selv har tænkt systemet nyt helt fra bunden, har de slæbt en meget kedelig logik fra det gamle system med sig ind i det nye. Også det nye system lader nemlig til at hvile på den grundlæggende antagelse, at kontanthjælpsmodtagere overvejende er arbejdssky elementer, som nok tager sig sammen, hvis de bliver presset på økonomien.

PsykiatriAlliancen, som er et netværk af 36 organisationer og foreninger, der arbejder med eller omkring psykiatriområdet, er vi ikke imponerede. For sagen er, at det ikke giver mening at ville motivere mennesker med psykiske lidelser til at tage en uddannelse eller et arbejde ved at føje økonomiske problemer til deres liste af udfordringer.

Helt konkret går vores kritik på, at man ifølge Ydelseskommissionen kun skal kunne få en forhøjet grundsats, hvis man har en kompetencegivende uddannelse, en grunduddannelse eller to et halvt års erhvervserfaring. Ellers må man klare sig med de 6.600 kroner, som udgør grundsatsen. Problemet er bare, at størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne slet ikke vurderes til at kunne begynde et arbejde inden for tre måneder eller en uddannelse inden for et år. En opgørelse fra 2018 viser, at det billede gjaldt for hele 78 procent af kontanthjælpsmodtagerne.

Medicinen virker altså ikke, og alligevel vil man skrue op for dosis. Hvis du for eksempel er ung og lider af skizofreni eller borderline, vil du med den nye model miste 3.550 kroner om måneden. Med grundsatsen står du altså tilbage kun med to tredjedele af, hvad du skal leve for i dag. Brutto. Det er dømt til at give ubehagelige bivirkninger. Ikke kun for det enkelte individ, men også for samfundsøkonomien.

En stor andel af kontanthjælpsmodtagerne vil nemlig blive ved med at hænge fast i systemet, og for denne gruppe vil en stram økonomi udgøre endnu en hverdagsbelastning. Det vil altså bare tilføje endnu en barriere for uddannelse, beskæftigelse og god livskvalitet. Det bliver en ond spiral, og det, mener vi i PsykiatriAlliancen, er helt uhørt. Denne gruppe har væsentlig ringere mulighed for at bringe sig ud af offentlig forsørgelse, og det bør der tages hensyn til også i en fremtidig model for kontanthjælpsforsørgelse.

Formanden for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, har til kritikken af kravet om, at man først kan få forhøjet grundsats efter 12 år, hvis man får taget grundskolen inden, svaret, at så skal personen slet ikke være på kontanthjælp, men i ressourceforløb eller på førtidspension. Og det er sandt, at kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse. Desværre viser virkeligheden bare, at rigtig mange er i systemet i mange år. 7 procent er på kontanthjælp i 10 år eller længere, fremgår det af FH's hvidbog om kontanthjælpssystemet. Vi ved også, at kommunerne ikke ligefrem har tradition for at sende borgere videre til ressourceforløb eller førtidspension.

Det, som det nye kontanthjælpssystem ikke tager højde for, er, at vi taler om mennesker, der ofte har andre udfordringer end ledighed. Ydelsesmodtagere har klaret sig dårligere i folkeskolen end deres jævnaldrende. En væsentlig større andel har gået på specialskole eller været anbragt på behandlingshjem. De har i langt højere grad haft en børnesag i løbet af deres opvækst. En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening fra 2016 viser også, at helbred spiller en rolle for, hvorfor borgerne er på kontanthjælp i 90 procent af sagerne. I 40 procent af sagerne er der alene tale om psykiske helbredsgener, for eksempel depression, angst, skizofreni, adhd, autisme eller ptsd.

Der vil altid være en gruppe, der aldrig får fodfæste på hverken uddannelses- eller jobmarkedet, fordi deres helbredsproblemer trods alt er for stor en barriere. Hvad vil regeringen gøre for at sikre dem en værdig tilværelse, så de ikke skal leve i fattigdom med afsavn?

Ydelseskommissionen har sådan set bare gjort, hvad den er bestilt til, og har udviklet en model, der ikke koster ekstra. Men regeringen og støttepartierne bør nøje overveje, om de reelt vil modernisere kontanthjælpssystemet og gøre en forskel for de svageste, eller om chancen skal forspildes, og vi blot skal have endnu en udsigtsløs periode med økonomiske incitamenter, som taber størstedelen på gulvet.

"Medicinen virker altså ikke, og alligevel vil man skrue op for dosis".

Bragt i Politiken, den 30. juni 2021