Virkelighedens Velfærd: Løs krisen med saltvandsindsprøjtning til velfærden

Vi står lige nu i en situation, vi aldrig har oplevet før.

Først og fremmest frygter vi for de sundhedsmæssige konsekvenser af coronakrisen, men også på den langsigtede økonomiske bane er der grund til bekymring, når man ser, hvordan tidligere økonomiske kriser har været håndteret.

Under finanskrisen uddelte man først med rund hånd penge til virksomheder og banker for at afbøde krisens virkninger, hvorefter regeringen igangsatte en sparekurs på velfærden og over for almindelige borgere.

Katastrofal kurs
Den kurs har vist sig at være helt katastrofal. Den bidrog ikke til en hurtig økonomisk genrejsning.

I stedet medførte det en reduktion i antallet af offentligt ansatte på over 30.000 på meget kort tid.

Og samtidig blev velfærden gradvist udhulet, da udgifterne per borger svandt mere og mere ind.

Der er en tendens til at se den private sektor og den offentlige sektor som to modsatrettede poler, når vi taler om at sikre økonomisk vækst.

Det er ganske enkelt forkert – de er hinandens forudsætninger. Den offentlige sektor er en væsentlig vækstmotor i det danske samfund.

Man har forsømt vigtige velfærdsopgaver
Krisen har med al tydelighed vist, hvor stærkt et velfærdssamfund vi har. Men det er også blevet tydeligt, at flere års sparekurs, hvor udgifterne ikke er fulgt med befolkningsudviklingen, har udhulet flere væsentlige dele af vores velfærdssamfund. Og det er blevet helt åbenlyst, at man har forsømt vigtige velfærdsopgaver.

Når samfundet nu gradvist åbner igen, vil der mange steder i den offentlige sektor være et stort efterslæb, der skal indhentes i den periode, hvor coronaepidemien har sat mange ting på standby. Der er behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning til den danske velfærd.

Regeringen har iværksat en række hjælpepakker og genåbningspakker. På det offentlige område har man suspenderet anlægsloftet i den offentlige sektor og bevilget midler til udsatte i forbindelse med genåbningen. Regeringen har også bevilget ekstra penge til hygiejne og rengøring.

Dette er alt sammen skridt i den rigtige retning. Men det er vigtigt, at regeringen ser investeringer i den offentlige sektor som et aktivt middel til at komme ud af krisen.

Der skal flere penge på bordet
Regeringen bør i de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne og regionerne suspendere service- og anlægsloftet i både 2020 og 2021, og der skal flere penge på bordet.

Kommuner og regioner skal have mulighed for at bruge af deres kassebeholdning og den kommunale skatteudskrivning skal undtages sanktioner, så kommunerne får frihed til selv at justere skatten.

Kommunernes regnskaber for 2019, som blev offentliggjort i april, viste med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at sanktionen på serviceudgifterne fjernes. Kommunerne har, siden den blev indført, lagt sig under de aftalte udgifter af frygt for modregninger.

Og sidste år var ingen undtagelse, da de lå én milliarder kroner under budgettet. Penge, der skulle være brugt på at styrke velfærden. Disse penge må ikke gå tabt, og vi anbefaler på det kraftigste, at de videreføres til de kommende år, så penge, der er øremærket velfærd, rent faktisk bruges på velfærd.

Investeringer uden frygt for sanktioner

Krisen må ikke udløse en sparekurs på velfærdsområdet. Det vil ikke kun undergrave kvaliteten af velfærden, det vil også have negative økonomiske konsekvenser – ligesom en fortsættelse af det kommunale underforbrug vil skade den økonomiske genopretning.

Det rammer ikke kun kommunale jobs, men går også ud over den private sektor, når det offentlige køber mindre ind. Og en sparekurs vil også udløse en højere arbejdsløshed, som vil holde det private forbrug nede. Det koster private jobs i en tid, hvor alle er enige om, at vi har brug for det modsatte.

Vi har brug for investeringer i velfærden. Og vi har brug for, at kommunerne og regionerne kan investere uden at frygte for sanktioner, hvis budgettet overskrides.

Derfor forslår vi, at servicerammen bliver løftet, og at anlægsloftet og servicesanktionerne suspenderes sammen med skattesanktionen, så kommunerne ikke fremover straffes for at prioritere velfærden.

Bragt i Altinget, den 20. maj 2020