• Læs op
• Udskriv

Her midt i corona-krisen, med alt hvad den indebærer af problemer og afsavn, kan det være lidt svært at få ja-hatten på og glæde sig over hverdagen.

Det er der ikke noget at sige til. Men faktisk er der grund til det.

For midt i al besværet vokser fællesskabet og fagligheden rundt om på arbejdspladserne. Vi oplever en hidtil uset grad af samarbejde, omstilling, faglig mobilisering og dialog midt i krisen.

Under coronakrisen har kerneopgaven været klar - at redde livet for de medborgere, der er blevet alvorligt syge. Det har vist sig, at mange arbejdspladser selv har kunne organisere og samarbejde, så alle trækker på samme hammel.

Det handler om åbenhed og inddragelse af kolleger på tværs af faggrupper og et farvel til rigide regler og et goddag til nye kreative løsninger. Og det har gjort gode ting for arbejdsmiljøet.

Jeg har hørt historier fra plejehjem, hvor arbejdsmiljørepræsentanten fortæller, hvordan de har indført fælles gymnastik og træning samtidig med, at de har overholdt en hensigtsmæssig afstand.

De har forsødet den fælles dagligdag med gåture med beboerne i små grupper. De fortæller, at de midt i travlheden oplever en stemning af tid og ro og nærvær på afstand. Andre fortæller, at de holder refleksionsmøder i små hold og efterfølgende vidensdeler i andre små hold.

Flere steder fremhæver folk fællesskabet, og nogle oplever at blive set og anerkendt af ledelsen, der i højere grad følger op og spørger ind til, hvordan det går. Ledelsen er mere nærværende.

Det er kernen i et arbejdsfællesskab - alle bidrager, så det giver mening for dem for at løse den fælles opgave. Kerneopgaven er tydelig. Det giver i høj grad mening at bidrage med den faglighed, man har. Der er skabt et professionelt 'VI' på arbejdspladserne. 

Anledningen er bedrøvelig, men stærke arbejdsfællesskaber kan også blive et centralt omdrejningspunkt i den offentlige sektor, når der ikke er krise. Det er en anderledes måde at tænke organisering, samarbejde, styring, ledelse og udvikling på - et godt alternativ til New Public Management.

Under coronakrisen har der nogle steder været flere ressourcer, end vi er vant til. Det er vigtigt at huske, at rammerne og ressourcerne skal være tilstrækkelige.

Er de ikke det, kan det ikke alene afhjælpes med et godt samarbejde. Når krisen er ovre – og det kan kun gå for langsomt – skal vi holde fast i de positive oplevelser og lære af dem. Vi vidste egentlig godt, hvad der skulle til. Men nu er vi blevet mindet om det. Nu handler det om at holde fast.

Bragt i A4 Arbejdsmiljø, den 18. maj 2020