• Læs op
• Udskriv

Sådan lyder de gennemgående fortællinger fra FOA's medlemmer på social- og sundhedsområdet, når vi spørger dem, hvorfor så få af dem – en ud af fire – arbejder fuldtid.

Det er forstemmende få – ikke mindst i lyset af, at langt de fleste kommuner allerede nu mangler fagligt dygtige folk. Endda vil presset stige, fordi vi i samfundet bliver flere plejetrængende ældre.

Fuldtid skal være normen
Deltid skal absolut fortsat være en mulighed for den enkelte.

Der er tidspunkter i tilværelsen, hvor det giver bedst mening. Men vi skal have gjort det til normen at arbejde fuldtid i de perioder, hvor vi hver især har overskuddet til det.

For det enkelte FOA-medlem har det absolut også sine fordele. Nogle af dem er, at man vil kunne leve af et og samme job i stedet for at skulle have måske to eller tre forskellige. Man vil få en større livsindkomst. Og højere pension til ens egen alderdom. 

Fra FOA's perspektiv er det også vigtigt at få flere på fuldtid, fordi de mange på deltid i dag mestendels er kvinder. At få flere på fuldtid vil derfor være med til at flytte på uligheden kønnene imellem.

Lavthængende frugter
En rapport fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, som blev offentliggjort i maj, viser, at 28 procent af dem, der i dag arbejder deltid, faktisk gerne vil op i tid her og nu eller inden for de næste to år, men ikke kan få fuldtid.

Her er der altså en masse lavthængende frugter at plukke for arbejdsgiverne – også helt ude på den enkelte arbejdsplads.

Når timer bliver ledige, så tilbyd dem til dem, der allerede arbejder på plejecentret eller i hjemmeplejen. Lige nu er der mange steder tendens til i stedet at hyre vikarer og timelønnede ind.

Så mens vi diskuterer, hvordan vi får flere på fuldtid, stiger andelen af løstansatte timelønnede ironisk nok.

Det er jo stik imod en i øvrigt fælles ambition om at få flere fuldtidsansatte. Det er muligt, at manøvren kræver, at arbejdet tilrettelægges anderledes, end arbejdsgiverne har været vant til. Men det er nødvendigt.

På samme vis er det vigtigt, at stillingerne i udgangspunktet slås op på fuld tid.

På landsplan gælder det kun hvert femte af de opslag, der har været frem til september i år. Det billede har ikke ændret sig over de seneste år. Også når vi ansætter nyuddannede er det vigtigt, at de fra begyndelsen oplever, at normen er at arbejde fuldtid.

Bedre arbejdsmiljø
Helt afgørende er det, at arbejdsmiljøet følger med.

En af de helt store barrierer for at få flere på fuldtid er nemlig, at de ansatte frygter, at de ikke kan holde til en hverdag og et helt arbejdsliv på fuldtid. At de bliver brugt op og slidt ned.

Hele otte ud af ti peger i førnævnte rapport på arbejdsmiljøet som baggrunden for, at de arbejder deltid frem for fuldtid.

Konkret betyder det, at kørelisterne i hjemmeplejen skal hænge sammen, så det rent faktisk kan lade sig gøre at komme fra en borger til den næste uden at svigte den ene.

Der skal være mulighed for faglig fordybelse. Tid til nærvær i kontakten med den enkelte ældre. Stærke arbejdsfællesskaber.

Ros og anerkend
Endelig skal vi tale fagområdet op.

Vi skal rose dem, der dedikerer deres liv og hverdag til at drage omsorg for andre mennesker.

Vi skal anerkende deres faglighed og synliggøre dem som det, de er – nemlig nogle, der varetager en uundværlig opgave for os alle.

Da kan vi få flere ikke bare på fuldtid, men ind i faget. Et fag, jeg selv er stolt af at være en del af.

Bragt i Altinget, den 27. oktober 2020