Drab viser, at vi bliver nødt til at prioritere socialpsykiatrien højere

Så skete det, der ikke måtte ske: Kort før årsskiftet mistede en ung mand livet på sit arbejde. På et arbejde, der består i at passe på dem, der ikke kan selv. Passe på dem, der har det sværest i vores samfund.

Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Siden 2012 har seks ansatte på bosteder mistet livet.

Vi kender endnu ikke omstændighederne i denne sag, men et fællestræk for alle de foregående er, at der udover en, som har mistet livet, også er en, som er mærket for livet – nemlig borgeren, som er gået fra borger til drabsmand på et splitsekund. Vores samfund har ikke formået at passe på ham, da han havde det sværest. Det er dem, der bestemmer rammerne for socialpsykiatrien – politikerne – der har svigtet, ikke personalet på bostedet.

Pengene er ikke fulgt med
En undersøgelse fra Danske Regioner og Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik fra 2019 viste, at 74 procent af dem, som ved mentalundersøgelse i 2. halvår af 2016, fik anbefalet dom til behandling, ikke havde fået tilstrækkelig behandling og støtte i tiden før sigtelsen.

Ansvaret for borgerne i socialpsykiatrien har efter kommunalreformen ligget hos kommunerne. Socialpsykiatrien har længe slæbt efter behandlingspsykiatrien, og hverken penge eller bevågenhed er fulgt med den øgede opgavemængde.

Mange af de specialiserede tilbud er nedlagt eller forringet. Derfor er der brug for handling fra Christiansborg, hvor politikerne skal sætte ind med en række tiltag.

Socialpsykiatrien skal understøtte borgeren i deres rehabilitering og recovery-proces så borgeren får mulighed for et liv med størst mulig livskvalitet.

Vi skal sikre, at der er en fagligt kompetent personalesammensætning med afsæt i socialfaglig kernefaglighed og suppleret med sundhedsfaglige, terapeutiske og erfaringsbaserede kompetencer. Der skal være let og direkte adgang til faglig sparring fra relevante specialister – eksempelvis fra behandlingspsykiatrien – så der sikres størst mulig stabilitet, og unødige akutte indgreb overfor borgeren undgås.

Vi har brug for en specialeplan
Socialpsykiatrien skal have en specialeplan, så de borgere, der har det sværest, får det rigtige faglige tilbud, og hvor personalet har de fornødne kompetencer og de rette fysiske rammer.

For at sikre en ordentlig udskrivning fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien, skal der være mulighed for let og hurtig adgang til kommunale aktører, som kender borgeren.

Det handler ikke kun om penge, men også om penge. Vi skal sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede sammen med de fysiske rammer. Der skal være sengepladser nok i behandlingspsykiatrien, så patienten først bliver udskrevet, når vedkommende er klar.

Brugere af psykiatrien er lige så forskellige som resten af befolkningen, derfor er der også stor forskel på, hvad man som bruger har behov for; nogle kan nøjes med en kort indlæggelse – andre ikke. Derfor skal der være mulighed for en længere indlæggelse, hvor man kan komme stille og roligt tilbage til sit liv, få styr på sit eventuelle misbrug, få styr på sin boligsituation og få en god tillidsfuld start med kontaktpersonerne fra kommunen. Det ophold kan tage alt fra tre måneder til flere år. Det afhænger af borgeren.

Det er altafgørende, at vi har syn for helheden, når vi skal genoprette psykiatrien gennem den besluttede 10-års plan for psykiatrien. Det skal gøres klogt og målrettet.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 11. januar 2021