• Læs op
• Udskriv

Åbningen har utvivlsomt medført en lang række udfordringer i den enkelte børnehave og vuggestue. Flere kræfter har måttet kaldes ind til ekstra rengøring af områder og legetøj. Sundhedsmyndighedernes anbefaling af, at børnene skal holde afstand til hinanden, har nogle steder medført zoneopdeling i institutionerne. Og der er oprettet afleveringsstationer, så børnene er blevet overdraget fra forældre til voksne i det fri.

Men midt i den nye logistik og de uvante rammer – ja faktisk frem af dem – vokser også nogle positive erfaringer, som vi skal tage med os efter sundhedskrisen.

Blandt andet er børnene lige nu inddelt i grupper med mange voksne til få børn. Det giver umiddelbart børnene en langt større nærhed med de voksne, end de oplevede før coronaepidemien. Fra forskning ved vi, at en voksen til små børnegrupper fremmer børns trivsel. Det gælder alle, men gavner ikke mindst de mere udsatte børn. Vi har længe i FOA peget på fordelene ved de små børnegrupper med faste voksne, som vi kender det fra dagplejen. Måske er det, at dagplejen har en bedre normering end vuggestuerne, også baggrunden for, at de har en målbart større arbejdsglæde end ansatte i øvrige dagtilbud?

De små børnegrupper med mange voksne bør vi tage med os fremefter. Ikke i lige så statisk en form som nu, hvor børnene helst skal blive i gruppen med samme voksne for at begrænse smittekæder. Men fremover kan dagtilbuddene fint indrettes, så børnene i højere grad er sammen i mindre grupper med nærværende voksne, der kan sikre dem mere omsorg. Det ved vi, der er behov for. For undersøgelser fra FOA viser, at 56 procent af medarbejderne i børnehaver dagligt eller flere gange om ugen oplever, at de ikke kan give børnene tilstrækkelig omsorg. I vuggestuegrupperne er tallet 47 procent.

Coronakrisen har ført til, at mange institutioner har fået ansat mere personale – både pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Før krisen ramte, havde vi som samfund truffet netop helt afgørende vigtige beslutninger om, at forholdene i landets dagtilbud skulle forbedres. At der skulle være flere voksne til børnene i vuggestuer og børnehaver. At vi skulle have minimumsnormeringer, så der højst var tre vuggestuebørn for hver voksne og højst seks børnehavebørn. Hvordan den endelige indfasning frem mod 2025 konkret skal foregå, mangler vi endnu at få en klar politisk aftale om. Men behovet for flere hænder er alene blevet mere tydeligt nu.

Selv om der endnu ikke foreligger en fuldstændig plan for implementeringen af minimumsnormeringer, bør vi allerede nu højne uddannelsesniveauet blandt de voksne i dagtilbuddene. Derfor skal vi have ansat de faglærte pædagogiske assistenter i dagtilbuddene nu. Og for at sikre et hurtigt og omfattende fagligt løft, bør vi efteruddanne pædagogmedhjælperne til pædagogiske assistenter. Dermed får vi også det bedste ud af de mange gode kræfter, der her i krisetid er strømmet til i institutionerne.

Også på helt andre områder kan corona få os til at tænke nyt og anderledes. Endda kan det blive nødvendigt, hvis vi fremover skal indrette os, så vi i højere grad forebygger smitterisiko fra andre sygdomme også. Måske skal alle 50 børn ikke være på legepladsen samtidig. Måske skal kollegerne vænne sig til ikke at spise frokost samtidig, fordi børnegrupperne skal spise forskudt af hinanden.

Der er utvivlsomt plads til forbedringer på dagtilbudsområdet. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste i februar, at kun knap hver femte kommunale børnehave leverer en god kvalitet. Det skal vi kunne gøre bedre.

Bragt i Avisen Danmark, den 16. maj 2020