• Læs op
• Udskriv

I kølvandet på de hjerteskærende optagelser fra det aarhusianske plejehjem Kongsgården har flere private plejevirksomheder følt sig kaldet til at råbe højt og pege fingre.

Senest i Kristeligt Dagblad, hvor Jill Trolle, medlem af bestyrelsen for Dansk Sundhed og Velfærd som hører under Dansk Industri, helt skruppelløst skød skylden, for “at ældre ydmyges i plejen”, på fagforeningerne. Ifølge hende er de nemlig “stormestre i at offergøre deres medlemmer” og har ”flakkende blikke, når talen falder på andet og mere end dårlig løn og ringe arbejdsmiljø.” En cocktail, som skulle efterlade medarbejderne med manglende lyst til og forståelse for at tage ansvar for de svage ældre.

Med disse beskyldninger virker det som om, at Jill Trolle, der ellers til dagligt leder en privat sygepleje, er fuldstændig uvidende om de faktiske forhold i den offentlige ældrepleje og FOAs rolle heri. 

Vi organiserer 70.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, og jeg tør godt love Jill Trolle og alle andre, at langt de fleste af dem brænder for faget, tager ansvar for borgerne og har fagligheden og empatien i orden. At påstå det modsatte er både uberettiget og groft.

Som fagforening kæmper vi selvfølgelig for bedre vilkår for vores medlemmer. Det burde Jill Trolle som leder og bestyrelsesmedlem for DSV kunne forstå vigtigheden af. Men det betyder langt fra, at vi gør vores medlemmer til ofre eller vender den kolde skulder til de ældre. Når vi blandt andet råber om flere hænder, er det ikke kun fordi, de ansatte løber for stærkt og fortjener et bedre arbejdsmiljø, men også fordi de ældre fortjener en bedre ældrepleje. De to ting hænger nemlig sammen.

Derfor samarbejder vi også med andre faglige organisationer om netop at styrke ældreområdet for både medarbejdere og borgere. Faktisk er det kun få måneder siden, at FOA og Dansk Industri, herunder Dansk Sundhed og Velfærd, som Jill Trolle sidder i bestyrelsen for, fornyede vores overenskomster i gensidig respekt for hinanden som parter.

Det skulle Jill Trolle have husket på, inden hun valgte at gå ud med riven – og dermed også spaden. I stedet for at bakke op om det brede samarbejde, hun faktisk er en del af, graver hun nu grøfter mellem det private og det offentlige i en tid, hvor der er brug for, at vi rykker tættere sammen om de udfordringer, ældreplejen står overfor.

Heldigvis er jeg sikker på, at indlægget ikke er udtryk for Dansk Industri eller Dansk Sundhed og Velfærds holdning. Men jeg håber alligevel, at folk som Jill Trolle vil lade være med at synke så lavt og bruge det plejesvigt, 90-årige Else oplevede, til at skabe splittelse og nedværdige andre for at sætte sig selv op på en piedestal.

Bragt i Kristeligt Dagblad, d. 28. juli 2020